Sådan undgår du rejsediarré

Ubehageligt, Ulækkert og altid ubelejligt. Op mod 50 procent af danske rejsende bliver ramt af rejsediarré ved rejser til udviklingslande, men man kan gøre noget både før og under rejsen for at undgå, at rejsen ryger direkte i lokummet. Opdag Verden kommer her med forebyggende råd samt overraskende fakta og tips til, hvad man gør, når djævelskabet bryder løs. Men vi starter i Pakistan…

Jeg husker tydeligt første gang, diarré slog mig helt i gulvet – eller rettere sagt i briksen. Året var 2000, jeg var 21 år gammel og alene på min første rejse til Asien. Jeg cyklede rundt i den pakistanske del af Kashmir, da en flink, veltalende pakistaner, Akhtar Khan, inviterede mig ud i en lille landsby, der lå nogle kilometer ude af en lille jordsti.
De havde ikke før haft besøg af udlændinge i bjerglandsbyen, så børnene var mildest talt begejstrede for en rødmosset udlænding, mens de tørklædeindhyllede kvinder hurtigt forsvandt bag døre på klem, og kun et par nysgerrige øjne tittede frem.
Jeg blev inviteret ind i et mørkt stenhus, hvor en flok mænd med store turbaner og enorme fuldskæg bød mig velkommen. Da mine øjne vænnede sig til mørket, faldt de straks på et stort banner, der hang på væggen. Der stod: I LOVE JIHAD!” I hjørnet stod en flok AK-47’ere. Jeg sank en ekstra gang, blev introduceret for byens oldgamle, langskæggede imam, der lagde ud med spørgsmålet:
”Hvilken religion tilhører du så, min ven?”

Syg og alene
Jeg sank igen, forsøgte ikke at forklare, at jeg ikke selv er religiøs, og fortalte ham, at vi i Danmark er kristne.
”Virkelig! Fortæl mig venligst alt om det. Hvordan tilbeder I Gud, og hvordan begraver I jeres døde?” lagde han nysgerrigt ud med at ville vide.
Aftenen gik med, at vi talte om forskellene mellem vores verdener og religioner. Der var altid en god, respektfuld tone. Da det blev tid til aftensmad, blev et lille plasticbord med kun et eneste måltid båret ind – til mig. I den ludfattige landsby var der ikke meget mad. Det, der var, tilbød de mig. På gulvet sad ti mænd stolt og pegede på maden og saftevandet. Jeg vidste, at min mave ikke ville kunne holde til det, men ville ikke vende ryggen til deres gæstfrihed. Jeg spiste op.
Næste morgen vågnede jeg på et gulvtæppe i stenhuset, da morgenbønnen gjaldede i landsbyen. Jeg takkede for alt og satte af sted ud i bjergene. Min mave føltes ødelagt, da jeg knoklede mig gennem bjergene til en anden lille landsby og fandt et lille ’hotel’, hvor jeg sank om på et simpelt værelse med en reb-seng. Der gik fem døgn, inden jeg rejste mig igen. Kunne end ikke holde en slurk vand i mig, havde ingen medicin på mig og fandt ingen læge.
Det var en lettere skræmmende og ensom oplevelse at ligge mutters alene derude, men det kunne have været langt mindre slemt, hvis jeg bare havde vist, hvordan jeg skulle tackle det, og hvad jeg skulle have af medicin. Det ved jeg nu.

Sund fornuft og håndhygiejne
Omtrent 50 procent af alle danskere, der rejser til udviklingslande, bliver ramt af rejsediarré. Det er langt den hyppigste ’rejsesygdom’. Men simple forholdsregler mindsker risikoen for at få ødelagt rejsen.
”Det vigtigste er at følge sin sunde fornuft,” siger læge Mogens Rishøj, der er specialiseret i rejsemedicin, medlem af Dansk Selskab for Rejsemedicin og kører Rejseklinikken i Charlottenlund.
Ofte skyldes rejsediarré noget så væmmeligt som mad eller drikke, der er blevet uhensigtsmæssigt behandlet og inficeret med menneskelige efterladenskaber. En ting, man kan gøre, er dog at holde øje med sine egne hænder, der kan være beskidte, uden man ved det.
”I for eksempel Egypten hedder det sig, at pengesedlerne er voldsomt inficerede. Det bedste råd er i virkeligheden at holde virkelig god håndhygiejne. Desinficer hænderne, hver gang inden du putter noget i munden,”  råder Mogens Rishøj.

Sådan garderer du dig
Op imod 50 procent af alle tilfælde af rejsediarré skyldes colibakterier, og dem kan du faktisk gardere dig imod.
”Dukoral er et produkt til forebyggelse af kolera, men vaccinen har en effekt mod colibakterier. Med den er man omtrent 35 procent beskyttet mod rejsediarré. Så ved man, man ofte får diarré, er det en god idé at få vaccinen. Det er også en rigtig god idé for folk med kroniske mavesygdomme - for eksempel folk der har mavesyre eller mavesår,” siger Mogens Rishøj.
Han indskærper dog også, at de mælkesyrebakterieprodukter, mange benytter sig af inden afrejsen, ingen effekt har:
”Problemet er nemlig, at man løber ind i nogle helt nye bakterier, når man rejser ud. Det er jo ikke fordi, de er nogle svin derude. Udlændinge får også rejsediarré, når de kommer til Danmark. Der er lavet store, flotte undersøgelser, der viser, at mælkesyrebakterieprodukter ikke har nogen effekt, så man kan lige så spare de penge,” siger han.

Når du er ramt
Selvom du følger diverse gode råd, er der ingen garanti for, du går fri. Så hvorfor ikke håbe det bedste, forberede sig på det værste og medbringe den medicin, du ofte kan behandle dig selv med.
”Tager man den anbefalede medicin, og den ikke har haft nogen effekt inden for 24 timer, er det en god idé at søge lægehjælp,” siger Mogens Rishøj.
Her kan der nemlig være tale om alvorlige former for diarré som for eksempel dysenteri eller giardia, der begge er vedholdende, langt mere alvorlige og kræver anden behandling.

Rundt om rejsediarré
I 2007 blev omtrent 700 danskere indlagt på hospitaler rundt om i verden – 15 procent af dem med diarré. Rejsediarré er en fælles betegnelse for flere sygdomme forårsaget af forskellige bakterier, der viser sig som diarré, mavesmerter, kramper, kvalme og opkastning. Man bliver som oftest syg 12 til 48 timer efter, at man er blevet smittet, og de fleste er syge i tre til fire dage. 20-30 procent af de smittede er sengeliggende i en eller flere dage.

Nedsæt risikoen for rejsediarré ved at:
• Få en Dukoral-vaccine, der koster omtrent 400 kroner og beskytter i seks måneder.
• Køb vand – gerne med brus. Det er ikke til at tappe fra vandhanen lige om hjørnet, så der er en lidt højere sikkerhed for, at der ikke er fuppet med flasken.
• Børst tænder i mineralvand. Hvis det ikke er tilgængeligt, så brug den varme hane – eller endnu bedre: lad være med at bruge vand.
• Vask ofte hænder og desinficer med servietter eller lignende.
• Spis kun frugt og grøntsager, der er skrællet eller pillet.
• Pas særligt på med råt kød og kød, der ikke er blevet tilberedt i tilstrækkelig lang tid, fjerkræ, fisk og andet fra havet, is samt upasteuriserede mælkeprodukter.
• Tag ikke blokkere som Imodium uden at tage behandlende medicin samtidig, da du så blot behandler symptomerne, men ikke sygdommen.

Du kan godt:
• Spise fra gadekøkkener, hvis maden ligger i en gryde, der bobler og syder, for så er der ikke en levende bakterie dernede.
• Spise noget, der ikke er alt for hårdt for maven, selv om du har diarré. For eksempel bananer, klar suppe, ris og salte chips. Sørg også for at drikke en masse væske.

Sådan behandler du rejsediarré
• Tag en engangsdosis bestående af to stoppemiddel-tabletter, Imodium eller Propiden, samt en ciprofloxacin 500 mg, så snart diarréen begynder. Børn og gravide bør i stedet benytte sig af Zitramax. Har det ingen effekt, gør man bedst i at opsøge en læge.
• Ved vedvarende eller blodig diarré kan man supplere med Metronidazol, hvor man tager 2000 mg én gang dagligt i tre dage.

Undgå diarré med Gammel Dansk?
Der er mange myter om, hvordan man undgår diarré. Ifølge læge Mogens Rishøj har folk ofte deres helt egne forklaringer på, hvorfor de undgår at blive syge. Men rejser man et sted hen, hvor der er 20 procent risiko for at få rejsediarré, og man ikke får det, har det ikke nødvendigvis noget med ens egne metoder at gøre. Det er for eksempel en udbredt myte, at en Fernet Branca eller en Gammel Dansk om morgenen hjælper med at forebygge mod diarré. Undersøgelser viser, at det ikke har nogen effekt.
BOKS SLUT

Vand – den evige bekymring
Der er en reel fare for at dehydrere, når man har diarré. Derfor er det enormt vigtigt at drikke rigeligt med væske tilsat sukker og salt. Man kan enten købe små breve med revolyt, der indeholder et pulver, der opløst i kogt vand hjælper til rehydrering af kroppen, eller lave sit eget miks. WHO anbefaler én liter kogt vand tilsat en halv teskefuld bordsalt samt to til tre teskefulde sukker.