Det luner altid med godt grej under juletræet, men hvad er de bedste ideer til, hvad der skal pakkes ind? Vi er gået direkte til dem, der ved, hvad der bliver langet over disken, og har spurgt eksperterne i Eventyrsport og Friluftsland, hvad de spår, bliver årets store julegavehits. Her er deres svar.
Det luner altid med godt grej under juletræet, men hvad er de bedste ideer til, hvad der skal pakkes ind? Vi er gået direkte til dem, der ved, hvad der bliver langet over disken, og har spurgt eksperterne i Eventyrsport og Friluftsland, hvad de spår, bliver årets store julegavehits. Her er deres svar.

Forbandet hårde
Darn Tough Womens Critter Club Micro Crew LW Cushion
Letvægter-vandresok i merinould med let dæmpning og en tæt performance‑pasform – perfekt til både daglige eventyr og afslappet friluftsliv: ”Som navnet antyder, så er Darn Tough kendt for at lave sokker, der holder. Dette par kombinerer kvalitet og funktion i topklasse med farverigt motiv, der får smilet frem på læben.”
269 kr. / Friluftsland

Passer til alle
Osprey Atmos AG 50 / Aura AG 50
Atmos er designet til mændene, Aura til kvinderne, og begge har masser af de gennemtænkte detaljer og fine funktioner, vi kender fra Osprey: ”En smart rygsæk med plads til alt til den lidt kortere vandretur. Den har rigtig god bærekomfort og kan indstilles på flere måder, så den passer de fleste.”
2.799 kr. / Eventyrsport
Find i Friluftsland Find i Eventyrsport

Bløde, lækre og varme
Frilufts Nolsoy Tights
Varme og komfortable merinould-tights designet til kolde vinteraktiviteter og ideelle til skiløb, vandreture og trekking: ”Enhver har glæde af et par lange uldunderbukser – til sport, på tur og i hverdagen. Disse er lavet af 100 % merinould, der er temperaturregulerende, svedtransporterende og føles behageligt mod huden.”
499 kr. / Friluftsland

Robust termoflaske
Stanley Classic Bottle Vacuum Bottle 1,0
Der er minus dikkedarer, når det kommer til termoflasken her – blot et klassisk udseende, robust rustfrit stål og meget høj kvalitet, som sørger for, at koldt forbliver koldt, eller varmt forbliver varmt, i 24 timer: ”Klassikeren man bare må eje. Fantastisk at have med på tur til både koldt og varmt.”
529 kr. / Eventyrsport

Et stykke stof – masser af muligheder
Aclima LightWool Headover
Designet til at beskytte mod vind og kulde uden at overophede: ”Et halsrør af merinould er et af de mest alsidige stykker beklædning, der findes. Halsedisse, hue, pandebånd, hovedpude, klud, sovemaske… Mulighederne er mange, og det skader ikke at have et par af dem i baglommen.”
299 kr. / Friluftsland

Ny generation af populær flaske
Nalgene Wide Mouth Sustain 1000 ml
En ny generation af en yderst populær vandflaske fra Nalgene. Flasken vejer 177 gram, rummer cirka en liter, og den brede åbning gør den nem at fylde og gøre ren, også i opvaskemaskinen: ”Endnu en god klassiker, der findes i masser af farver. Du kan fylde varmt i og bruge den som tå-varmer i soveposen.”
149 kr. / Eventyrsport

Let og lækagesikker
Stanley Aerolight Transit Mug 0,47 L
Vakuumisoleret, slidstærk termokop på 240 gram i rustfrit stål: ”Få morgenkaffen til at vare lidt længere med en pålidelig termoflaske, der er lettere end de fleste. Låget har låsemekanisme og en drikkeåbning, der er fuldstændig lækagesikker, så du undgår ubehagelige overraskelser i tasken.”
349 kr. / Friluftsland

Let mod vinden
Arc’teryx Squamish Hoody Men
Man kommer langt med en vindjakke på tur, og Arc’teryx leverer som sædvanligt på et højt niveau: ”Smart, let herrevindjakke, der kan pakkes sammen i sin egen brystlomme. Generelt er Arc’teryx bare stadig meget populært.”
1.499 kr. / Eventyrsport

400+ meter lys
Nebo Slyde King 2K Rechargeable Flashlight
Velegnet til krævende opgaver, friluftsliv og situationer hvor både kraftigt spotlys og flomlys er ønsket: ”En lækker lommelygte, der er spækket med funktioner. Med et output på 2.000 lumen i en 4 x zoom justerbar lyskilde, der lyser op til 409 meter, arbejdslys i håndtaget, IP67-klassificering og USB-C-opladning for bare at nævne et par af dem.”
469 kr. / Friluftsland

Klassisk foldekniv
Opinel Trekking No. 08 foldekniv
Simpel og klassisk med et skæfte i avnbøg og et 8,5 centimeter langt blad i rustfrit stål: ”God at have med, hvis der lige skal snittes en pind eller forberedes noget mad.”
169 kr. / Eventyrsport

Rygsæk vejer 72 gram
Sea to Summit Ultra-sil Day Pack 20l
En rygsæk på blot 72 gram? Jeps, det er lige præcis, hvad vi her har med at gøre her: ”Fra mindre end en tennisbold til 20 liter med tovejslynlås og skulderstropper. Denne ultralette rygsæk er oplagt at have med på ferien, på loppemarkedet, på indkøbsturen og på vej hjem fra arbejde.”
299 kr. / Friluftsland

Din ven i mørket
Black Diamond Spot 400 Headlamp
Nærmest uanset hvad du skal lave udendørs, så sørger pandelampen her på 86 gram for, at du kan se i natten: ”Meget populær, maksimal lysstyrke på 400 lumen og dermed bredt anvendelig. Den har rødt lys, der bevarer nattesynet.”
399 kr. / Eventyrsport

Lille og stort på samme tid
Sea to Summit Pocket Towel Large
Tænker du, at det er for meget luksus at tage et håndklæde med på tur, så tro om: ”Håndklædet der er stort og småt på samme tid. Den 60 x 120 centimeter store overflade af silkeblød mikrofiber er ekstremt hurtigtørrende, vejer blot 112 gram og kan optage op til tre gange sin egen vægt i vand. Oplagt til fitness, ferie og spontane badeture.”
179 kr. / Friluftsland

Lækker søvn – let i rygsækken
TLT HVIL Z-Core
Underlaget her måler 183 x 51 x 5 centimeter, vejer 630 gram og har en R-værdi på 3,1, som gør det velegnet til forår, sommer og efterår: ”Selvoppusteligt liggeunderlag fra danske TLT. Skråtstillede vægge giver stabilitet og fremmer oppustningen. Det kan stadig være en fordel at medbringe en TLT Dry Pump Sack UL Pumpe.”
Underlag: 899 kr. Pumpe: 199 kr. / Eventyrsport
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS