Rejsen rundt i Peru

Skrevet af: Daniel Duvald, opdateret 17 januar 2012, læsninger: 1176

FlyWeb

Offentlig transport er billig, og det er værd ikke at gå efter de allerbilligste lokalbusser, hvor det ikke er unormalt at få selskab af får, geder, høns og kyllinger inde i bussen. Betaler man lidt mere er busserne behagelige og affjedringen i orden, hvilket man lærer at værdsætte efter den første 15-timers tur ad bumpede, snoede veje, op og ned i bjergene. Muligheden for at rejse med tog er også til stede, for eksempel til Machu Picchu, men busser er for det meste de nemmeste. Afgange er hyppige.

Peru er et stort land og med mindre man holder sig til Panamericanaen, vejen, der skærer gennem hele Sydamerika på langs, går vejene gennem bjergene. Her tager transport lang tid på grund af vejenes beskaffenhed og mange op- og nedture på de snoede bjergveje. Holder man sig i bjergene er der godt 4000 kilometer fra Perus nordlige grænse til Ecuador til den sydlige grænse med Bolivia. Det er aldrig kedeligt at rejse med bus i Peru, da der altid er rigeligt at se på, men er man i tidsbekneb, kan det være en god ide at benytte sig af indenrigsfly.

Har man masser af tid, gode ben og ikke noget imod at færdes steder, hvor tiden synes at have stået stille det sidste århundrede, så er en cykel det perfekte transportmiddel i Peru. Man har vejene, bjergene og stilheden for sig selv. Naturen er formidabel smuk. Og der er rig mulighed for at finde mad og overnatning på små hospedajes i de mindre landsbyer. Med et telt er man helt fri, og det er som regel ikke noget problem at få lov at campere på bøndernes marker eller i deres haver, hvis man ikke bryder sig om at sove i de øde bjerge.