Ikke helt tilfreds med de vandreruter, der findes? Så lav din egen. Det var opskriften for et par garvede vandrerotter. Resultatet er en episk vandrerute, der samtidig trækker på et par klassiske stier.
Ikke helt tilfreds med de vandreruter, der findes? Så lav din egen. Det var opskriften for et par garvede vandrerotter. Resultatet er en episk vandrerute, der samtidig trækker på et par klassiske stier.
Der er mange smukke ture og vilde eventyr, der er født sene aftener i lampens skær, kortet spredt ud på bordet, drømmene på frihjul.
Sådan var det også for det amerikanske par Ras og Katy Vaughan.
De kalder sig The Ultrapedestrians, har mere end almindeligt mange kilometer i vandrestøvlerne og var frustrerede over kulturen med evige hastighedsrekorder på USA's lange vandreture som Pacific Crest Trail og Appalachian Trail. Det skriver The Idaho Statesman.
På kortet over det nordvestlige USA så de, hvordan de ved at forbinde et par allerede formidable vandrestier kunne skabe deres helt egen langdistancevandrerute: En tur, der forbandt Pacific Crest Trail, Oregon Desert Trail, Pacific Northwest Trail og Idaho Centennial Trail i et episk loop, der byder på masser af forrevne bjerge, endeløse ørkener, varme kilder, oldgamle petroglyffer og stier, de havde for sig selv.
De kaldte vandreturen, som de gennemførte sidste år, for The UP North Loop. Det tog dem 174 dage at tibagelægge ruten.
Læs mere om parret på ultrapedestrian.com
Læs mere om Pacific Crest Triail
Læs mere om Oregon Desert Trail
Læs mere om Pacific Northwest Trail
Foto: North Cascades National Park - Marina Poushkina / www.iStockphoto
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS