Boganmeldelse: Farvel Tibet

Bogen følger Tore Grønne og kæresten Cassie, der dels cykler og dels vandrer igennem Indisk Himalaya, inden de slapper af og samler kræfter på en husbåd i Srinagar. Herfra bliver læseren taget med på endnu en vandretur til foden af verdens tredjehøjeste bjerg, Kanchenjunga, i Sikkim.

Til Kathmandu, hvor hellige mænd og buddhistiske pilgrimme samles omkring de mange helligdomme. Inden turen slutter af med en køretur langs Friendship Highway til tibetanernes sagnomspundne hovedstad, Lhasa.

For os, der har fulgt Tores eventyr i Himalaya igennem utallige indlevende artikler i Opdag verden, er Farvel Tibet et gensyn med en række kendte historier og temaer fra magasinet. I bogen samler Tore på bedste vis trådene, samtidig med at en række nye, spændende fortællinger ser dagens lys.

Men dette er ikke kun en bog for kendere og erfarne eventyrere. Det er det naturligvis også, men Farvel Tibet er lige så meget en bog for alle dem, der har en interesse i at få et mere nuanceret billede af Tibet, og som elsker at læse en god og inspirerende ekspeditionsbeskrivelse.

På eventyr med hjertet og hjernen i Himalaya
Netop ekspeditionsbeskrivelserne er en af Tores absolutte styrker. De leveres med en stor detaljerigdom og personlighed, der – kombineret med en næsten humoristisk distance til tingenes, til tider, håbløse tilstand – giver et ærligt billede af livet på tur.

Heldigvis forfalder Tore ikke til et forherligende skønmaleri fyldt med falske superlativer, selvom netop dette kan være en udfordring, når man er omgivet af noget af den smukkeste natur i verden.

Ved at holde begge ben på jorden, og blandt andet involvere egne følelser i sin beskrivelse af op- og nedture, udfordringer, prøvelser og succeser undervejs, opnår læseren en fortrolighed med forfatteren, der gør det svært ikke at lade sig rive med af stemningen.

Hvad enten det er erkendelsen af at være fuldstændigt smadret efter en cykeltur over et af turens uendelige bjergpas eller lysten til at gå amok i Leh-restauranternes bugnende udbud efter flere dage på vand og instant noodles, så sidder man som læser og føler sig godt forpustet og efterfølgende grundigt mæt.

Ved at rejse på den måde, som Tore har valgt, åbnes der op for mange spontane oplevelser, der ender med at blive vital næring for en bedre forståelse og et uforglemmeligt eventyr. Det er ofte i de små samtaler, som eksempelvis med værtinden, Ama, i Padum, at nogle af de store spørgsmål bliver besvaret, og dem er der heldigvis blevet plads til mange af i bogen.