MADABOUT OUTDOOR? - BLIV MEDLEM | LOG IND
Kurven er tom

Rumænien

lake.jpgI det østlige hjørne af Europa ligger der en perlerække af ferieoplevelser og venter på dig. Landet hvor du kan opleve de grønneste bakkedrag, høje sneklædte bjergtoppe, små landsbyer hvor middagshedens stilhed kun brydes af hønsenes kaglen og et enkelt hundeglam. I de større byer finder du fortovsrestauranter, trafikkaos med biler og hestevogne mellem hinanden, velklædte unge mennesker, gamle sortklædte koner, farverige sigøjnere, og løse vilde hunde.

På de lokale markeder vil du opleve en intens duft af grøntsager, krydderier, ost og levende dyr, høje skrig fra grisen der stoppes ned i bagagerummet på en gammel bil af mærket Dacia og skræppen fra hønen der stoppes ned i en indkøbstaske for at ende sine dage i konens suppegryde. Gadebilledet er i 2006 også blevet krydret med store meget dyre biler som står i skarp kontrast til alt andet i gadebilledet.

Landet er Rumænien. Et land som ikke mange danskere kender meget til. Et af de spørgsmål der tit bliver stillet når vi fortæller at vi rejser til Rumænien hvert år, er, ”er der varmt”? Og ja, der er varmt. Rumænien ligger på samme breddegrad som Italien.

Legender og myter om Rumænien er der mange af. Den mest kendte myte er den om Dracula, som er opstået på baggrund af den historiske figur Vlad Tepes.
http://www.eskimo.com/~mwirkk/castle/vlad/vladhist.html
http://www.royalty.nu/Europe/Balkan/Dracula.html  
Det var ham der dannede baggrund for Dracula figuren i Bram Stokers historie Dracula.

En legende om Rumænien lyder sådan her:

Skt. Peter var af gud sendt ud for at fordele bakker, dale, floder, søer, have og andre naturressourcer mellem landene i verden. Han bar det hele i en sæk over skulderen.  Han havde været lidt rundt og var på sin rejse kommet til Rumænien. Ikke så snart var han kommet over grænsen før han snublede over en sten og tabte sækken, med det resultat at alt faldt ud. Det er derfor Rumænien har høje bjerge, dybe dale, grønne bakkedrag, flade sletter, søer og floder. Det er også derfor Rumænien har gas, olie, marmor, kul og en frodig jord. Skt. Peter spurgte nu Gud hvad de skulle gøre når han havde tabt det hele i Rumænien? Jo sagde Gud, de får bare ”all the leaders”


Rumænien er mest kendt for myten om Dracula og charterrejserne til Sortehavet, men Rumænien har meget meget mere at byde på. Dracula er kun en mindre parentes i landets spændende historie, ligesom Draculas slot i Bran nær Brasov, kun er en af de mange interessante attraktioner der findes i Rumænien. En ferie ved Sortehavet minder en del om andre charterrejsemål, hvor alt er baseret på turisme.

Hvis du vil møde det rigtige Rumænien skal du ind i landet, op i bjergene hvor der ligger små isolerede landsbyer og hvor du med garanti vil blive inviteret indenfor hos de altid meget gæstfrie Rumænere. Du skal prøve at rejse med lokalbusser, minibusser og tog, handle på de lokale markeder, trave ude i landet mellem de små landsbyer, møde hyrden ude i landskabet, eller den gamle mand på bænken i parken. Du skal prøve at overnatte hos private og føle den venlighed og gæstfrihed der er kendetegnet for det Rumænske folk.

Du oplever landet bedst ved at rejse på egen hånd. Landet har et godt udbygget netværk af offentlige transportmidler og det er nemt at finde ud af systemet. Det er her du vil falde i snak med de lokale og her du vil møde den menige rumæner i hans hverdag.

