Uundgåelige oplevelser i Kathmandu

Skrevet af: Tore Grønne, opdateret 26 november 2011, læsninger: 2006

IMG_1652I efteråret 2009 rejste jeg med 13 trekkingivrige danskere til Nepal for at trekke til Everest Base Camp på Opdag Verdens læserrejse. Inden vi snørede vandrestøvlerne og kastede os ud på trekkingstierne i ventede Kathmandu - et magisk virvar af smalle gyder, enorme buddhistiske stupaer med altseende Buddha-øjne, hinduernes kremeringspladser ved den hellige (og pløresnavsede) Bagmati-flod, de gamle templer på travle Durbar Square og aberne, der springer rundt i pilgrimsvrimlen på Swayambhunath.

Morgentågen hviler stadig over Kathmandu-dalen og skygger for bjergene, man af og til skimter i horisonten. Vi kringler os op ad en smal vej, flankeret af store bedemøller, munke klædt i røde kutter og pilgrimme, der kaster sig på jorden i et utal af glidefald. Over os ligger toppen af Swayambhunath med Abetemplet, som det hedder i folkemunde, da bakken er hjemsted for en stor flok aber, der legesyge (og på jagt efter godbidder) piler omkring.

IMG_1429Bedeflag hænger i tykke klaser fra træerne og vejrer flakkende i den svage brise. På bakketoppen ligger den gevaldige stupa med Buddha-øjnene, der skuer mod alle fire verdenshjørner. Som et buddhistisk fyrtårn, der våger over Kathmandu og dens indbygger. En lang trappe fører bunden af bakken, forbi diverse scener fra Buddhas liv skåret ud i sten og tibetanske astrologer, der forudsiger om fremtiden.

Hele vejen rundt om stupaen, der er en buddhistisk, religiøs struktur, der traditionelt indeholder relikvier, er bedemøller, der ikke får meget fred. Pilgrimme fortabt i messende bøn, kronragede munkenovicer med legende smil, gamle kvinder med furede, livserfarne ansigter går rundt og rundt og rundt om stupaen, drejer bedemøllerne og stopper af og til op i bøn. En mand plantet solidt på den bare jord og foretager en puja, en lille ceremoni, med blomster, riskorn og bønner nedskriblet på krøllet papir.

Små boder og overfyldte butikker i rustikke bygninger rundt om sælger souvenirs - bedeflag, bedemøller, små klokker, statuetter - og tonerne af munkekor med silkebløde stemmer klinger messende i med mantraet Om mani padme hum - fra højtalere. Endnu en helt normal oktobermorgen i Kathmandu.


VIDSTE DU, at Buddhas næse, som den er afbilledet på stupaerne, hvor den ligner et spørgsmålstegn, faktisk er det nepalesiske tal et og symboliserer alt livs samhørighed? Det ekstra øje i Buddhas pande symboliserer hans indsigt.

HUSK, at vandre rundt om stupaen med uret, da det er skik i buddhismen. Det er tilladt at dreje på de hundredvis af bedemøller - også selvom du ikke er buddhist.

Bedeflag og bedemøller ved Swayambhunath. Bedeflagenes fem farver symboliserer himlen (blå), luft (hvid), ild (rød), vand (grøn) og jord (gul). På flagene er der skrevet små buddhistiske bønner, og når flagene blafrer i vinden, bliver bønnerne båret ud til guderne.

 

Buddhisternes Bodnath
Bodnath er et åndehul i Kathmandu. Fredfyldt, da der ikke er nogen trafik. Livligt, da der er fyldt med mennesker. Området er centret for Nepals tibetanske mindretal. Her trives tibetansk kultur for fuld skrue - ikke underkuet af kineserne som i Tibet. En bred gade omkranser en af verdens største stupaer, Bodnath, og her trisser tibetanere rundt langs den hvidmalede mur. Snurrer taktfast bedemøller, mens de messer buddhistiske mantraer.

Andre kaster sig i endeløse glidefald ved stupaens kant. Fra butikkerne lyder blød, baggrundsmusik. Vi drysser rundt oppe på selve det enorme, hvide fundament, hvor Lange rækker af bedeflag fører hele vejen op til de store Buddhaøjne øverst på stupaen. Bag fem ligger de mange tagterrasser, hvor vi spiser ris med linser, grøntsager, karryretter, sød jogurt. Dernede på gaden snurrer menneskemylderet stadig rundt med uret - rundt og rundt.

