Topatlet knækket af Kilimanjaro

Skrevet af: Redaktionen, opdateret 24 januar 2012, læsninger: 373

shutterstock 60854839_GraemTjekkiske Martina Navratilova er blevet indlagt med højdesyge efter et forsøg på at bestige Kilimanjaro. Den nu 54-årige tidligere tennisstjerne skulle bestige bjerget for at samle penge ind til et idrætsforbund. Men i 4500 meters højde fik hun konstateret højdesyge, og hun måtte derfor hurtigt ned fra bjerget igen, hvorefter Martina blev behandlet på Nairobi Hospital. Den tidligere topatlet har ikke tidligere haft erfaring med højderne, men formen holder hun stadig i top.


Episoden understreger den risiko, som du altid bør være bevidst om under en bestigning af Kilimanjaro, hvor mange lokale turarrangører presser programmet for en bestigning og dermed også risikoen for at få højdesyge på turen. Eksperter råder derfor til, at du vælger en turarrangør, der ved, hvad de gør, og som giver god tid til akklimatisering på turen op til toppen i 5895 meters højde.