Der er flere rejsebureauer der laver specielle rejser til landet og som samtidig er involveret i hjælpearbejde. Når du rejser med en af dem, vil du blive beriget med mange uforudsete oplevelser og du vil få del i deres viden om Rumænske forhold. På charterrejserne til Sortehavet vil du kunne opleve en ferie som kun var forundt tidligere tiders partispidser og blandt andet kvinder som under Ceausescu havde født et vidst antal børn og derved blev begavet med et ophold ved Sortehavet, du kan slappe af ved hotellets swimmingpool og nyde en middag til rimelige priser på strandpromenadens restauranter. Fra byerne ved Sortehavets kyst, kan du sejle til Tyrkiet, Ukraine og andre omkringliggende lande.

Hvis du Rumænien lyder som et spændende rejseland, så tjek de links der ligger her på siden for yderligere information om Rumænien.
http://www.aboutromania.com/romania.html
www.karpatenwilli.de    

Begge disse links er fyldt med billeder og informationer om Rumænien.

Befolkning, religion og kultur

befolkning.jpg
Der er omkring 22 mill. Indbyggere i Rumænien. Der sættes dog ofte spørgsmålstegn ved tallet da man mener der lever mange mennesker som ikke er registreret. Det er hovedsagligt sigøjnere (Romaer) man ikke kan blive enige om tallet på. Den Rumænske regering mener der er 420.000 Romaer, men Romaerne mener selv at det er mindst 1,8 mill Romaer der lever i Rumænien.

Befolkningen er sammensat af følgende nationaliteter: Rumænere 89% ungarere 6,6% Romaer 2,5% resten er Ukrainere, tyskere russere og tyrkere. Under overfladen findes mindre konflikter, så som at rumænere og ungarer ikke synes om hinanden. Det skal dog understreges, at alle gør deres bedste for at leve side om side, og ved en byfest i Targu Mures som har mange indbyggere af Ungarsk oprindelse, har vi set hvordan man mixer Rumænske og Ungarske traditioner, både i optræden og ved at alt bliver sagt på begge sprog.

Romaerne er derimod et ugleset folkefærd. De har svært ved at finde arbejde og de lever oftest uden for byen i små landsbyer, hvor de måske arbejder med at lave mursten. De er med deres farvestrålende beklædning, hvor mønsteret er klan relateret, meget synlige i gadebilledet. Tiggerne i gadebilledet er tit Romaer, og man kan se at børn der netop har fået en håndfuld mønter løber rundt om gadehjørnet for at aflevere gevinsten til faderen, som holder i sin store Mercedes.

Rumænerne, hvad enten de er den ene eller anden oprindelse, er et stolt folkefærd, som er utroligt venlige og gæstfrie. Man vil opleve at blive inviteret ind til mennesker man møder og efter at have skålet i den lokale blommebrændevin kaldet Tuica, går snakken lystigt. Hvis man som rejsende viser interesse og forståelse for deres land kan man opleve at de tager en beskyttende rolle over for en som rejsende, og arrangerer en udflugt eller andet for at glæde dig. Men tag ikke fejl. Rumænerne er i besiddelse af det latinske temperament og er meget stolte af deres rødder. Hvis man uforvaret kommer til at træde dem over tæerne, vil man kunne mærke det straks. Den venlige person man sidder overfor kan forvandle sig til en kølig brysk person i løbet af ingen tid. Det eneste der er at gøre er at sige tak for i dag og forlade etablissementet.

Religion
Der er flere forskellige religiøse retninger i Rumænien og de er procentvis fordelt som følger:
87% ortodoks kristne
7% protestanter
5,5% katolikker
½% muslimer
40000 jehovas vidner
14000 jøder

De forskellige trosretninger er ofte koncentreret i enkelte områder og her kan det nævnes at muslimerne bor i det nordlige Dobrogia , og at protestanterne bor i Transylvanien. I Rumæniens anden største by Iasi, var der før 2. verdenskrig stor koncentration af jøder, som led en grum skæbne ved de store deportationer af jøder under krigen.

