Cambodja er et spændende land at rejse i, for der hersker en form for lovløshed. Men med en blanding af denne tilstand og den cambodjanske gæstfrihed bliver alle budt velkommen med generte smil og nysgerrig varme.
Cambodja er en del af det tidligere kaldte Indokina. Nabolandende til Cambodja er Thailand til vest og nordvest, Laos mod nord og Vietnam til øst. Den sydlige grænse er en lang kyststrækning mod den Thailandske Golf.
Areal:
Landet breder sig ud over 181.035 km2, som både består af højland med bjerge, og lavland med rismarker og floder.
Cambodja er skåret over af to floder: Tongle Sap og Mekong. Begge floder løber gennem hovedstaden Phnom Penh.
Tongle Sap udformer sig, på sin vej mod deltaet i syd, til Cambodjas største sø, som breder sig fra Siem Riep og 150 km sydpå mod Phnom Penh.
Mekong som udspringer i Tibet løber knapt 500 km. gennem Cambodja, og udmunder i Vietnam syd for Ho Chi Minh city.