Det er, som tiden går i stå med de evige cirkler af folk, og det ville ikke være helt dumt, hvis den gjorde. Her er fredfyldt, fascinerende og farverigt mednok ansigter til at holde enhver rejsende med et kamera travlt beskæftiget i dagevis.


VIDSTE DU, at bedemøller indeholder papirruller med endeløse linjer af buddhistiske bønner? Hver gang, du drejer møllen, bliver alle bønnerne bedt på én gang - en ganske tidsbesparende form for bøn!

HUSK, at spise frokost eller aftensmad på en af de mange tagterrasser, der ligger omkring Bodnath. Ikke nok med, at du får et godt måltid mad - du får også en eventyrlig udsigt ned over stupaen, mylderet på gaden og bjergene bag byen.

 


Kathmandu-2Hvor hinduerne brænder
På afstand ser jeg røgskyerne stige mod himlenpå den anden side af den snavsede Bagmati-flod. Røgen fra ligbålene. Et par fødder stikker ud, mens flammerne glubsk æder løs af træet og stråene, der dækker den døde. En mand i et hvidt lændeklæde roder i bålet med en lang stav, og en lille flok drenge sjasker rundt i det brungrumsede vand neden for ligbrændingsplatformen og roder efter værdiggenstande.

En hellig mand med lange dreadlocks, et lumsk grin og pudsige solbriller, der mere hører hjemme på en 70'er-rock'n'roller end en saddhu, parkerer sig på trappen bag os. Pashupatinath er et besynderligt sted at besøge. Det er her Nepals vigtigste hindutempel ligger, som dog kun er åbent for hinduerne, og det er her ved floden, en række saddhuer, hellige mænd, der lever i askese, hænger ud ved små templer.

Lange dreadlocks, der hænger dem ned til anklerne, læderhud på tynde, senede arme, klare farver i ansigtet og alvorlige miner (i hvert fald det meste af tiden). Lidt længere oppe af floden ligger kremeringsplatformene tilegnet de kongelige. Det var her ti medlemmer af kongefamilien, der blev skudt ned under en familiemiddag i kongepaladset, formentligt af kronprinsen Dipendra, i 2001, blev kremeret.


VIDSTE DU, at Nepal var et kongedømme helt frem til 2008, hvor man bestemte sig for at nedlægge det og i stedet oprette en føderal demokratisk republik? I lange perioder havde kongen siddet som enevældig hersker - senest fra 2005 til 2006.

HUSK, at vise respekt for familierne til de døde og ikke være påtrængende, når du overværer kremeringer.

 

IMG_1544Kongedømmes midte og den levende gudinde
Durbar Square er et uundgåeligt stop på enhver rejse til Kathmandu. Det er den gamle bys centrum, hvor konger i forgangne tider blev kronet og boede. Hvorfra de regerede kongedømmet, der lå afskåret fra omverdenen. I dag myldrer det med mennesker, cykelrickshaws, biler og motorcykler mellem de gamle paladser, templer, grøntsagssælgere og souvenirbutikker. De pyramideformede bygninger midt på pladsen er det perfekte sted at tage sig en puster i skyggen og se Kathmandus kaotiske gadeliv farer, trille, tumle, ose og sprutte forbi.

Ved kanten af Durbar Square ligger noget så mærkværdigt som den levende gudindes, kumari Devi, hus. Hun er en pige mellem fire år og pubertetsalderen, der er strengt udvalgt efter 32 fysiske kendetegn, blandt andet øjenfarve, tændernes form og lyden af hendes stemme. Hun gennemgår diverse prøvelser - som at blive stillet foran 108 afhuggede bøffelhoveder i et mørkt rum, mens mænd i uhyggelige kostumer danser omkring hende og laver skræmmende lyde - inden hun bliver valgt som byens levende barnegudinde og flytter ind i sit hus.

Når hun får sin første menstruation, bliver hun almindelig dødelig igen, og jagten efter en ny kumari devi begynder. Hun er ulovlig at fotografere, men du kan få et kort glimt af hende i huset, hvor hun af og til titter frem fra et vindue på anden sal.


VIDSTE DU, at Nepal gik i chok den 1. juni 2001, efter en stor del af den kongelige familie blev majet ned og døde under en middag i det kongelige palads? Den officielle forklaring lød, at det var kronprinsen, Diprendra, der stod bag massakren. Der er dog dem, der mener, at der var tale om et komplot orkestreret af den dræbte konges bror, Gyanendra, der overtog tronen. 