Rumænerne er flittige kirkegængere og om søndagen valfarter de iklædt deres bedste tøj til kirken. Kirkerne ude i de små landsbyer er ofte så fyldte at folk må blive udenfor og høre gudstjenesten i højtalerne der er sat op under tagudhænget på kirken.
Der bygges i disse år et utal af nye kirker overalt i Rumænien. Pengene samles ind i menigheden og det ser ikke ud til at der spares på noget når det gælder ens tro.

 

Hvornår skal jeg rejse?

winery.jpg
Tidspunktet for en rejse til Rumænien afhænger af om du skal på sommerferie eller på skiferie. Somrene i Rumænien er varme og lange med høj luftfugtighed og oftest temperaturer på mellem 25 og 30 grader fra sidst i maj til hen i september. Juli og august kan være ulideligt varme, så kan man ikke tåle at temperaturen tikker op omkring 37 grader skal man vælge for- eller eftersommer. Efteråret i Rumænien skulle efter sigende være utroligt smukt med sine gyldne farver og lune temperaturer.

Der findes flere skisportssteder i Rumænien og det kan sagtens lade sig gøre at tage på skiferie der. Os bekendt er der ingen danske rejsebureauer der arrangerer skiferier i Rumænien.

 

Rumæniens historie

bucegi.jpg
Rumænien har lige fra før Kristi fødsel været besat af forskellige nationer og folkeslag. Dele af Rumænien blev en del af Romerriget under Kejser Trajan og den romanske befolkning bragte en overlegen civilisation ind i området, med det resultat at befolkningen formedes til  en Daco-Romansk befolkning der talte latin og at området den dag i dag har flere ruiner af romerske borge.

I middelalderen var der en sand folkevandring til Rumænien. Fra det  4. til det 10. århundrede indvandrede Gothere, Hunnere, Avarer, Slavere, Bulgarere og Ungarere og de blev gradvist opslugt i det Rumænske samfund. I det 13. århundrede blev Transylvanien et autonomt område under Ungarerne og de inviterede  Tyske Saxere ind i området for at få hjælp til at forsvare autonomiteten og Saxerne fik som tak for at slå sig ned i, området tildelt jord. www.rotravel.com

{mosmodule module=Rumænien}

I det 14.- 15. århundrede var det Ottomanerne der angreb sydfra. Resultatet var, at dele af Transylvanien i 16. hundrede tallet blev en del af det Ottomanske rige.

Iperioden  1456-1462 og i 1476, var det den legendariske Vlad Tepes ( bagrundsfiguren for Grev Dracula) der regerede. Se www.royalty.nu

Rumænien deltog ikke fra start i 1. verdenskrig Kong Carol 1. handlede Rumæniens neutralitet med områder i Transylvanien og området Bucovina. Da Kong Carol 1.døde, gav hans efterfølger Ferdinand sin velsignelse til at Rumænien kunne deltage i krigen. Formålet med deltagelsen, var at befri Transylvanien, hvor 60% af indbyggerne var Rumænere af Østrig-Ungarsk afstamning. Det endte med en sejr over Østrig-Ungarn i 1918 og dermed var vejen banet for det moderne Rumænien.

Efter 2. verdenskrig, hvor Rumænien i starten kæmpede på Tysk side, kom Rumænien ind i det Sovjetiske netværk af satellit stater, hvor de fik konsekvensen at føle, af at de havde været på tysk side under krigen. Som en følge af kommunismens overtag, fulgte nationaliseringen og kollektiviseringen i bedste Sovjet ånd.

Der blev lavet 5 årsplaner for udvikling af industri og landbrug, men I 1960’erne begyndte det Rumænske Kommunistparti at indføre politikker der ikke stemte overens med Sovjets mål. I 1967 kom Ceausescu til magten efter i en årrække at have besiddet flere forskellige poster i kommunistpartiet. Se www.ceausescu.org    

Den socialistiske stat ejede al industri og en central planlægning og hurtig vækst af den tunge industri ændrede Rumænien fra et landbrugssamfund til et bysamfund. Op gennem 1970’erne lånte regeringen store summer i vesten og de blev investeret i tiltag der kunne modernisere Rumænien. Da man nåede 1980’erne mente Ceausescu at det var på tide at betale landets gæld til udlandet.

