Du er her:
  • ARTIKLER
  • 30 tips til en grønnere rejse

30 tips til en grønnere rejse

Begrav dine hømmer!

Sorry, nu tager jeg lyseslukker-kasketten på og siger det ærligt: Jeg er et svin, når jeg rejser, og det er du også, kære læser. Ikke af ond vilje, vi vil jo ikke efterlade affald, kemiske stoffer og os i naturen, men vores rejser sviner. Heldigvis er der noget at gøre for at tænke på miljøet. Her får du nogle råd.

shutters_Danny-Warren.jpg
Skrevet af: Uffe Rasmussen
Opdateret den 13. jan 2021

Sorry, nu tager jeg lyseslukker-kasketten på og siger det ærligt: Jeg er et svin, når jeg rejser, og det er du også, kære læser. Ikke af ond vilje, vi vil jo ikke efterlade affald, kemiske stoffer og os i naturen, men vores rejser sviner. Heldigvis er der noget at gøre for at tænke på miljøet. Her får du nogle råd.

Lad os indse fakta. I vores iver efter at indsnuse den rene luft i Norges smukke fjelde, trekke i Nepals mægtige bjerge eller komme tæt på dyrene på Galapagos, sviner vi. 

Vi sætter os ind i osende fly for at opleve Borneos truede orangutanger, vi brænder litervis af brændstof af, når vi tager bilen eller flyet til Alperne, og vi køber vand på plasticflasker i Indien for at undgå at skulle danse en uges Bombay-quickstep på toilettet.

Det er nemlig dit og mit paradoks af de helt store, når vi vil ud at opleve verden, at det kræver, at jeg sætter mig op i et osende fly, der i ti kilometers højde sender tonsvis af det forbandede CO2 ud i den i forvejen hårdt plagede atmosfære.

Den øgede mængde CO2 holder på mere og mere af solens varme med global opvarmning til følge og til skade for netop de gletsjere og de koralrev, jeg så gerne vil se i alle deres fantastiske farver og uspolerethed. Vi kender katastrofesnakken om smeltende gletsjere, døende koralrev, stigende have og klimaforandringer.

Vi, der elsker at vandre i naturen, kan også gøre mere for det miljø, vi elsker at færdes i, måske knapt så meget som andre typer rejsende, men der er alligevel noget. Vi bruger måske tandpasta og opvaskemiddel, når vi skal børste tænder eller rydde op efter maden ved en klukkende bæk i Sverige. Skal vi smide spildevandet i bækken eller på jorden for at svine mindst? Skal vi begrave vores hømmer?

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Danny-Warren

Rejs ud og red dyr
Det bedste må vel være at blive hjemme, så. At stoppe rejser, til kloge mennesker engang har udviklet energiformer, der er så rene, at vi kan rejse til Mars og Jorden rundt uden at forurene. Men nej, du skal ej, ifølge Kelly Bricker, som er formand for The International Ecotourism Society, TIES, og professor i bæredygtig turisme på the University of Utah.

Hun mener, at skal vi ikke lade være med at rejse, hvis vi vil undgå at skade miljøet.
”Det at rejse kan være med til at bevare nogle af verdens mest biologisk mangfoldige områder, men det kan også have en skadende effekt på miljøet. Det er derfor, det er så vigtigt at rejse bæredygtigt,” siger hun.

Så tilgiv, at Opdag Verden er blevet frelste og fortæller, hvad vi kan gøre for at rejse mere miljøvenligt. Men vi synes bare, det er vigtigt. Derfor får du her nogle konkrete forslag til, hvad du kan gøre for at rette op på miljøskuden. For det er vel værd at gøre bare lidt mere? 


