Vandretur i Sverige: 3 dage på Vildmarksleden

Flere af de gamle fæboder er restaureret og står åbne som pause- og overnatningshytter til glæde for vandrefolket.

Eventyrlig skov
Næste morgen vandrer vi videre gennem gammel skov, hvor nåletræernes toppe strækker sig højt mod himlen og nærmest forsvinder i tågedisen. Skoven virker mystisk og eventyragtig.

Vi er så små ved siden af træerne, der er så meget højere og ældre end os mennesker – der er noget ærefrygtindgydende ved træerne, som har stået her, siden længe før vi blev født, og kan blive stående, efter vi for længst er væk fra jordens overflade.

Terrænet er kuperet, og vi arbejder os op og ned ad det ene skovklædte bakkedrag efter det andet.

Der er efterhånden ikke meget løv tilbage på træerne; det ligger som et kobberfarvet tæppe i skovbunden. Lydene dæmpes i tågedisen, og vi går næsten lydløst ad bløde mosbeklædte skovstier gennem en eventyrskov, da en lille hytte dukker op i disen. Det er en af de små fæbodshytter, der er blevet sat i stand til vandrere på Vildmarksleden. Vi går straks indenfor og varmer vand til kaffe.

Hytten ligger øde og forladt for sig selv midt i skoven. Her har folk i gamle dage boet hele sommeren, når kvæget skulle på sommergræs. Inde i hytten hænger rustne, gamle save og andet værktøj som vægdekoration. Og som minde om en helt anden tid.

På de højeste fjeldtoppe på Vildmarksleden bliver skoven mere åben.

Venlighed og vand
Vi passerer endnu en lille fæbodshytte og kommer til det højtliggende Ärtknubban; et naturreservat med udsigtspunkt på toppen af bjerget. Udsigten over milevide skove er imidlertid skjult i tågen, men vi fornemmer tydeligt, hvor god udsigt her må være på en klar dag.

At her er meget kuperet viser sig også, da der midt på de skovklædte højdedrag er ryddet brede spor ned ad bjergsiden – et af de små, lokale skisportssteder holder til her.

Efter en hel dags vandring i de enorme skove nærmer vi os Hambergsstugan, hvor vi har planlagt at overnatte. Inden da lægger vi vejen forbi et vandløb, vi har udset os på vores kort, for at fylde vandpose og vandflasker med alt det vand, vi skal bruge i hytten og til aftensmad og morgenmad. Sporet af blotlagte sten og grus bugter sig over skovbunden som en slange.

Hvor der ifølge kortet skulle være et vandløb, ligger kun tørre sten og sand tilbage. Sommerens lange tørkeperiode har udtørret vandløbet.

Vi har ikke mere vand, og skumringen nærmer sig hastigt. Vi finder hurtigt kortet frem, overvejer situationen og forsøger at lægge en plan for, hvor langt vi behøver at gå for at finde vand, da en hundelufter kommer forbi.

”Ved du hvor det nærmeste sted er, hvor vi kan finde vand?” spørger vi hende.

”Der er nok langt, for flere af vandløbene er udtørrede. Men jeg vil gerne hente noget vand til jer,” siger hun.

Et par timer senere har hun været hjemme med hunden og er kommet tilbage i bil med en dunk vand, til den nærmeste grusvej, som vi taknemmelige er vandret ud til fra hytten for at møde hende.

Da vi senere på aftenen sidder i hytten med ild i brændeovnen og fyldte vandreserver snakker vi om den enestående venlighed, man ofte møder som vandrer og for øvrigt også som turcyklist.

Man kan holde kaffepauser indendørs i flere historiske hytter.

Perfekt efterårsdag
En strålende sol på en skyfri, blå himmel hilser os godmorgen, da vi træder ud fra hytten. Vandringen bringer os videre gennem skov, skov og atter skov samt enkelte hyggelige landsbyer, hvor de svenskrøde huse ligger som farverige indslag med skoven som baggrund. Man er ikke et øjeblik det mindste i tvivl om, at der kun er ét land i verden, vi kan befinde os i nu, Sverige.

Stien har bevæget sig op ad længe, da en klynge små hytter åbenbarer sig i solskinnet på toppen af højdedraget. Det er Faxbergs fæbod, som har en charme af gamle dage over sig. De grånende hytter med sprækkede tømmervægge i ubehandlet træ ældes med ynde og passer perfekt ind i landskabet. Her har i gamle dage været liv og heftig aktivitet. I dag har folk glæde af dem som fritidsboliger, og på en hverdag sidst i oktober er vi tilsyneladende de eneste mennesker i området.

Det er en af de der helt perfekte efterårsdage, hvor luften har en særlig klarhed over sig. Vi slår os ned på en bænk lavet af en overskåret træstamme og nyder den klare efterårsluft og udsigten mod Siljan-søen og Dalarnas fjeldverden, hvor så uendeligt meget natur og mange kilometers vandresti venter på at blive udforsket.

Vildmarksleden

Vildmarksleden ved Bjursås er en 35 kilometers cirkulær rute i det skovrige og historiske område i Dalarna nord for Falun. Området er kuperet skovklædt, og spredt rundt i skovene ligger gamle hytter, som har været befolket af skovarbejdere og landarbejdere.

Udover storslåede naturoplevelser og gammel skov byder ruten også på kulturelle og historiske oplevelser, der giver et indblik i, hvordan folk har levet i skoven i gamle dage.

Du kan starte på ruten, hvor du har lyst til, og komme tilbage til dit udgangspunkt. Den her rutebeskrivelse tager udgangspunkt i vandring med start- og slutpunkt i Sörskog. Et andet oplagt udgangspunkt er Hanses Häller lige nord for Bjursås. Distancerne er løseligt opmålt på et kort uden etape-angivelser.

Dag 1: Med en sen start efter en lang transportdag passer det fint med bare cirka 5 kilometers skovrig vandring fra Sörskog til Flyrmyrskasern. Ruten går igennem nåleskov og åbne myrområder. Fyld vandposen op fra et vandløb, når du nærmer dig hytten, da der ikke er vand. Hytten er en tidligere skovarbejderbolig, som nu står åben for vandrere og har plads til cirka 15 personer. Hytten er meget simpel og har et åbent ildsted midt i det store fælles opholdsrum.

Dag 2: Cirka 20 kilometers vandring gennem store skove i kuperet terræn. Undervejs kommer du forbi to mindre hytter, Fänriksbo og Trugbo, man kan overnatte i samt udsigtspunktet Ärtknubban. Overnatning i Hambergsstugan, som tilhører den lokale idrætsforening. Hytten er udstyret med brændeovn og borde/bænke. Fyld vandposen op ved nærmeste vandløb.

Dag 3: Ruten fortsætter gennem skoven og passerer forbi hyggelige lille Andersbo, der ligger smukt placeret i landskabet med sine svenskrøde huse, samt den højtbeliggende idylliske fæbod Faxberg, inden du efter cirka 10 kilometer vandrer tilbage ind i Sörskog.

Fortsæt vandringen
Når du nu alligevel er i området, ligger der mere vandring for fødderne af dig; for eksempel på den nærliggende Siljansleden, hvor såvel naturen som kulturlandskabet minder om Vildmarksleden, og hvor der også er hytter.