Han besluttede at det meste af fødevareproduktionen og det meste af olieproduktionen skulle eksporteres. Befolkningen blev kontrolleret af det hemmelige politi Securitate og regeringen domineredes af Ceausescus egne familiemedlemmer. I de næste 25 år lykkedes det Ceausescu at trække Rumænien, som engang blev betegnet Europas kornkammer, længere og længere mod økonomisk, social og moralsk ruin.

I 1989 gik bølgen af frihedstrang over Østeuropa og året var revolutionens år. De fleste af os husker de forfærdelige billeder fra opstanden i Rumænien i december 1989, den korte rettergang der endte med at Ceausescu og hans kone blev henrettet og billederne af glade mennesker der igen havde fået deres frihed efter årtier bag jerntæppet. Rumænien blev igen et frit og demokratisk land. Se www.enzia.com

Men det er ikke så let pludselig at få sin frihed efter i så mange år at være blevet kontrolleret og styret med jernhånd. Rumænien er i dag stadig et fattigt land, et af de fattigste i Europa, hvor hospitalsvæsen, skolevæsen, hele det sociale system, transportnettet, industrien og forureningen, vil koste år og store summer at rette op på. Korruptionen trives i bedste velgående, ungdommen ser ingen muligheder i deres land. De har kun et ønske og det er at komme til bedre stillede lande.

Besøger du landsbyer i Rumænien, er det som at træde 70 år tilbage i tiden. Overalt ses forladte faldefærdige industrianlæg, og områder der er voldsomt mærket af forurening fra tidligere tiders produktion. Rumænerne er blevet lovet optagelse i EU 1. januar 2007, men for os ser det ud som om der er lang vej igen, selv om der arbejdes hårdt på at opfylde de krav der stilles for at blive en del af det Europæiske fællesskab.

 

Penge og papirer

money.jpgVi skal ikke som danskere have visum til Rumænien. Dit pas må ikke have udløbsdato inden for tre måneder efter din afrejse fra landet.
Hvis du skal køre bil i landet skal du sørge for at du har det nye EU kørekort, da et af de gamle ikke er gyldigt.

Det kan anbefales at tage kopi af alle vigtige papirer såsom pas, billetter, forsikringer og kørekort og opbevare dem adskilt. På den måde kan du sikre dig hvis du bliver bestjålet.

Møntfoden i Rumænien hedder LEU i ental og LEI i flertal. I juni 2005 fjernede man 4 nuller fra sedlerne og 10.000 LEI blev til 1 RON.  1 RON består af 100 BANI og er mønter på 1,5,10 og 50 BANI. Se www.karpatenwilli.com

{mosmodule module=Rumænien}

Der vil dog stadig indtil 2007 være sedler med de mange nuller i omløb, og man skal være meget opmærksom på hvilken seddel man står med i hånden. Gennem de sidste mange år har inflationen været høj. I 1998 var 10.000 LEI 8 kr. og i 2005 var 10.000 LEI 2 kr.

Den aktuelle dagskurs kan man altid finde på www.oanda.com . Der er rigeligt med mulighed for at hæve penge med plastikkort i automater i bankerne. Det koster 50 kr. i gebyr så hæv hellere et større beløb end at hæve flere gange. I de større byer kan man betale med både  Master og Visa kort.

Det bedste er dog ikke at forlade sig på at man kan betale med kort, men at medbringe kontanter når man skal købe noget. Man kan medbringe både Dollar og EURO til landet. Veksling foregår på små vekslebureauer eller i bankerne. Man skal vise sit pas når man skal veksle. I bankerne tager de en procentdel af det omvekslede beløb i gebyr.

