Guiden her giver dig nøglen til udsøgte natur- og kulturhistoriske oplevelser i det danske, tyske og hollandske vadehav – udpeget som UNESCO-verdensarv – samt på de forunderlige Helgolandsøer. I Vadehavet kan du vandre over den blotlagte havbund i timevis på verdens største tidevandsflader, plukke østers i uanede mængder, opleve millioner af trækfugle og tusindvis af sæler og opdage spor fra samfund gået til grunde i stormfloder.
Du kan cykle langs eller vandre på Europas “kinesiske mur” – de beskyttende diger, der er opført gennem 2000 år – udforske smukke middelalderbyer, maleriske øsamfund og uendelige landskaber med imponerende gårdanlæg, store kirker, møller og fyrtårne. På Helgoland kan du komme helt tæt på tusindvis af ynglende havfugle, finde et subtropisk planteliv, gå i underjordiske gange og få indtryk af øernes omtumlede historie – med talrige krige og forsøg på deres udslettelse.
Vadehavet og Helgoland af John Frederiksen & Axel Kielland. 344 sider. 349,95 kr. Gads Forlag.

PRØV DANMARKS BEDSTE
OUTDOORFÆLLESSKAB
Bliv medlem af Opdag Verden
fra 299 kr. om året.
Du får:
Allerede medlem?
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS