• Hjem
  • Artikler
  • Danmarks sidste opdagelsesrejsende gået bort

Danmarks sidste opdagelsesrejsende gået bort

Jens Bjerre vandrede blandt kannibaler på Ny Guinea, var den første til at filme buskmænd i Kalahari-ørkenen og levede et langt, eventyrligt liv, hvor han inspirerede og fascinerede generationer.

JensBjerreLegende.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 22. dec 2021
Læst af: 9687

Jens Bjerre vandrede blandt kannibaler på Ny Guinea, var den første til at filme buskmænd i Kalahari-ørkenen og levede et langt, eventyrligt liv, hvor han inspirerede og fascinerede generationer.

Der er stadig masser af eventyr at finde kloden rundt, men de opdagelsesrejsendes tidsalder er på mange måder et overstået kapital.

Jens Bjerre var dog en opdagelsesrejsende i ordets oprindelige forstand.

Han gik bort den 17. februar – få uger før han ville være gået ind i sit 100. leveår – efter et ekstraordinært liv.

Han drog ud til de steder i verden, der stadig var hvide pletter på landkortet og bragte filmoptagelser hjem af stammefolk, man aldrig tidligere havde set herhjemme. Han fascinerede unge såvel som gamle med sine film, bøger og foredrag og inspirerede generationer af danske eventyrer.

Jens Bjerre blev født i det midtjyske i 1921. Under Anden Verdenskrig var han en aktiv i modstandsgruppen BOPA, og efter krigen drog han ud i verden som journalist med kameraet med hånden og en uimodståelig trang til at komme helt derud, hvor der stadig var hvide pletter på verdenskortet, og man ikke anede, hvad der ventede; altid væbnet med nysgerrighed og respekt for folk på sin vej.

Allerede i 1947 drog han til det sydlige Afrika og kom hjem med filmoptagelser af buskmændenes ritualer; et stammefolk fra Kalahari-ørkenen, der aldrig tidligere var blevet filmet.

Siden vandrede han blandet andet ind i det indre Ny Guinea, hvor der stadig levede kannibaler, dykkede ned i aboriginernes kultur i Australiens Northern Territory og drog til Himalaya for at løse mysteriet om den afskyelige snemand.

Jens Bjerre var det eneste æresmedlem af Eventyrerens Klub, hvor han havde siddet med om det runde bord siden 1948, og var desuden medlem af Royal National Geographical Society i London.

Jens Bjerre er gået bort, men hans minde kommer til at leve i generationer. Han var en eventyrer ind til benet, og hans råd her, vil alle med eventyr i sjælen kunne bruge:

"Rejs langt væk.
Rejs langsomt.
Gå på dine ben.
Sæt dig ned og tal med folk."

Andre spændende artikler


Tips og tricks til dine støvler

Tips og tricks til dine støvler

”Maddelen var super inspirerende!”

”Maddelen var super inspirerende!”

Vandrekort over hele verden

Vandrekort over hele verden

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this