Der er ikke et fast gebyr på vekslekontorerne, da de lever af ændringerne i kursen. Vekslekontorerne er klart de billigste. Husk: Man skal aldrig veksle på gaden. Hvis man gør det er man ret sikker på at blive snydt.

En gennemsnitlig månedsløn i Rumænien ligger på omkring 12-1400 kr. Vi har på vores tur i sommeren 2006, talt med en ung faglært tjener på et pænere hotel. Hans månedsløn var på 800 kr. om måneden for en 7 dages arbejdsuge. Ok, han havde en enkelt dag hvor han ikke arbejde til kl. 2300 men havde fri kl. 1600!

Almindelige leveomkostninger er efter vores målestok meget lave. Man kan blandt andet købe et brød for 2 kr. og på markedet kan man købe meget billige grøntsager og kød. Alle Rumænsk producerede varer sælges til lave priser, men så snart der er tale om importerede varer eller mærkevarer, er priserne noget højere, men ikke helt så høje som i Danmark. Med viden om hvad Rumænerne tjener, kan det være svært at forstå hvordan de kan have råd til biler, hårde hvidevarer og til de smarte nye modeller af mobiltelefoner som de går rundt med. Biler og hårde hvidevarer koster ca. det samme som de gør her i Danmark. Benzin koster ca., 7,5 kr. literen.

Den eneste forklaring på at Rumænerne har råd til disse ting, må være en paralleløkonomi. Altså en sort økonomi som siges at trives i bedste velgående. I sommeren 2006 har vi observeret en markant forbedring af bilparken. Der kører rigtig mange store dyre biler. Biler som vi slet ikke ser i Danmark, da de simpelthen ville være for dyre.

Som turist fra Danmark er Rumænien et meget billigt sted at holde ferie. Et godt måltid mad med to retter og vin på en restaurant vil løbe op i 40 kr. En god pizza kan fås for omkring 14 kr. og ½ l iskold fadøl vil man i udkanten af byerne på lokale barer, kunne købe til 4 kr. Hvis du er inde i byen vil prisen for en øl ligge på fra 4-10 kr. En flaske iskold vin på restaurant koster 12 -18 kr.

 

Rejsen rundt i landet

rafting.jpg
Tog

Under tidligere tiders kommunistiske styre satsede man på kollektiv trafik. Derfor er tognettet i Rumænien godt udbygget og rimeligt velfungerende. Det er desuden meget meget billigt at køre tog og det kan ikke betale sig at købe nogen form for interrailbilletter hvis man udelukkende har tænkt sig at rejse rundt i Rumænien med tog. Skal man købe en togbillet, skal man møde på stationen senest en time før afgang for at købe den. Man skal altid huske at reservere plads, og prismæssigt kan man lige så godt købe billet til første klasse. Det er meget billigt.
Skinnenettet er bygget op af hovedlinier og sidelinier og der er ca. 11.000 km skinner. Hovedlinierne er bygget op i cirkler og der er derfor gode muligheder for at lave spændende rundture.

De Rumænske Statsbaner har en fin hjemmeside www.cfr.ro hvor du kan finde afgangstider og priser. For at finde prisen i danske kroner kan du bruge www.oanda.com . Her omregnes der med den aktuelle dagskurs. På CFR’s hjemmeside vil du desuden finde et detaljeret kort over det Rumænske jernbanenet med alle stationer på. Der er forskellige togtyper. Det hurtigste er  kategorierne A (accelerat) og R (rapid), typen P (persoane) er meget langsom og de kører med åbne døre og stopper i den mindste flække de kommer forbi. Du skal kun køre med kategori P hvis du har brug for at stå af ”in the middle of no where” hvor der måske ikke engang er en perron. Du kan læse om vores oplevelser med togturene under vore rejseoplevelser.

