Rejsende svigter Kenya
opdateret 06 maj 2011, læsninger: 1685

Vil du gerne have Østafrikas vilde dyr i fred og ro og for dig selv, så er det med at tage af sted på safari i Kenya nu. Antallet af rejsende, der besøger landet, er nemlig faldet drastisk siden januars uroligheder, der kostede mere end 1000 mennesker livet.
Det skyldes urolighederne i januar, hvor mere end 1000 mennesker blev dræbt. Det fik adskillige rejsebureauer til at aflyse ture til landet – i sær i perioden mellem januar og marts, der ellers er højsæson i landet.
De svigtende turister har ramt Kenya på pengepungen, da landet er gået glip af forventede indtjeninger på mere end 5 milliarder kroner fra rejsende, der lægger vejen forbi det normalt fredelige land for at opleve savannens vilde dyr og Det Indiske Oceans idylliske sandstrande.
Direktøren for Kenyas turistråds marketingsafdeling, Jennifer Opondo, siger til USA Today, at det kommer til at tage i hvert fald halvandet år for Kenya at komme oven på igen.
Opdag Verden rejste i juni til Kenya og oplevede ingen problemer. Derimod oplevede vi at blive enormt godt modtaget og at der var færre turister mellem de vilde dyr end forventet.
