Noget af det jeg holder af ved at være i naturen, er det primitive. Det enkle og simpel i sin rene form. Vores liv er blevet fyldt med ting, som globale virksomheder mener vi har brug for. Fyldt med krav om at være tilgængelig 25 timer i døgnet. Fyldt med objekter, hvis eneste formål er at skabe prestige. Og som sådan skal der ikke skrives noget ondt ord om det. Jeg nyder dagligt godt af ting, som jeg måske godt kunne undvære. Og der er også mange ting, som jeg nok ville have svært ved at leve uden. At skrive at jeg ikke nyder godt af velvære i det daglige vil være dobbeltmoralsk. Og i bund og grund så har den velvære vi i fællesskab har bygget, kunne kommet os til gode.

Men jeg synes også den velvære kan være for meget. For meget velvære er for mig ikke ensbetydning med at alt er vel. Vi er blevet som små forkælede børn, der tuder når selv små ting går i mod os. Vi er blevet forventet med det gode liv. Vi har glemt at sætte pris på enkleheden i vores liv. Sætte pris på at være alene, og tænke 1 tanke eller 2. Sætte pris på vores daglige mad. Sætte pris på den skønne solnedgang og nattens mystik. Derfor tog jeg i forige weekend ud i Jels skov, for at hylde enkelheden og ikke mindst for at nyde naturen.

I Dk har vi ikke de store område som i Norge, hvor man kan finde en hyggelig plet uden at blive forstyrret. Derfor fandt jeg også et bålsted med en tilhørende fin hytte, som havde en golfbane som nabo. Men heldigvis var det kun de håbefulde slag man kunne høre. Ellers så lagde man ikke så meget mærke til banen. Men jeg lagde mærke til de 2 rådyr der sprang rundt i skoven. Og de er mere end velkomne end golfspillerne. Ikke at jeg har noget mod folk der spiller golf. De skal bare finde et andet sted at spille golf. Med min dejlige sorte pande og min nyindkøbte brugte kedel slog jeg mig ned på stedet. Et sted hvor jeg skulle overnatte fra lørdag til søndag.

Det første jeg gjorde var at få gang i bålet, og satte en kedel med vand over. I mens den sad på bålets varme skød, gik jeg ud i skoven for at finde lidt brænde. Og lige nu er skoven for mig noget af det smukkest vi ser i Dk. Efterårets brede pensel er  igang og maler de flotteste grønne blad i en masse flotte farve. At gå i skoven er næsten ligesom at gå i en farvebutik. Dog vil jeg påstå at de farve man finder i skov, er nogen man ikke finde i en butik. Men i denne stund var skoven min butik, og alt hvad der stod på huskesedlen var brænde. Så jeg gik som en grise der leder efter trøfler, med trynen i skovbunden og samlede brænde. Gjorde dem i mindre stykker og lagde dem ved siden af bålet så de kunne tørre. Lyden af det kogende vand, var mit signal til at det nu var tid til pause. En pause med en go kop te med honning fra Kreta. Og selvom det er den samme te jeg drikker der hjemme så smager den bedre når man sidder ved det knitrende bål.

Efter teen var drukket, besluttede jeg at gå en tur. En anden grund til at jeg var ved Jels, var at der om søndagen var fiskekonkurrence. Så jeg tænkte at jeg hellere måtte se på omgivelserne og finde nogen steder hvor jeg kunne fiske. På vej tilbage til lejren, fandt jeg et æbletræ, med de mest fantastiske smagfulde æbler. Fyldte alle min lommer med æbler så jeg næsten ikke kunne gå. Havde hovedretten med hjemmefra (boller i Karry, Min fars hjemmelavede), men jeg manglede desserten. Så jeg tænkte at jeg kunne lave æblegrød. Men første skulle jeg have boller i karry. I mens det syde i panden over bålet, og træerne stod og savlede over den gode lugt, ordnede jeg æbler så de var klar. Så da jeg havde spist blev panden gjort rent i varmt vand, og fyldt op med de dejlige æbler og lidt vand. Inden længe havde jeg en dejlig portion æblegrød, som måtte afkøles inden den kunne spises. Da den var afkølede fik den, med en sjat canadisk ahornsirup på toppen. Det smagte himmelsk.

Til en fiskekonkurrence er det god ide at have en fiskestang med. Den havde jeg selvfølgelig glemt, men på anden side var det over en god undskylding til at få mine forældre på besøg. Sammen nød vi en dejlig kop te, og min mor og jeg fik lidt af min morfars hyben vin ved siden af. Selvom jeg ved at han passe på mig et eller andet sted, så er det rart at have hans vin med, for så føles han trods alt at han er tættere på. Da natten begyndte at smyge sig rundt om os, forlod mine forældre stedet og jeg blev helt alene i nattens mulm og mørke. Lagde mig i posen, læste lidt Ernest Hemingway's bog, og lod søvnen kommer snigende som en listetyv på togt.

Stod op omkring 4.30, er desværre blevet den normale tid jeg står op på. Men nu var grunden også at konkurrencen startede kl. 6, og jeg ville gerne være klar. Desuden så bider fiskene også lidt bedre om morgen. Eller det var i hvert fald det jeg bildte mig selv ind den morgen. Inden jeg kunne få morgenmad, så skulle der tændes op. Menuen bestod af te, resten af æblegrøden med ahornsirup, og hjemmelavede pandekager, med hjemmelavet syltetøj. En faktisk menu, som gjorde at man glemte trætheden. Og det var virkelig fantastisk at sidde i lyset fra bålet, mærke varmen, og nyde maden og ikke mindst stilheden. Ingen lyd af håbefuld slag i det fjerne. Og desserten denne morgen, var ikke mad fordi maven knorede, men mad til sjælen. Disen lå over søen, som et blødt silkelagen og bag træernes toppe stod solen sagte men sikkert op for at vække de folk som endnu lå med trynen i puden.

Selvom starten på denne søndag var fantastisk, så var konkurrencen det modsatte. Eneste positive var at jeg faktisk fik bid, den var bare for lille. Så den kom tilbage. Ligesom jeg kom tilbage til det velkendte velvære. Det velvære som jeg for en kort stund gemte mig fra. Den velvære som gør at jeg engang imellem har svært ved at trække vejret. Den velvære som jeg ikke kan fordrage, men stadig er afhængig af. Det er lidt ironisk som Alanis Morissette ville synge. Men sådan er det også med kærlighed. Måske ikke kun med kærlighed, men med alt i livet. For at elske noget eller nogen, skal man have set det modsatte.

Her til sidst vil jeg bare opfordre folk til at prøve at komme væk fra velvære. Prøve at leve det simple liv og giv sig selv roen til at tænke over sit liv. Det skader ikke og hjælpen er altid i nærheden i Dk. Nogen gange skal man bare tage springet ud på det åbne hav.

Må i få en god uge