Bus
Enhver by i Rumænien har en busstation (Autogara) hvorfra der kører busser til de omkringliggende byer. På stationerne kan du læse ankomst (sosiri) og afgangstider (plecare) på store tavler. Busserne er ikke i ret god stand, vi har flere gange observeret at der ikke er slidbane på dækkene længere og at der skal drejes mange omgange på rettet før det virker. Der er dog også det Rumænerne selv kalder Prima Busser som typisk bruges på længere ture, men man skal ikke forvente at de er af den standard som vi har her i Danmark. At rejse med bus er en oplevelse af de mere specielle. Der medbringes levende dyr købt på markedet og der er rift om pladserne. Det er meget meget billigt at køre med bus.


Minibus
Imellem de større byer køres der også med en slags minibusser til 10-12 passagerer. De kører hele tiden og der er stoppesteder rundt i byen hvor de holder. Det er nyere busser der selvsagt har en anden standard end de ovenfor nævnte.
 
Taxa
Det er billigt at køre taxa, ca. 2 kr. pr. km. Der køres efter taxameter, men det er en god ide at spørge om prisen først, da taxameteret kan observeres forsvinde ind i handskerummet, og så er det rart at vide hvad prisen er. Hvis man benytter de taxaer som ser ud til at høre til byens central, de har samme farve og skilt på taget, så er der ingen problemer med et forsvindende taxameter. Forvent at Rumænerne ikke helt forstår dig hvis du bestiller en taxa til en længere tur på mere end 10 km. De bruger dog selv at køre taxa over kortere afstande i byerne.

Bil
Hvis man har egen bil med, er der nogle ting man skal være meget opmærksom på. Vejene er af en meget dårlig standard, og der kører hestevogne uden lys på også når det er mørkt. Vi vil ikke anbefale at man tager egen bil med til Rumænien. Hvis man er glad for sin bil så vil det være synd at udsætte den for de Rumænske veje. Det kan sagtens lade sig gøre at leje en bil, både hos de etablerede udlejnings firmaer, og hos Schreiber Tours (link findes andet steds)

Der findes næsten ingen motorvej i Rumænien. Der er europaveje, som er fine nok og så er der lokale veje hvor kørslen foregår som slalom mellem store huller. De værste huller som er dybe og næsten er en underminering af vejen, markeres med en gren som eneste advarsel. Så her skal man passe på. En gren er altså ikke bare en der har tabt en gren på vejen, men en markering af et farligt hul. Bevæger man sig videre ud i de mindre landsbyer er der grusvej og ingen skiltning.

Det er dog rimeligt nemt at finde rundt mellem de større byer. Inden man begiver sig af sted for at køre rundt vil vi anbefale at man køber et detaljeret kort. Det kan købes hos www.scanmaps.dk . Kort kan ikke købes i boghandelen, men de kan sikkert bestille et hjem.
I Rumænien er promillegrænsen 0,0. De accepterer ikke et gammelt kørekort så man skal sørge for at få det skiftet til et af de nye plastikkort.

Indenrigsfly
Der er flere flyselskaber der flyver mellem indenrigslufthavnene. De har fine hjemmesider man kan orientere sig på, både med hensyn til afgangstider og priser. Priserne varierer meget alt efter byernes størrelse og datoen for rejsen. Undersøg det grundigt inden du køber billet, da forskellene er ret store fra dag til dag. Flyselskabernes hjemmesider finder man på www.tarom.ro  og www.carpatair.com . det Ungarske flyselskab www.malev.hu flyver fra Budapest til forskellige Rumænske byer.

Båd
Hvis man skal rejse rundt ude i Donau deltaet ved Sortehavet vil transporten mellem byerne  foregå i båd, da der ikke er veje der forbinder disse byer. Det er også muligt at sejle mellem byerne langs Donau.

Overnatning
Det er nemt at finde et sted at overnatte i Rumænien. Hvis du på forhånd har valgt at overnatte på hotel, ligger der altid flere at vælge imellem i nærheden af banegården som oftest ligger i bymidten. Priserne ligger for et rimeligt hotel med 2-3 stjerner på fra 200 kr. til 300 kr. for et dobbeltværelse. Standarden på Rumænske hoteller er dog en helt anden end det vi kender herhjemme.

