Dramatisk dykning på Isla del Coco

Piraternes ø
Få steder på denne jord har så rigt et marinebiologisk liv som Isla del Coco, en ubeboet tropisk ø 500 kilometer sydvest for Costa Rica. Den er mest kendt som ’skatteøen’. De første sørøvere kom hertil allerede i 1600-tallet for at hvile ud og proviantere før næste pirattogt langs den sydamerikanske kyst.

Ifølge gamle overleveringer skal piraterne også have gemt guld og ædelstene for hundreder af millioner kroner af vejen på øen. Men ingen af de 500 kendte ekspeditioner, der har søgt efter skattene, har nogensinde fundet så meget som en eneste guldmønt.

Den virkelige skat er i stedet havet rundt om øen. I det varme, turkisglitrende vand findes en oase af dyr og vækster, som i mange tilfælde er enestående og kun eksisterer ved Isla del Coco.

For at beskytte den biologiske mangfoldighed har Costa Rica udlagt den 2400 hektar store ø som nationalpark. Det er forbudt at fiske, og der må højst være 60 dykkere på besøg ad gangen.

Da øens natur og en 15 kilometer zone af det omkransende hav er fredet, mærkes menneskenes nærvær kun meget lidt. Det marinebiologiske miljø er i følge biologer i særklasse og endnu meget lidt påvirket af dykkerentusiasterne, der kommer fra hele verden.

”Der findes intet sted, der kan sammenlignes med dette,” siger undervandsfotografen Jay Ireland, som i 30 år har dykket rundt omkring i verden.

”Coco er for mig nummer et. Intet andet sted har jeg svømmet omkring med hundreder af hammerhajer omkring mig for derefter at møde hvalhajer, kæmpedjævlerokker, skildpadder og delfiner. På det samme dyk! Der er så utrolig mange arter, og det mest forbavsende er, at der er så mange af hver af dem.”

Skattejagt og djævlerokker
De besøgende, der vil gå på skattejagt eller bade under et af de 200 vandfald på øen, mens de venter på næste dykkertur, får sig også en uforglemmelig oplevelse.

Tidligt en morgen begiver vi os derfor ind til land. De høje bølger gør, at vi må svømme det sidste stykke vej for derefter at blive kastet op på stranden af brændingen. Da alle er samlet, begiver vi os ind i junglen og begynder vores vandring mod et af vandfaldene.

Øen er dækket af dyb, grøn tropisk skov, og det er let af lade fantasien tage over, da hver en grotte synes at være det ideelle gemmested for en guldskat. Søfarere har hugget navne på fartøjer, årstal og korte meddelelser Ind i de store stene. På en høj, rund sten står der ’Cousteau’.

Den berømte havforsker besøgte øen med Calypso i 1988. På andre sten er der mærkelige pile og symboler. Efter en halv times vandring langs en junglebæk kommer vi til en klippevæg, hvor et 60 meter højt vandfald styrter ned. Vandet er vidunderligt kølende, og mens vi hviler os under vandfaldet, fortæller guiden om, hvordan guldfeber kan forandre mennesker.

Det gjaldt i højeste grad tyskeren Gissler, der i begyndelsen af 1900-tallet boede på Isla del Coco med sin amerikanske hustru. I 20 år ledte de efter skjulte guldskatte, inden de gav op og vendte tilbage til fastlandet. Gissler døde senere ludfattig i New York. Han fandt aldrig nogen skat.

Men det er jo som sagt i vandet, man finder skattene. Under et af mine dyk nærmer der sig pludselig tolv store djævlerokker lige under overfladen. Vi justerer vores udstyr, så vi hænger stille lige under overfladen, mens de roligt svømmer under, over og mellem os på få meters afstand.

Man kan tydeligt se parasitangreb, små sår og revfisk, der er i gang med rengøringsarbejdet på rokkerne. Da vi senere kommer op til overfladen, fortæller føreren på vores båd, at djævlerokkerne ofte følger med gummibåden, og at de kan lide at holde sig ved siden af den.

Klap ikke hajen
Det er en intensiv oplevelse af leve ombord på en båd midt i Stillehavet med 15-20 andre dykkere i ti dage. Alle har noget stort og fantastisk at fortælle om deres dyk, og den ledige tid bruges udelukkende til at forberede næste tur under vandet. Fotografiapparater bliver renset, batterier bliver ladet op, og film bliver fremkaldt.

Til trods for at hvert dyk medfører nærkontakt med hajer i hundredevis, så er angreb sjældne. Dels fordi besætningen om bord instruerer dykkere nøje om, at de ikke må røre hajerne – så tæt kommer man på dem! – og dels fordi hajerne ikke synes at være interesserede i dykkere, så længe de får lov til at være i fred.

