Som udlænding er det svært ikke at blive overvældet af Vietnams skønhed. Det fantastiske bjerglandskab i nord, rismarkerne, the red river delta og Mekong-deltaet kan tage pusten fra selv den mest berejste verdenserobrer!
Hvad enten man er ung, gammel, erfaren backpacker eller charterturist, kan man finde, hvad man søger i Vietnam. Landet byder på eventyr for alle, og det er heldigvis dejligt nemt og ukompliceret at rejse rundt i Vietnam. Tog og busser fungerer upåklageligt. Og som turist bliver man alle steder modtaget med et smil, og der er altid en, der er villig til at give en hjælpende hånd.
Vietnam grænser op til Kina i Nord og Laos og Cambodja i vest. l øst har Vietnam en imponerede 1700 km lang kystlinie mod det sydkinesiske hav. Derfor er det ikke så underligt, at Vietnam har et utal af skønne tropiske palmestrande. Især i den sydlige del af landet. Og netop ud for kysten i syd, byder Vietnam på flere små idylliske tropeøer. Så hvad enten man er strandbums eller actionfreak, kan man med sydens bountystrande og nordens rå bjerglandskab få sin lyst styret.
Er man til dykning, snorkling eller andre former for vandsport finder man også gode muligheder for det. Især kitesurfing er blevet populær i det lille strandparadis Mui Ne.
En rejse i Vietnam er også en oplevelse for sanserne. I de små smalle gader blander lugten af fiskesauce, fried rice og alverdens krydderier sig med duften fra de utallige røgelsespinde. I storbyerne er der en til tider ufattelige larm fra de mange gadehandlere og utallige dyttende motorcykler. Men lige så hektisk deT er i byerne, lige så stille og fredfyldt er det i bjergene.
Det vietnamesiske køkken giver rig udfordring til smagssansen: risvin, hundekød, tyrepenis og slangevin er klassiske favoritter, men mindre modige sjæle skal ikke være nervøse, Vietnam byder på kulinariske oplevelser af alle slags. En rejse i Vietnam byder så sandelig på oplevelser og udfordringer for alle sanser. Synssansen bliver heller ikke snydt, for med naturfænomener som Halong Bay og det smukke landskab af Kalkstensbjerge, er det svært at tro sine egne ojene.
Derfor er det ikke så underligt at flere og flere har fået oejenen op for denne perle i Indokina. SARS og fugleinfluenza satte dog en stopper for den store turisttilstrømning for en periode, men i dag trives turismen i bedste velgående i landet, der før i tiden mest var kendt for krig. Specielt krigen mod Amerika og de rædselsscener verden blev præsenteret for i den forbindelse, var i mange år, hvad omverden associerede med Vietnam. Sandheden er, at Vietnam har en lang tragisk historie af krige bag sig. Amerika er langt fra det eneste land, der har prøvet kræfter med Vietnam. Igennem flere hundrede år har forskellige nationer på skift invaderet Vietnam. Vietnam var i 1000 år under kinesisk indflydelse, men også khemerne,mongolerne og japanerne har gennem tiden forsøgt sig i Vietnam. I 1859 overtog Frankrig magten og indtil 1945 var Vietnam en Fransk koloni.
Amerikanerne er bare de sidste i en lang række af lande, der har invaderet Vietnam. I dag er Vietnameserne et fredelskende folk, der værner om deres selvstændighed og suverænitet. I år er det 60 år siden, at Ho Chi Minh og den kommunistiske uafhængighedsbevægelse overtog magten og erklærede Vietnam for selvstændig. Det blev fejret d. 2 september 2005 med kæmpe folkefest i hele landet.
Minderne om de mange år med krig sidder stadig dybt i bevidstheden på de, der stadig kan huske det. Men kommer du med fred, bliver du som udlænding varmt modtaget af Vietnameserne - også amerikanere.