Men et godt råd er at man får dem til at fremvise værelset før man vælger at blive. Så kan man jo altid gå videre til næste hotel. Hvis man giver sig lidt tid til at gå ind i de små gader eller lidt uden for byen, kan man finde alt fra små hyggelige pensionater, Diakonisse stiftelser, klostre eller private der gerne vil leje deres stue ud for en nat. Der er også flere vingårde hvor det er muligt at overnatte.

Det er herude du finder de lidt mere specielle oplevelser og her du møder Rumænerne ansigt til ansigt. Vi er stødt på priser ned til 54 kr. for en nat i en dagligstue.

Hvis man kommer med tog kan man være sikker på at man på stationen straks bliver antastet af personer der ønsker at tjene lidt ekstra ved at leje værelser ud til turister. Her gælder det om at bruge sin sunde fornuft og vurdere om det nu er fornuftigt at tage med personen hjem. Vær sikker på at du ved hvor i byen du tager med hen og lad være med at tage for langt væk fra bymidten. Vær kritisk.

Hvis du har mod på det mere primitive, er det også muligt at campere. Næsten hver eneste by har en campingplads og vi er sikre på at du kan slå teltet op hos private du falder i snak med. Dette er dog 
ikke afprøvet. På mange campingpladser er der små primitive hytter som kan lejes for meget få kr. De indeholder noget der ligner et par senge, og der vil muligvis være et toilet, og et fælles bad, samt en fælles grill. Hvis du camperer eller sover i hytte, er det almindeligt at man samler træ i den nærliggende skov og laver bål foran sit telt.

Antrec er en sammenslutning af vores version af Bed and Breakfast steder. På deres hjemmeside www.antrec.ro kan man finde overnatning over hele landet. Her finder man telefonnumre på værterne og kan ringe og booke sig ind. Hvis du finder et hotel eller en pension på nettet, så kan du prøve at skrive til dem for at reservere et værelse. Måske kan de engelsk og måske har de ikke forstået det du skrev.

 

Sundhed og sikkerhed

castle.jpgDet er ikke nødvendigt at lade sig vaccinere for at rejse til Rumænien. Men ved at bruge denne hjemmeside kan du altid få de aktuelle informationer: www.ssi.dk.

Medbring altid medikamenter der kan kurere et maveonde. Det er næsten er uundgåeligt ikke at få lidt problemer med maven. Det skal dog siges, at med almindelig omtanke omkring den mad man køber, og det vand man drikker så kan det undgås. Køb altid vand på flaske.

Toiletforholdene er ikke dansk standard. Man kan møde alt fra pæne nye toiletter til huller i et cementgulv. På campingpladser kan man møde toiletter hvor der ikke er skillevægge imellem og hvis man ikke er til socialt liv når man går på toilettet, må man finde sig et sted ude i buskene når man camperer. Toiletter i togene bør undgås.

Normalt er sengetøjet på hoteller rent og pænt, om end det er noget slidt. Vi medbringer dog altid selv en sovepose for det tilfælde at vi skulle ende med at måtte overnatte et sted hvor der ikke ser pænt og rent ud. Vi medbringer også altid et par af de billigste badesandaler til brug for badeværelser hvor gulvet ikke er helt så lækkert. Det er dog sjældent vi har haft brug for nogen af delene.

Skulle man pådrage sig infektioner eller insektbid der volder problemer, så kan man roligt henvende sig på det lokale apotek. De er meget venlige og hjælpsomme og med fagter og hjælp af andre kunder der måske kan lidt engelsk eller tysk, kan det godt lade sig gøre at forklare at man har diarre. Hvis man er blevet stukket eller bidt af et insekt, er det altid en god ide at henvende sig på apoteket i det land man er på ferie i. De kender om nogen de insekter der er på stedet og kan derfor bedre finde det rigtige middel.

Sikkerhed
Det er normalt meget sikkert at rejse i Rumænien. Men når det er sagt, skal man huske på at det er et meget fattigt land og at man skal lade være med at vise at man har mange penge på lommen.

Man skal lade være med at veksle på gaden, og det er sket at uniformerede personer har bedt om at se pas, og de penge man har, under det påskud at der er falske penge i omløb. Støder man på sådanne personager skal man råbe meget højt ”politia” så vil de sikkert forsvinde igen. Straffene for kriminalitet er meget streng i Rumænien og det afholder en del fra at begå kriminalitet. Men det gælder om at gebærde sig med omtanke og holde sig væk fra skumle steder og personer. Lidt agtpågivenhed er nødvendig. Lommetyve koncentrerer sig mest om områderne omkring banegårdene og i de større byer.

Når alt dette er nævnt, skal det retfærdigvis siges, at vi aldrig har følt os truet på nogen af vore 7 rejser til Rumænien, men højest har måttet gå over på den anden side af gaden for at afprøve om nogen var så interesserede i os, at de fulgte efter.

Taxa kørsel i de større byer
Der skrives ofte om at man skal passe på ikke at blive snydt når man tager til Rumænien og vil køre i taxa. Der er faktisk en enkelt dansk avis der for nylig havde en ”rejse artikel” om Rumænien, og der stod kun hvor farligt det var at køre taxa, og at man var sikker på at blive snydt. Det kan du helt undgå at blive, hvis du henvender til en chauffør i en af de taxaer der ser ud til at tilhøre et firma.

Spørg hvad det koster at blive kørt til din destination og bed chaufføren om at skrive prisen på turen på den lille blok du medbringer og hvor du har skrevet spørgsmålet ”Hvad koster turen fra?  Til?” på Rumænsk. Du kan finde det her på siden www.travlang.com hvor du også kan finde mange andre sætninger med lydfil.

 

Rejsen til og fra landet

plane.jpgAfhængig af hvilken rute du vælger er der ca. 2000 km til Rumænien. Hvis du vælger at køre selv (dette skal overvejes grundigt, se afsnit om Rejsen rundt i landet), er den nemmeste rute gennem Tyskland, Østrig og Ungarn. Du vil på denne rute komme ind i Rumænien ad E60 ved grænsebyen Bors. Hovedvejen kan følges til Byen Cluj Napoca. For planlægning af rute, er følgende link rigtig godt www.map24.dk

Hvis du ikke vil køre selv, så er der rejsebureauer der arrangerer både busrejser og flyrejser. Det er også muligt, men ikke udbredt, at tage en rutebus fra Danmark, ligesom det er muligt kun at købe transporten hos de rejsebureauer der arrangerer pakketure til landet.

Hvis du er frisk på en længere togtur, kan du stige på toget i Danmark, eller Tyskland, og med få skift, blandt andet til sovevogn i enten Wien eller Budapest, vågne op frisk og udhvilet i Rumænien. Det kan anbefales at tjekke billetpriserne hos de Tyske Statsbaner på www.db.de eller ved at besøge billetkontoret i Flensborg. Der er en del penge sparet ved at købe billetten der, og deres service er god.

Det er selvfølgelig det nemmeste at sætte sig i en flyver og være fremme i Rumænien på et par timer. Der er flere forskellige muligheder, både direkte og med mellemlandinger. Find billetter på nettet på de forskellige søgesider.
Hvis du kan lide at køre tog, kan du kombinere tog og fly. Prøv at flyve til Budapest og tage nattoget derfra til Rumænien. Det er helt specielt at vågne op og se det Rumænske landskab fare forbi vinduet og ved ankomsten at møde livet på banegården.

Hvis du skal på cykelferie kan du tage cyklen med. Tjek hos det flyselskab du skal rejse med. De tager lidt forskellige priser. Det samme gælder for andet sportsudstyr.

 

Skrevet af: Irene og Kaj Nielsen, Skrevet Tirsdag, 30 november 1999, opdateret 11 maj 2016, læsninger: 6563

Log ind