Indlandsisen smelter hurtigere
opdateret 24 januar 2012, læsninger: 348
2010 har sat ny rekord i afsmeltning af indlandsisen på Grønland. Afsmeltningen begyndte allerede i april og den sluttede først i september. Det svarer til, at antallet af dage med afsmeltning lå over normalen med hele 50 dage.
Undersøgelsen er blevet udført af NASA, NSF og WWF og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research Letters. Afsmeltningen skyldes, at lune vinde har fejet hen over Grønland og fået normaltemperaturerne til at stige med op til tre grader set henover hele sommeren.
Fortsætter denne afsmeltning i de arktiske klimaer vil havene stige med en meter i løbet af de næste 90 år, mener WWF. Derfor vil man også nøje følge med i, hvordan afsmeltningen af Indlandsisen kommer til at ske den kommende sommer.
