NATIONALPARKER MED TRADITIONEL SAFARI
opdateret 06 maj 2011, læsninger: 733
Når man taler hotspots i Kenya er det National parkerne med det rige dyreliv, som landet er mest kendt for. Kenya har mere end 150 af slagsen, så der er masser af forskellige muligheder at byde på. Alt er nemlig National parker eller reservater i Kenya.
Både savanner, bjerge, skove og ligeledes flere dykkerområder langs kysten. Hertil kommer der forskellige museer, monumenter og seværdigheder.
Er indbegrebet af Afrikas savanne. En stor meget smuk park med store åbne savanne områder, fantastiske udsigts punkter og et meget rigt dyreliv. Masai Mara er bl.a. berømt for den årlige ”migration” med 1,2 million gnuer som krydser Mara floden.
Amboseli National Park: - savanne
I skyggen af Afrikas højeste bjerg Mt. Kilimanjaro i Tanzania ligger Amboseli, hvilket betyder ’Sted med vand’ på swahili. Smeltevand fra Kilimanjaro forsyner sletterne med en endeløs strøm, og det er her på disse sletter nogle af de mest klassiske Afrika billeder kan opleves. Elefanter, der stille nyder solnedgangen ved foden af det snedækkede bjerg. Flodheste, der finder mad i de sumpede områder, og de store mængder af fugle, der har hjemme i parken.
Nak
uru National Park: - Søen
Lake Nakuru er en af Great Rift Valleys søer hvor tusinder af flamingoer og pelikaner opholder sig i perioder.
En mindre men også meget smuk park med skov og savanne og selve søen i midten.
Samburu national Park: - Busklandet
En spændende lidt anderledes park i det nordligere Kenya. Meget dyrerig park med halv ørken, buskland, bløde bakker, palmer og den livgivende samburu flod.
Hell’s Gate National Park
Denne park er en ud af blot to nationalparker I landet, hvor du kan trekke eller cykle uden at være ledsaget af en guide. Parken er opkaldt efter to gigantiske røde klipper og har masser at byde på. De høje klipper er rugesteder for ørne og gribbe, og der er god mulighed for klippeklatring. Fuglelivet er i det hele taget omfangsrigt, og der er god camping.
