Læs herunder hvad du kan finde af artikler i det Opdag Verden, som er i butikkerne lige nu.

Magasinet forhandles i mange udstyrs-butikker og i alle større kiosker over hele Danmark.

Cover_OV16

islandpaaski

Island på ski

- 240 kilometer fra nord til syd

Labyrintiske lavamarker, åbent vand, storm, regn og slush ice, der falder fra himlen. Det er langt fra lige til at krydse uforudsigelige Island på ski. Det oplever Gerner Thomsen, da han spænder skiene på fødderne og læsser pulk og rygsæk til ti dage på tværs af mennesketomme Island.


 zanskar

Øl, tårer og lyrik

- Farverigt bryllup i Zanskar

Et traditionelt bryllup i de højtliggende dale i indisk Himalaya er et farverigt, muntert og sørgmodigt gilde, der byder på et smukt brudepar i deres fineste klæder, tilkaldte ølkammerater med røde ølnæser, højrøstede konkurrencer på lyrik og rideture med bruden. Tag med til stort bryllup i Zanskar.


 giganternes_verden

I giganternes verden

- Vandring blandt sortbjørne og kæmpetræer i USA

Syv dages vandring i Sequoia National Park i Californien fører forbi klodens største træer og et stort antal sortbjørne. Det oplever Rambos lillebror, Johnny Haglund, men hvad er det, der klatrer op på hans ryg midt om natten og skræmmer livet af den ellers så ’tøffe’, norske machomand?


 kakao

Den store kakaoslabberas

På tur er kakao, hvad kaffe er for de fleste danskere i hverdagen, nemlig en uundværlig trylledrik, der styrker sjæl og legeme ned til sidste celle. Læs derfor, hvad der skete da Opdag Verdens testteam lagde maver og smagsløg til vigtig grundforskning, og blindsmagte sig gennem syv forskellige mærker inden for vandopløselig kakao.


GR20

Svimlende udsigter og stejle fald

- Hård vandring på Korsikas legendariske GR 20

De klynger sig til rustne kæder over lodrette fald. De får spaghetti-ben og overbelastede knæ. Men belønningen er svimlende, smukke udsigter til utallige bjerge, dale og søer, fred på stierne og hygge i komfortable bjerghytter. Tag med otte raske gutter til Korsika og den legendariske vandrerute, GR 20.


topmunke

På toppen med munkene

- Grækenlands magiske Meteora

Grækenland Meteora-klostre er såvel overraskende som enestående. Det begyndte det eneboeres ønske om at være alene med Gud på toppen af de lodrette klipper op mod 550 meter over sletterne. Senere kom klostre, munke med dødsforagt, der lod sig hejse op og ned i kurve, kvinder skjult i munkekutter og plyndringer. I dag kan du udforske det vilde område til fods på en vandretur grænsende det guddommelige.


skifrahimlen

Rygende vulkaner på ski

- Hurtigt ned ad verdens højeste vulkaner i Ecuador

Hvad gør man, når man drømmer om at se en af Ecuadors mange vulkaner i udbrud fra toppen af en af de andre af verdens højeste vulkaner - og så stå på ski ned? Pakker skiene, bevæbner sig med isøkse, steigeisen og eventyrlyst – og drager til hovedstaden Quito. Følg med på to vilde skiløberes fantastiske eventyr.


tillands

Til lands, til vands og i luften…

-  Tasmanien til fods, i kajak og fra miniflyver

Tasmanien, den ’lille’ ø syd for det australske fastland, bliver ofte overset. Opdag Verden har taget pulsen på øen og er steget til vejrs i en lille flyver, padlet og speedet langs kysterne og kigget nærmere på vandremulighederne. Og dommen er klar: Det kan godt være, Tasmanien ligger syd for fastlandet, men derfor bør den bestemt ikke ligge i skyggen af det.


vildedyr

Vilde dyr og væltende vandmasser

- Victoria Falls og Chobe National Park

Afrikas vilde dyr ligger på lur i Botswanas Chobe National Park. Sejl med ned ad floden, hvor elefanter svømmer, krokodiller gaber, flodheste daser på mudderbanker og eksotiske fugle flyver, inden turen går til en våd afrikansk naturklassiker – Victoria Falls.


snowdonia

Balancekunst på Snowdons hestesko

Guide: vandring, cykling og topbestigning i Wales

I det nordlige Wales venter en legendarisk rundvandring på dig. De stejle klippeskrænter omkring 1085 meter høje Snowdon byder på masser af dramatik og vilde scenerier. Og så er der ellers muligheder for en række andre ture i Wales.


Køb magasinet i kiosken. God læselyst!

Få nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste updates med friske artikler og aktiviteter på opdagverden.dk