At vandre med et æsel

Og drømmen om at blive amatør igen

Min far ringede forleden. Fra mine forældres hus i Småland. Han ville fortælle mig, at bondemanden lige havde sat to muldyr og et æsel ud på marken ved siden af huset. Efter aftale naturligvis.

Skrevet af: Bjørn Harvig

Opdateret den 05. aug 2024

Læst af: 620

Min far ringede forleden. Fra mine forældres hus i Småland. Han ville fortælle mig, at bondemanden lige havde sat to muldyr og et æsel ud på marken ved siden af huset. Efter aftale naturligvis.

Jeg havde for nyligt haft min far i Den Yderste Grænse-podcaststudiet på Nationalmuseet, hvor han havde fortalt den forrygende historie om Robert Louis Stevensons vandring i franske Cevennerne med et stædigt æsel. Det var tilbage i 1878. Om dengang, hvor det at gå en tur i naturen – for fornøjelsens skyld – var noget, som kun de færreste gjorde.

Min far ringede ikke, fordi han som jeg konstant tænker i nye turplaner, nok snarere for blot at konstatere, at der nu gik et æsel på hans mark. Og at det, i forhold til at han netop havde været i studiet, var noget af et spøjst sammentræf. Så meget havde hans liv trods alt ikke handlet om æsler. Det havde mit heller ikke. Før nu.