Kresten og Thomas, to erfarne eventyrere i midt-50’erne, drager ud på en 1.450 kilometer lang kanoekspedition gennem den canadiske ødemark, som kun meget få oplever. Her er ingen mennesker, ingen faciliteter, ingen forstyrrelser – blot stilhed, store vidder og vilde dyr.
Swuush, swuush, swuush. Pagajbladet skærer sig rytmisk gennem vandet. Jeg læner mig frem og mærker, at mave- og rygmusklerne aktiveres i hvert tag. Vinden står os lige ind i hovedet, og vi må lægge kræfter i for at komme frem. Det går uendeligt langsomt på den næsten 100 kilometer lange Dubawnt Lake i Canadas Nordvest-territoriet, der med sine 1.346.000 km² og blot 45.000 mennesker er et af verdens mest øde områder.
Vi er alene i vildmarken med over 400 kilometer i fugleflugt til nærmeste by. For 22 dage siden blev vi fløjet ud med vandflyver og har padlet over 600 kilometer fra Selwyn Lake, ad Dubawnt River og gennem en række søer. Det har taget fem dage længere end håbet, og nu venter 50 kilometer opstrøms på en lille, unavngiven flod og en overbæring til kilden af Clarke River.
Vi har set ruten på kortet, men ikke fundet nogen information om andre, der har været her i kano, så vi ved ikke, om det kan lade sig gøre. Fra starten af Clarke River har vi 120 kilometer til store Thelon River, som vi vil følge yderligere 650 kilometer til inuit-byen Baker Lake. Kan vi mon nå op til Clarke River? En ting er i hvert fald sikkert: Vi har travlt, hvis vi skal nå vores fly fra Baker Lake den 21. august.
