Du er her:

Bestigning af Mount Kenya

Afrikas alternative top


De fleste, der tænker høje bjerge og Afrika, tænker Kilimanjaro. Men vil man have en lige så stor naturoplevelse, og samtidig dele den med langt færre bjergturister end masserne på Kilimanjaro, så er Mount Kenya et glimrende alternativ.Det starter meget lidt ophidsende for en vandretur. På asfalt. Cirka ti kilometer går vi på det sorte underlag, som i meget lille grad signalerer bjergbestigning i Afrika og de forrygende oplevelser, der venter forude. Men for de bærere, hvis job det er at transportere mad og bagage, er det kærkomment, for det betyder muligheden for at fragte tingene i bil så langt som muligt, inden vi rammer selve parken, og gryder, potter, pander, telte, soveposer og ingredienserne til det, vi skal spise de næste fire dage, skal op på deres rygge. Vi er i Mount Kenya National Park, og målet med turen er Kenyas højeste punkt. Eller, for nu at være helt korrekt, Kenyas tredjehøjeste punkt, for Point Lenana, som vi er på vej til, er med en højde på 4.985 meter faktisk ikke det højeste. Der er to bjergspidser på Mount Kenya, der rager et par hundrede meter længere op, men da de er af typen, kun bjergbestigere med reel klatreerfaring og -udstyr kan komme op på, er Point Lenana det, man typisk mener, når man siger vandring til toppen af Mount Kenya. Alene på bjergetMount Kenya er godt 1.000 meter lavere end det famøse Kilimanjaro i nabolandet Tanzania. Men der er den betydelige forskel mellem de to toppe, at mens det er ekstremt populært at vandre til tops på Kilimanjaro, så er antallet af bjergturister på Mount Kenya mere beskedent. Der er årligt i omegnen af 35.000, der sætter ud mod toppen af Kilimanjaro – Mount Kenya får kun besøg af godt og vel 15.000. Naturoplevelsen er der til gengæld ikke den store forskel på. Altså bortset fra den forholdsvis væsentlige detalje, at man på Mount Kenya ikke skal dele stierne og landskabet med alverdens fremmede og vente på, at de får taget deres topselfie, så man kan få sin egen uden menneskemyldretid i baggrunden. Umiddelbart kan man undre sig over, at det er sådan, men det handler formentlig om, at de fleste vil til det højeste punkt, ikke det næsthøjeste. For os, der ikke er så optagede af størrelsen, er det imidlertid glædeligt, for det betyder, at vi kan gå her alene. Asfalten bliver til grus, der hvor en hytte dukker op i vores synsfelt. Det er vores første overnatningsstop, Old Moses Camp. Vi drejer imidlertid ind på en lille lund lidt før hytten, for vi er på telttur. Det er tilladt at slå telt op overalt i nationalparken, men vores guide kender de gode steder, og med bålplads, lave træer, der skaber læ, et overdækket bord-bænkesæt og et toiletskur er denne lille lund i kategorien rigtig-god-teltplads. Toppen i horisontenDagen efter starter vi med pandekager og havregrød i maverne den reelle vandring mod toppen. Vi går ad den såkaldte Sirimon Rute, som har den fordel, at den, omend den er forholdsvis lang, består af en jævn stigning. Det betyder, at den risiko, der er...

For 1 krone kan du læse denne artikel

PRØV et Opdag Verden medlemskab i 30 dage for en krone, herefter
betaler du 29 kroner om måneden (uden binding)

Du får rabat i Eventyrsport og Friluftsland, læs magasinet hver anden måned,
medlemsture, foredrag og meget mere

Skrevet af: Gitte Holtze
Den 27. dec 2017
Senest opdateret den 12. feb 2021
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind