Når kulden kradser, så er der få ting skønnere end at trække i en dejlig varm Dunjakke. Dun har den fordel, at de varmer rigtig godt, i forhold til hvor meget de vejer, og så kan de også komprimeres virkelig godt, så det er til at få plads til dunjakken i rygsækken på tur.
Når kulden kradser, så er der få ting skønnere end at trække i en dejlig varm Dunjakke. Dun har den fordel, at de varmer rigtig godt, i forhold til hvor meget de vejer, og så kan de også komprimeres virkelig godt, så det er til at få plads til dunjakken i rygsækken på tur.
Fjällräven Mens Expedition Down Lite Jacket
Bider kulden, så skal der god beskyttelse til, og her er en dunjakke, der klarer de danske vintre. Fjällräven Mens Expedition Down Lite Jacket er en lettere udgave af den ikoniske Expedition Down Jacket, som er lavet til de virkelige kolde vinterklimaer.
Den lettere version egner sig dog bedre til de lidt mildere vintre, som vi f.eks. oplever her i Danmark.
Jakken er polstret med 700 fillpower dun af høj kvalitet, og man behøver ikke være bange for at trække i jakken på aktive ture, da det slidstærke ydermateriale i polyamid kan modstå lidt af hvert. Skuldrene er yderligere forstærkede med syntetisk fyld, som giver bedre vandresistens.
Den store hætte er klar til at komme i spil, når kulden for alvor trænger sig på. Den er udstyret med justerbart snoretræk, så den ikke blæser af, og det er muligt at lyne jakken godt op i halsen for at holde bedre på varmen.
Jakken har fået en PFC-fri, vandafvisende DWR-behandling. Der er to-vejs frontlynlås, to store lommer med knaplukning, en inderlomme med lynlås, indsnøring ved hoften, og de forskudte dunkanaler forhindrer varmetab.
Vægt: 1.260 gram.
4.499 kr. / Friluftsland
Patagonia Mens Downdrift Jacket
Den her varme, komfortable vinterjakke har Friluftslands stempel, ’Et grønnere valg’, der bliver givet til udstyr, hvor der er gjort en ekstra indsats med hensyn til miljø og bæredygtighed.
Nylonydersiden er således fremstillet af gamle fiskenet, og isoleringen består af genanvendte dun, der sørger for varmen, når vinteren kommer krybende.
Den store, isolerede hætte giver varme omkring hoved og hals, men bruger du den ikke, kan den tages af.
De to store, isolerede lommer giver mulighed for at varme hænderne, mens elastik omkring håndleddet og indsnøring ved hoften holder varmen inde og kulden ude. Der er knaplukning og lynlås foran.
Vægt: 1.014 gram.
2.499 kr. / Friluftsland
Arc’teryx Thorium AR Hoody
Her er en af den slags lækre dunjakker, der er særdeles velegnede til at bruge som såvel yderste lag på de tørre, kolde dage som under en Skaljakke på de lidt vådere, kolde dage.
Hvad end det er ude på stierne, under pausen når der skal lidt ekstra varme til, eller når man er nået i lejren, og det bare skal være dejlig lunt, så kan du trygt trække i Thorium AR Hoody, der blot vejer 430 gram og ikke fylder meget i den medfølgende pakpose.
Jakken er syet i vindafvisende Arato™ 30 med imprægnering, og den har forskellige slags fyld for at optimere funktionaliteten. De gennemsyede kanaler gemmer på hvide, europæiske gåsedun med fyldkraft 750 kombineret med fibermaterialet Coreloft™.
Isoleringen er fordelt, så der er fiber de steder, hvor man sveder mest for at skåne dunene for fugt.
Dunene er så til gengæld brugt, hvor man har mest brug for isolering.
Ærmerne har elastiske kanter, der er justeringssnøre i underkanten, der er to lommer med lette, smidige lynlåse samt en inderlomme.
2.499 kr. / Eventyrsport
nordisk Raa Down Coat
Dunfrakken her til damer har vundet intet mindre end en Ispo Award for sin fremragende isolering, funktion og komfort, og der er da også tale om en elegant sag, der samtidig er varm og praktisk.
Raa Down Coat er lavet i vandtæt og åndbart polyester og har et vandsøjletryk på 10.000 millimeter. Bag yderstoffet gemmer der sig verdens lækreste isoleringsmateriale; nemlig dun i form af cirka 119 gram Crystal Down™, som er ganske udsøgte europæiske gåsedun med en fyldkraft på 700+.
Jakken har tapede sømme, så der skulle ikke kunne snige sig regn ind nogen steder. Den kan justeres i hætten og underkanten, og frontlynlåsen med vind- og regnflap kan køre begge veje. I ærmerne er der justering, og du kan lune hænderne i to yderlommer med lynlås.
Der er også en enkelt inderlomme, som også har lynlås.
Vægt: 858 gram.
3.299 kr. / Eventyrsport
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og få mulighed for at være blandt de første til at tilmelde dig.