Helt tæt på Rwandas Bjerggorillaer

Mr. Charles sidder mageligt på en bakkeafsats med udsigt over Rawandas disede jungle og sutter på sin egne ekskrementer. Mr. Charles er en bjerggorilla - en silverback på 180 kilo – og mens han gumler løs, tuller hunner, unger og de mindre hanner, såkaldte blackbacks, omkring og spiser de umiddelbart mere indbydende bambus.

Efter et strabadserende hike på et par timer er vi nu blandt bjerggorillaerne, men kun for en kort bemærkning. For ikke at påvirke gorillaernes liv for meget, må den menneskelige interaktion med dyrene nemlig kun foregå én time om dagen. Og én time er hurtigt overstået, når det er første gang, man står ansigt til ansigt med en bjerggorilla.
Mr. Charles kigger omkring på os, de uindbudte gæster.

Vi er ankommet til Volcanoes National Park på forskellige måder. Jeg med en lokal chauffør, nogle som led i en større pakketour og så to amerikanske turister på cykel. Vi er to rangers og 7 turister i flokken. De fleste er uvante med jungletrek, men med mange indlagte pauser kommer vi alle storartet igennem dagen.

De offentligt ansatte rangers har tidligere instrueret os i kommunikationsformen mellem bjerggorillaerne, så vi begynder alle, lettere nervøst og spændt på samme tid, at udstøde et ”Hruuuh Hruuuh”. Det skulle gerne tolkes som et venligt og underdanigt ”halløjsa”. Mr. Charles er tavs, men den lokale Ranger, Emmanuel Harerimana, forsikrer os om, at han er i godt humør og elsker os. Jeg er ikke den eneste, som er i tvivl, om han decideret elsker os, men det er trods alt mere betryggende end alternativet.

Vi står tre meter fra Mr. Charles og fotograferer som gale. Men efter triggerfingrene på udløserknapperne er stilnet af, breder der sig en stilhed i junglen. Vi sidder nu bare sammen med gorillaflokken.