chinese.jpgHvor meget ved du om Kina? De fleste ved meget lidt, særligt i betragtning af, at det er verdens folkerigeste land, og at det rummer nogle af de smukkeste landskaber. Fra Gobiørkenen til Mount Everest byder landet på en lang række enestående vidundere. Og landets historie er et kapitel for sig. Kina har alle dage været et stærkt og stolt land.

Den Kinesiske Mur står den dag i dag som et symbol på kinesernes vilje, stolthed og udholdenhed.
For den rejsende er Kina uudtømmeligt. Bliv væk i Shanghais markedsgader, hvor gadekøkkener serverer retter med grøntsager, man ofte aldrig har hørt om, dufte pirrer og forvirrer og sanserne bliver sat på overarbejde. Se den imponerende hær af terracotta-soldater i Xian – en kejsers ledsagere til den næste verden.

Oplev Yangtse-floden, rismarkerne i Yunnan, Hong Kongs high tech og bjergene i grænseområderne til Tibet hvor kutteklædte munke beder i oldgamle klostre.

I den glemte vestlige del af landet spreder den enorme Taklamakan-sandørken sig i provinsen Xinjiang, der også rummer de fantastiske toppe i Pamir-bjergkæden.

Min profil

Facebook login

nyhedsbrevet

Aktive grupper

Relaterede artikler