Marcin-Balcerzak6 tips til vildmarken

Den amerikanske organisation, Tread Lightly, har lavet en hel serie med gode råd til dig, der gerne vil vandre, sejle i kajak, cykle eller ride uden at ødelægge den natur, du tager ud for være i. Find det her: www.treadlightly.org/page.php/education-recreationtips 

Guiden anbefaler for eksempel til vandrere:

  • Bliv på markerede stier og gå på række for at undgå at udvide et spor. Er der ikke stier, så spred jer ud for at undgå at lave stier de steder, I går. Det skåner området mest, så ikke alle vandrerne træder det ned.
  • Undgå sarte områder som søbredder, bække og dyrs og fugles yngle- og fødesteder, med mindre du er på markeret rute. Det beskytter dyrs levesteder og følsom natur mod skader.
  • Hold dig på god afstand af vildt, det beskytter dem mod kontakt med mennesker.
  • Tag andres affald med ud af et naturområde, foruden dit eget, så du efterlader området, som du fandt det.
  • Brug et bærbart latrin, hvis der ikke er noget toilet i nærheden. Ellers er det bedst at grave dine efterladenskaber ned i 10-20 centimeters dybde og mindst 30 meter fra vand og stier, så det ikke forurener vandet eller sviner stierne. Dæk hullet med naturlige materialer. Tag optimalt set dit toiletpapir med ud.
  • Brug så lidt opvaskemiddel, sæbe og tandpasta som muligt og hæld beskidt vand ud på jorden mindst 30 meter fra søer og bække. Brug så vidt muligt produkter, som er let nedbrydelige og miljømærkede. De kemiske stoffer i midlerne er skidt for vandets dyr.

shutter Danny-WarrenGrønnere udstyr

Flere og flere udstyrsproducenter sælger rejseudstyr, som de fremhæver som miljøvenligt.

  • Vælg udstyr der er mindre miljøskadeligt, for eksempel lavet af genbrugsmaterialer eller uld, hør eller bambus. Spørg i din udstyrsbutik efter miljøvenlige alternativer, når du skal have nyt udstyr.
  • www.sustainabletravelinternational.org udgiver hvert år en guide til sko, rygsække, tøj og andet rejseudstyr, som er mere miljøvenligt. Der er for eksempel rygsække med vandtætte solceller til genopladning af batterier, så man altid har grøn energi til sin barbermaskine, kamera m.m.
  • Du kan finde mere inspiration her: www.gogreentravelgreen.com/travel-gear og www.naturalcollection.com/responsibletravel

Werner-GillmerSådan gør din flytur CO2-neutral

Planlæg din flyrute med så få stop som muligt, så du minimerer CO2-udledningen. Jo færre start og landinger, jo mindre CO2-udledning, da det er der, fly udleder mest.

Hos SAS, British Airways og Virgin Atlantic kan du betale for den CO2, du udleder som passager. Der kommer ikke mindre CO2 ud af dit fly, fordi du har købt dig til CO2-neutralitet, men du betaler til projekter, der skaffer energi på en måde, som ikke udleder CO2, for eksempel vind- og solenergi, eller til plantning af træer, som omdanner CO2 fra atmosfæren til ilt. Og det ødelægger ikke rejsebudgettet.

For eksempel koster det hos SAS lidt over 50 kroner at købe sig til CO2-neutralitet på en tur fra København til Singapore. Her kan du købe dig til CO2-neutralitet for både fly, biler og huse:


KapuGrønnere overnatning – gode hjemmesider:

Flere og flere hoteller og steder at overnatte tænker på at skåne miljøet. Her kan du se, om der er overnatning, der tænker grønt, der hvor du skal hen.

www.bedandbreakfast.com  
www.environmentallyfriendlyhotels.com 
www.ecoclub.com 
www.rezhub.com 
www.responsibletravel.com 


7 eksempler på rejsesvineri

  • I 90 ud af 109 lande med koralrev skades korallerne af for eksempel krydstogtsskibes ankre og kloakaffald, turister, der knækker koralstykker af og kommercielt salg af koraller til turister.
  • Krydstogtskibe i Caribien vurderes at producere mere end 70.000 tons affald hvert år.
  • Turisme genererer op til 180 liter spildevand per turist per dag og bidrager med omkring syv procent af spildevandsforureningen i Middelhavet.
  • Hoteller og deres gæster forbruger enorme mængder vand. I Israel menes vand brugt af hoteller langs Jordan-floden at bidrage til udtørring af Det Døde Hav, hvor vandstanden er faldet 16,4 meter siden 1977.
  • Turister i Grenada i Spanien bruger syv gange mere vand end den lokale befolkning, og det samme gælder i mange udviklingslandes turistområder.

frantisekhojdysz3 ting du kan gøre før rejsen

  • Planlæg en rejse med cykel, tog eller bus, hvor det er muligt. Det udleder mindre CO2 end fly.
  • Se på nettet, om der er overnatning og/eller turarrangører der står for miljøvenlig turisme, hvor du skal hen. Stil spørgsmål til hotel/turarrangør, før du bestiller, om, hvad deres miljøpolitiker.
  • Pak mindre vægt. Jo mindre bagage, jo mindre brændstof bruger fly, bil og tog.
  • Boks: placer i nærheden af boksen 3 ting du kan gøre før rejsen

8 ting du kan gøre på rejsen

  • Tag cyklen, gå eller brug tog eller bus, hvor du kan komme til det.
  • Færre bad og mindre tøjvask - spar på vandet, turister bruger typisk mere end de lokale.
  • Lad være med at købe souvenirs, som er lavet af truede dyr eller for eksempel regnskovstræ.
  • Brug så få plastic-vandflasker som muligt. Tag din egen med og rens vandet, hvor det er muligt.
  • Undlad at købe plasticposer hver gang du handler, brug en stofpose eller en rygsæk.
  • Genbrug affald, sluk lyset, tænd først air-condition eller varme, når du er på værelset.
  • Lad være at smøre solcreme på, før du kaster dig ud til det skrøbelige koralrev, hvor fiskene ikke lige gider fylde sig med kemikalier, også selv om det skulle være vandfast.
  • Download kort, der viser vej til miljøvenlige oplevelser på www.greenmap.org

Sving altid til højre i bil

Ok, urealistisk ad h…til, men sjovt, at du faktisk sparer en hulens masse brændstof ved at svinge til højre, når du kører bil, fordi du sparer det brændstof, du ellers ville bruge på at holde tilbage for andre biler i et venstresving. UPS, firmaet, hvis 120.000 biler bringer pakker ud verden over, kører faktisk på den måde for at spare brændstof og være mere effektive.


Mmm, rejer og tun til aftensmad, næ, FY!

Mange elsker at fylde sig med friske rejer, krabber, hajer, barracudaer, fisk m.m. på Thailands strande eller islandske restauranter. Men meget fiskeri skader havmiljøet, for eksempel på grund af fangstteknikker som bundtrawling og dynamitfiskeri.

www.blueocean.org/seafood/seafood-guide kan du checke, hvilken slags rejer, krabber eller tun du skal undgå på din næste rejse for at passe bedre på alt godt fra havet, så der bliver ved at være alt godt fra havet til dig næste gang også.


Gode hjemmesider at hente mere viden på

www.ecotourism.org – den største og ældste organisation, der arbejder for mere øko-turisme, find skånsom rejse til hele verden.
www.gogreentravelgreen.com – find for eksempel grønne hoteller, offentlig transport og gode råd om øko-rejser.
www.responsibletravel.com – et godt sted at begynde sin vej mod mere miljøvenlige rejser.

Andre spændende artikler


Prisvindere: Skandinaviens bedste udstyr

Prisvindere: Skandinaviens bedste udstyr

Skadet på tur - hvad nu?

Skadet på tur - hvad nu?

Tæt på lossen i Sverige

Tæt på lossen i Sverige

Log ind