Det koster en rejse til Korsika

Tre budgetter

Alle øerne i Middelhavet kan blive en fantastisk oplevelse, men vi har stillet skarpt på budgettet for en rejse til Korsika. Korsika er et paradis for vandrere - både for dem, der selv vil klare alt, for dem, som gerne vil have lidt styr på sagerne, og for dem, som ønsker en dygtig guide.

P7140034.jpg
Skrevet af: Nikolaj Witte
Opdateret den 18. maj 2021

Alle øerne i Middelhavet kan blive en fantastisk oplevelse, men vi har stillet skarpt på budgettet for en rejse til Korsika. Korsika er et paradis for vandrere - både for dem, der selv vil klare alt, for dem, som gerne vil have lidt styr på sagerne, og for dem, som ønsker en dygtig guide.

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

 Tre Budgetter


Med rygsæk og uden planer

Rejsetype: 
Hvis du selv vil stå for det hele, booker du kun dine flybilletter, og resten tager du undervejs. Du bor i telt, spiser campingmad og tager en bus rundt på øen. Din rejse varer ni dage, hvor du også tager på vandretur. Rejsen vil i alt koste dig omkring 5-6.000 kr.

Transport:
Du tager et fly fra København til Bastia/Poretta på Korsika, med et stop undervejs, der tur/retur koster fra 2500 kr., hvis du booker i god tid. Fra Bastia til Calvi kan du tage en bus, som koster godt 100 kr., og herfra til Calenzana, der er udgangspunktet for GR20, koster det omkring 50 kr. Hvis du vil leje en bil, koster det omkring 2000 kr. for en mindre bil i en uge. 
Overnatning:
Campingpladser på Korsika koster omkring 140 kr. for to personer med et telt. Hvis du vil sove i en seng, er det muligt at finde et hotel fra 300 kr. for et dobbeltværelse. Ude på GR20 og andre steder i bjergene findes der refugier, hvor det koster omkring 80 kr. i en seng og 40 kr. i eget telt.

Restauranter: 
Du kan tage rigtig turmad med eller købe ind i et supermarked, hvor priserne er omtrent de samme som i Danmark. Hvis du vil have en god, kulinarisk oplevelse på en hyggelig, lokal restaurant koster en menu omkring 100 - 200 kr.

Aktiviteter: 
Korsika har flere forskellige trekkingture, og selv om GR20 er den mest berømte, er det også muligt at vandre både én dag eller et mindre antal dage på andre ruter. Det koster ikke noget i sig selv, men en god guidebog er altid en god idé. Tag f.eks. Gr20: Corsica - The High Level Route eller Corsica Trekking GR20 fra Trailblazer, som begge koster mellem 150 og 200 kr.


Fri i faste rammer

Rejsetype: 
Ønsket er en rejse, hvor alt fungerer efter planen, så du får mest muligt ud af din rejse. Du ønsker dog ikke at være en del af en gruppe og vil kun være sammen med partner, ven eller familie. Det meste, såsom hotelovernatninger, transport og ture, er booket hjemmefra. Du ønsker ikke en guide på turen og klarer dig med en bog eller anden god beskrivelse. Prisen bliver i alt: 8-10.000 kr.

Transport:
Du tager et direkte, hvilket gør det lidt dyrere, men sparer en masse tid og besvær. Prisen t/r til Korsika fra enten Kastrup eller Billund ligger på omkring 3.500 kr. De fleste af dine lokaltransporter er betalt hjemmefra, men der kan være enkelte strækninger, du selv skal sørge for.

Overnatning:
Alle hoteller og anden overnatning er bestilt og betalt hjemmefra. Du bor enten på mere simple hoteller eller på refugier. Der er ikke mange muligheder for at opgradere ude i bjergene, men hvis du gerne vil udvide din rejse, kan du for 500-1000 kr. få et lækkert dobbeltværelse.

Restauranter: 
Der er typisk inkluderet enten kvart- eller halvpension på din tur. Frokost køber du undervejs hos den lokale købmand, hvor priserne er som i Danmark, eller du køber en sandwich, som du kan have med i rygsækken.

Aktiviteter:
Du har mulighed for forskellige vandreture, men hele GR20 er udelukket med din begrænsede tid. Hvis du vælger en af de kortere vandreture, er det muligt at sammensætte den, så din bagage kan køres fra sted til sted, mens du vandrer. Derved behøver du ikke slæbe dig en pukkel til og skal kun tænke på din daypack.


I gruppe med dansk rejseleder

Rejsetype: 
Du ønsker den helt store tur med styr på alt hjemmefra. Du vil have både fly, ture og en dansk rejseleder. Der er planlagt måltider og vandring for hele gruppen, der typisk vil være på omkring 20 personer. Prisen bliver omkring 10.000 kr. og opefter.

Transport:
Dit fly og den videre transport er med i prisen. Du flyver tur/retur fra Kastrup eller Billund til Korsika. Herfra er der transfer til turens udgangspunkt. Når og hvis I skal transporteres mellem to forskellige vandreruter for at få afveksling på turen, er transporten arrangeret.

Overnatning:
Overnatning er inkluderet i prisen. Hele din gruppe har enten et fast udgangspunkt eller kører mellem forskellige udgangspunkter. Hotellerne i byerne vil være af god turistklasse, mens eventuelle overnatninger ude i bjergene vil være på refugier.

Restauranter: 
Da jeres gruppe i flere tilfælde vil overnatte i byer frem for ude på vandrestierne, vil der være mulighed for bedre måltider. En frokost ved havet, hvor friske fisk serveres, behøver ikke koste mere end et par hundrede kroner.

Aktiviteter:
Der er en vandreleder med, som viser Korsikas skønheder frem. For at give dig muligheden for at se det meste af alt det, som øen byder på, vil rejsen typisk bestå af flere mindre vandreture. Derved får du set både et par af landsbyerne, naturens skønhed og oplevet lidt af historien.

Andre spændende artikler


Vandring i Toscana

Vandring i Toscana

Traumpfad: 550 km vandring fra München til Venedig

Traumpfad: 550 km vandring fra München til Venedig

På cykel rundt om Etna

På cykel rundt om Etna

Log ind