Vi har tidligere skrevet om den eventyrlige vandrerute på tværs af Sinai-halvøen, og nu er der kommet endnu en ny vandrerute til i Egypten.
Vi har tidligere skrevet om den eventyrlige vandrerute på tværs af Sinai-halvøen, og nu er der kommet endnu en ny vandrerute til i Egypten.
Red Sea Mountain Trail er en 170 kilometer lang sti i de bjergrige ørkenlandskaber tæt på Det Røde Hav.
Det er en lokal beduinstamme, Mazaa-stammen, der står bag ruten, som forbinder en række gamle hyrde-, handels- og smuglerruter, der bringer vandrere ind i landskaber, der meget, meget sjældent bliver besøgt af andre end de lokale.
Her er dybe klippekløfter, takkede bjergtoppe og vidtstrakte, åbne ørkenplateauer samt spor efter årtusinders menneskelig historie. Hovedruten tager omtrent 10 dage at vandre og starter tæt på badebyen Hurghada. Stien er ofte hård, af og til stenet, og nogle steder virkelig stejl.
Ved siden af hovedruten løber dog en lettere, alternativ rute. Samtidig er der seks ’Hiking Hubs’ langs ruten, hvor der er kortere ture, man kan stykke sammen.
Alt i alt giver det mulighed for, at folk med vidt forskellige ønsker til vandreture kan finde noget, der passer dem. For at vandre på stierne er det påkrævet, at man har en beduinguide. Guiderne kender ikke blot kender stierne; de kender også myterne, historien og områdets stammer.
Læs mere på www.redseamountaintrail.org
Foto: A. Pushkin / www.shutterstock.com
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og få mulighed for at være blandt de første til at tilmelde dig.