IMG_1759Der er noget magisk over Kathmandus gader, når mørket falder på.
Jeg trasker ned gennem de smalle gyder mellem turistområdet Thamel og hovedpladsen Durbar Square. Når mørket falder på, sænker en helt særlig atmosfære sig over Kathmandus gader. Svage, nøgne lyspærer kaster gullige skygger over gyldne ansigter, der stimler sammen over en snack ved en lille bod med vakkelvorne hjul.

En rickshaw-wallah giver ringeklokken fuld gas. Et par kinesere springer højlydt og efterlader små røgskyer, der forsvinder mod nattehimlen. En pige og en dreng tænder stearinlys, der skrøbeligt flakker i aftenen. Verden uden for gyderne, mylderet og larmen synes lukket ude af mørket.

HUSK at lade dig fortabe i Kathmandus gader, når mørket falder på. Holder du dig til gaderne mellem Thamel og Durbar Square først på aftenen, er gaderne sikre og trygge.


 

3 oversete oplevelser

Der er de ting, man bare skal se, og så er der dem, de færreste har opdaget, men du vil blive glad for, at du fik med. Vi har udvalgt tre, der ligger uden for den normale turiststi.

1. Bungmati er som Bkaktapur - den smukke tempelby i Kathmandu-dalen, turister flokker til - bare uden alle turisterne. Her er tale om en klassisk newari-landsby fra det 16. århundrede med alt, hvad der hører til at templer. For lidt ekstra eventyr så tag den omtrent 29 kilometer lange rundturen fra Kathmandu på mountainbike.

2. 'De næseløses by', Kirtipur, er endnu en sjældent besøgt tempelby, der ligger blot fem kilometer uden for Kathmandu. Her kan du i fred og ro udforske Nepal, som det så ud, inden omverdenen fik øjnene op for landets rigdomme. Og, nå ja, 'De næseløses by' henviser til begivenhederne, der fandt sted, efter den tidligere bystat overgav sig til Phritvi Narayan Shah, de i slutningen af 1700-tallet samlede Nepal. Som straf for den heftige modtand fik alle mænd i byen (på nær dem, der spillede blæseinstrumenter) hugget næserne og læberne af.
3. Changu Narayan Temple ligger smukt på en bakketop lidt over 20 kilometer fra Kathmandu. Udover at være en oplevelse i sig selv, er der mulighed for at kombinere templet med en fantastisk cykeltur fra bakketopsbyen Nagarkot, hvor fra der er en smuk solopgang over Himalaya.



Hvordan kommer jeg til Kathmandu?
Du kan flyve retur til Kathmandu fra omtrent 6000 kroner.

Hvor overnatter jeg i Kathmandu?
Der er oceaner af overnatningsmuligheder i Kathmandu. De fleste rejsende vælger at bo i Thamel, der byder på alt fra simple gemakker til et par dollars om dagen til luksuriøse hoteller med air-con, roomservice, tv osv.

Hvad spiser jeg i Kathmandu?
Maden er et højdepunkt i Kathmandu. Og den er billig! Hvad enten du er til krydrede indiske karryretter, store saftige yakbøffer, tibetansk nuddelsuppe, mellemøstlig gademad, en god gammel burger med fritter eller den nepalesiske klassiker over dem alle, dal bhat (ris med linser), så finder du det i Thamel.

IMG_1502Buddhisternes Bodnath
Bodnath er et åndehul i Kathmandu. Fredfyldt, da der ikke er nogen trafik. Livligt, da der er fyldt med mennesker. Området er centret for Nepals tibetanske mindretal. Her trives tibetansk kultur for fuld skrue - ikke underkuet af kineserne som i Tibet. En bred gade omkranser en af verdens største stupaer, Bodnath, og her trisser tibetanere rundt langs den hvidmalede mur. Snurrer taktfast bedemøller, mens de messer buddhistiske mantraer.

Andre kaster sig i endeløse glidefald ved stupaens kant. Fra butikkerne lyder blød, baggrundsmusik. Vi drysser rundt oppe på selve det enorme, hvide fundament, hvor Lange rækker af bedeflag fører hele vejen op til de store Buddhaøjne øverst på stupaen. Bag fem ligger de mange tagterrasser, hvor vi spiser ris med linser, grøntsager, karryretter, sød jogurt. Dernede på gaden snurrer menneskemylderet stadig rundt med uret - rundt og rundt.

Det er, som tiden går i stå med de evige cirkler af folk, og det ville ikke være helt dumt, hvis den gjorde. Her er fredfyldt, fascinerende og farverigt mednok ansigter til at holde enhver rejsende med et kamera travlt beskæftiget i dagevis.