Det er drømmerejsen for rigtig mange mennesker. At stå på Afrikas højeste punkt. Og det er der mange gode grunde til – ikke alene er det en fantastisk tur mod toppen, men det er også en bestigning, der er tilgængelig for ’almindelige mennesker’ uden brug af isøkse, reb og sele. Går du rundt med drømmen om at stå på toppen af Afrika, så læs her, hvor vi giver dig en komplet guide til bestigningen af Kilimanjaro.
Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man overvejer en bestigning af et bjerg som Kilimanjaro. Det er ofte spørgsmål omkring højdesyge, de tekniske krav, højdeskræk, fysisk formåen og så videre. Vi har derfor talt med 4 glade mennesker, der har det til fælles, at de inden for de seneste tre år har været på toppen af Kilimanjaro.
Vi spurgte dem om deres overvejelser, bekymringer og spørgsmål forud for bestigningen og bad dem om at komme med de bedste råd til dig, der render rundt med drømmen om at kravle op på toppen af Kilimanjaro.
Får jeg højdesyge?
Det var specielt spørgsmålet omkring højdesyge, som gik igen blandt de adspurgte. Jørgen og Ingrid Bach forklarede:
”Vi vidste godt, at højdesyge er en alvorlig sag, og at der var en potentiel risiko for, at vi kunne få højdesyge. Men vi vidste ikke, at de fleste bliver ramt af højdesymptomer/ubehag i større eller mindre grad, og at det var faktisk var muligt at fortsætte trekket med ’milde symptomer’ som for eksempel opkast og lignende.”
Der skelnes typisk mellem tre forskellige former for højdesyge: en mild, en moderat og en livstruende form, og overgangen mellem de forskellige stadier er flydende. Mild og moderat højdesyge kendetegnes ved hovedpine i varierende grad, apati, kvalme, manglende appetit, svimmelhed, opkast, og i visse situationer kan det også give perifere ødemer (væskeophobninger). Livstruende højdesyge kan forekomme i to former; lungeødem og hjerneødem (kilde: Lægehåndbogen).
Kilimanjaro er et højt bjerg, og de fleste ruter mod toppen presser den anbefalede opstigningshøjde en smule. Man bør derfor forberede sig på, at man højst sandsynligt vil opleve højderelateret ubehag i form af hovedpine, kvalme, manglende appetit og så videre.
Som udgangspunkt skal man ikke lade sig slå ud af det, men det er vigtigt at tage symptomerne alvorligt, fordi det kan udvikle sig til en farlig situation. Det bliver derfor en vurderingssag at afgøre, hvornår symptomerne er så alarmerende, at bestigningen må opgives og en eventuel nedstigning bliver nødvendig.
Vi har talt med den erfarne bjergbestiger, Søren Smidt, om, hvordan man bedst kan vurdere situationens alvor.
”Det er altid et skøn, som afhænger af observatørens erfaring og situationen – det er derfor også vigtigt, at turledere til høje bjerge har erfaring med højder og observation af højdesyge.”
How to resolve AdBlock issue? 
