At vandre med et æsel

Jeg havde for nyligt haft min far i Den Yderste Grænse-podcaststudiet på Nationalmuseet, hvor han havde fortalt den forrygende historie om Robert Louis Stevensons vandring i franske Cevennerne med et stædigt æsel. Det var tilbage i 1878. Om dengang, hvor det at gå en tur i naturen – for fornøjelsens skyld – var noget, som kun de færreste gjorde.

Min far ringede ikke, fordi han som jeg konstant tænker i nye turplaner, nok snarere for blot at konstatere, at der nu gik et æsel på hans mark. Og at det, i forhold til at han netop havde været i studiet, var noget af et spøjst sammentræf. Så meget havde hans liv trods alt ikke handlet om æsler. Det havde mit heller ikke. Før nu.