”Jeg har været vidne til et par faretruende episoder, hvor revhajer har angrebet dykkere, men det har altid været dykkernes fejl,” siger divemaster Mario Vargas, der har dykket omkring Isla del Coco i snart 20 år.

”Det er forståeligt nok fristende at røre ved hajerne, når de kommer så tæt på. Især revhajer, der kan blive to til tre meter lange, ignorerer dykkere, men rører man dem, bider de hurtigt. Og det gør ondt! Almindeligvis bliver det til et bid i hånden, og så er angrebet overstået. Men jeg har aldrig oplevet, at en hammerhaj angiber. Dykkerne er nok lidt mere forsigtige over for dem,” mener han.

Forræderiske strømme
Havstrømmene rundt om Isla del Coco kan være forræderiske. Det er håbløst at forsøge at svømme imod, og det gælder om at holde sig nær øens kystlinie ved hvert dyk. Mister man orienteringen, tager det ikke mange minutter, før strømmen fører én lige lukt ud i Stillehavet.

Men besætningen er vante til det, og de ved, hvor de skal lede, hvis en dykker ikke kommer op på det sted, man på forhånd har aftalt. Kraftige op- og nedadgående strømme er også almindelige.

De bliver skabt af oceanstrømme, der rammer kysten, og de kan i Iøbet af få øjeblikke føre en dykker med sig. Her gælder det om at reagere lynhurtigt. Hvis man ikke gør det, kan det gå galt. Under et dyk bliver jeg suget med i en opadgående strøm, og inden jeg når at reagere, har den ført mig lige ind i klippevæggen, hvor en halv snes sylespidse søpindsvin venter.

Uden at se dem sætter jeg min venstre hånd lige ind på deres pigge. Og skriger! Rigtig bange bliver jeg først, da blodet siver ud af handsken, og jeg tror, at revhajerne ved siden af vil reagere på lugten af blod. Men de er fuldstændig ligeglade.

Oase under vand

Isla del Coco er en stejl klippeø og samtlige dyk bliver foretaget langs kystlinjen eller til havs nogle hundrede meter fra strandkanten, hvor der er adskillige undervandsplateauer. Bunden består både af finkornet sand og skarpe klipper af vulkansk oprindelse.

Sigtbarheden varierer mellem 25 og 50 meter. Øen ligger fem grader nord for ækvator, så en tynd dragt er tilstrækkelig til at holde varmen med. Dykkere som forventer sig dykning med koraller bliver dog skuffede.

Det meste af korallen blev ødelagt af El Nino i 1982-1983. Isla del Coco dog stadig en oase, både under overfladen og på land. Piraterne har ganske vist forladt øen, men det uvurderligt rige dyre- og planteliv er der stadig – og måske også nogle få guldmønter. 

Hammerhajer i tusindtal

Isla del Coco er et af de steder i verden, hvor hammerhajer samles i tusindtal. De kommer hertil sammen med andre store arter, der lever i oceanerne, såsom hvalhajer og kæmpedjævlerokker, for at blive renset af de fisk, der lever omkring revene.

De fleste dykkeraktiviteter foregår også ved disse ’rengøringsstationer’, der ofte ligger på 30 til 40 meters dybde. Her standser hammerhajerne op for at lade småfisk rense parasitter og dødt væv væk.

Forskere mener også, at hammerhajerne søger til øen for at parre sig, og at det kan være grunden til, at de samles i så store flokke. En anden teori er, at Isla del Coco er en mellemstation på deres vandring i Stillehavet.
BOKS SLUT

FAKTA

Hvordan kommer jeg til Isla del Coco?
Du kan kun komme til Isla del Coco på arrangerede liveaboard-ture. Man kommer dertil med båd fra den lille havneby Puntarenas på Costa Ricas vestkyst, overfarten tager 36 timer, og de fleste besøgende er selvsagt dykkerentusiaster. Eftersom øen er en nationalpark, bor samtlige dykkere ombord på båden under den 10 dage lange rejse.

Selve dykningen sker fra gummibåde eller mindre alluminiumsbåde, og antallet af dykkere på hver båd er almindeligvis 20. Normalt gennemføres der tre dyk om dagen. Hvis der er nogen, der ikke har fået nok, får de også et tilbud om dykninq om natten.

Hvad koster det?
Det er langt fra billigt at få lov at opleve Isla del Coco. En tur på ti dage ture koster omegnen af 25.000 kroner fra Costa Rica. Det inkluderer transport til øen, overnatning på båden samt alle måltider. Tjek for eksempel www.underseahunter.com for priser og datoer.

Hvor bliver jeg klogere?
www.costarica-nationalparks.com/cocosislandnationalpark.html - Costa Ricas side om landets nationalparker.
www.cocosisland.org – side om Isla del Coco.