Isla del Coco ud for Costa Ricas kyst er en gammel pirat-ø, hvor folk har ledt efter guldskatte gennem hundreder af år. Men øens virkelige skatte finder man under havets blå overflade. Dykkere fra hele verden rejser til Stillehavsøen for at dykke med hundredvis af hammerhajer og bundter af djævlerokke – blandt meget andet.
Den første gruppe hammerhajer kommer lige imod os. De er tre til fire meter lange, og deres selvsikre opførsel får os til at søge beskyttelse bag nogle klipper på 25 meters dybde. Umiddelbart efter passerer omkring 50 hammerhajer lige over os på nogle få meters afstand.
Vi ligger musestille og holder vejret. Mit hjerte dunker hårdt i brystet, mens de svømmer omkring os i flere minutter. Det er et respektindgydende syn. De bevæger deres de gråhvide kroppe hurtigt og smidigt, mens deres sorte øjne afsøger det blå havdyb.
Da vi er sikre på, at de er forsvundet, forlader vi vort gemmested og svømmer mod en klippeafsats, hvor omkring 10 revhajer ligger samlet.
Revhajerne virker søvnige og er tilsyneladende ligeglade med os. Under de første dyk var jeg bange allerede på afstand, når jeg nærmede mig dem, men nu, efter nogle dage i deres miljø, og efter at have set hundreder af revhajer, er det først, når jeg næsten strejfer deres meterlange kroppe, at rædslen kommer tilbage.
For pludseligt, når jeg er på 20-30 centimeters afstand, vågner hajerne til live, og deres kroppe bliver stive og fulde af kræfter. Deres gulgrønne øjne ser farlige ud, og jeg bakker forsigtigt derfra, bange for at de skal angribe mig. Men revhajerne forlader hurtigt klippeafsatsen.
”Intet andet sted har jeg svømmet omkring med hundreder af hammerhajer omkring mig for derefter at møde hvalhajer, kæmpedjævlerokker, skildpadder og delfiner.”
How to resolve AdBlock issue? 
