3 vandreture i vindistrikter

Côrtes du Rhône, Barolo og Rioja

Har du fået nok af den tunge rygsæk, teltet og den frysetørrede mad for en stund, så læs med her. Vi har nemlig fundet tre vandreture, hvor du med en let dagtursrygsæk vandrer gennem vindistrikter fra den ene fine landsby til den anden. Når solen står lavt på himlen, venter en blød seng og lokale delikatesser.

shutterstock_168500693_litt.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 28. Nov 2016
Læst af: 6183

Har du fået nok af den tunge rygsæk, teltet og den frysetørrede mad for en stund, så læs med her. Vi har nemlig fundet tre vandreture, hvor du med en let dagtursrygsæk vandrer gennem vindistrikter fra den ene fine landsby til den anden. Når solen står lavt på himlen, venter en blød seng og lokale delikatesser.

1. VINMARKER UNDER DET SKALDEDE BJERG

Provence klinger af det bedste – det mest idylliske, fotogene, hyggelige – af Frankrig. Provinsen i bjergene umiddelbart nord for Middelhavet inkarnerer mange forestillinger om Frankrig og har desuden et væld af vandrestier, der forbinder små landsbyer omgivet af vinmarker, bakkedrag og dale. Klimaet er perfekt til påsketuren, da sommerens varme tvinger de fleste vandrere i knæ, og med udgangspunkt i Avignon, hvor det historiske centrum er på UNESCO’s verdensarvsliste, er du tæt på glimrende vandring fra landsby til landsby. På vej mod nord og startstedet i Sèguret er det værd at stoppe i den prestigefyldte vinlandsby Chateauneuf du Pape og få en forsmag på, hvad der venter forude. Her er der blevet produceret vin i mere end 700 år, og det er oplagt at bruge en dag på at udforske stierne og vingårdene i området. Og selvfølgelig smage lidt på de vidunderlige dråber undervejs. Fra de brostensbelagte gader i gamle, smukke Sèguret sætter du ud på stierne for at gå fra landsby til landsby.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Lun efterårsvandring i Europa

Lun efterårsvandring i Europa

Vandring fra Kangerlussuaq til Sisimiut

Vandring fra Kangerlussuaq til Sisimiut

Opslagsbog til det arktiske

Opslagsbog til det arktiske