Fibersoveposer til 3 sæsoner

Fibersoveposer er ofte lidt billigere end dunsovepose

Der findes masser af lækre fibersoveposer, som sikrer den gode søvn på tur. Fibersoveposer er ofte lidt billigere end dunsoveposer, og så er de generelt mere modstandsdygtige overfor fugt og nemmere at vaske. De vejer og fylder dog en smule mere – men ikke mere end at de sagtens kan pakkes i rygsækken.

Fibersoveposer-til-3-saesoner.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 26. Nov 2024
Læst af: 329

Der findes masser af lækre fibersoveposer, som sikrer den gode søvn på tur. Fibersoveposer er ofte lidt billigere end dunsoveposer, og så er de generelt mere modstandsdygtige overfor fugt og nemmere at vaske. De vejer og fylder dog en smule mere – men ikke mere end at de sagtens kan pakkes i rygsækken.

Traverse TV 3 SleepingBag P

Robust og teknisk

Sea to Summit Traverse TvIII Regular

Med en komforttemperatur på -4°C for kvinder og -10°C for mænd er her en Sovepose, der klarer skærene det meste af året. Inden i soveposen er der tykke lag af Thermolite-fibre, som sikrer en god isoleringsevne. Blandingen af bløde mikrofibre og hule fibre gør isoleringen let, effektiv, blød og desuden meget komprimerbar. Lynlås-systemet betyder, at du kan lukke soveposen godt til, når det er koldt, men at du også kan åbne op og ventilere, hvis du får det for varmt.

Den halve lynlås i højre side gør, at man kan folde den øverste tredjedel af posen ned og få virkelig god bevægelsesfrihed for begge arme – dejligt, når du skal have organiseret dig i teltet. I soveposens venstre side sidder en tovejs-lynlås i fuld længde, der sammen med en separat lynlås ved fødderne gør det muligt at åbne posen helt og bruge den som dyne. Soveposen kan for øvrigt lynes sammen med en anden Sovepose, som har den lange lynlås placeret i højre side.

Den tilspidsede, rektangulære form giver mere plads end i en mumieformet pose, og den anatomisk formede fodboks giver ekstra plads til fødderne. Hætten kan justeres med snøre. Det vandafvisende yderstof er ligesom inderstoffet både let og meget komprimerbart. Vægt: 1.490 gram. Pris 2.299 kr.

Find den i Eventyrsport

 

Tarius minus 5 205cm 416150

Varm i forhold til vægten

Haglöfs Tarius -5 Regular

Den her mumieformede sag har en komforttemperatur på 0°C for kvinder og -5°C for mænd og kan altså bruges en stor del af året her i Danmark. Soveposen er syet i polyester, overfladen har fået en fluorkarbonfri imprægnering, og fyldet er lavet af et fibermateriale med en høj isoleringsevne i forhold til vægten. Soveposens mumieform styrker desuden isoleringsevnen og mindsker vægten, som lander på 1.700 gram.

Den ergonomiske hætte har snøre og pudelomme, som man kan lægge noget tøj i, så man får en hovedpude – dejligt. Den tætsiddende, ergonomiske fodboks sørger for, at posen ikke strammer over tæerne og klemmer den isolerende luft ud. Tovejs-lynlåsen, der sidder i venstre side, er i tre-fjerdedele længde og drejet i toppen, så den er nem at få fat i.

Den er samtidig syet på en måde, så den næsten umuligt kan køre fast i stoffet – en detalje, man bliver rigtig glad for. Pris 1.299 kr.

Find den i Eventyrsport 

 

RAB Mens Solar Ultra 3

Rabs mest avancerede fiberpose

Rab Mens Solar Ultra 3

Den her dejlig varme, komfortable sovepose sørger for, at du kan sove godt og dejligt i temperaturer, der dykker et stykke under frysepunktet. Soveposen er den varmeste i Solar Ultra-serien, der er Rabs mest avancerede fibersoveposer, og såvel ydermaterialet som den varme, lette fiberisolering er fremstillet i genanvendte materialer. TILT (Thermo Ionic Lining Technology) sørger for ekstra varme ved at reflektere kropsvarmen tilbage i soveposen, og det mumieformede design sørger for at optimere varmeegenskaberne og holde vægten nede. Den tætsiddende hætte og de isolerede draft tubes omkring lynlåsene sørger for, at der ikke slipper varme ud.

Soveposen fås i såvel en version til kvinder som til mænd, der har komforttemperaturer på henholdsvis 0°C og -6°C og altså passer fint til ture herhjemme i foråret og efteråret samt til de kølige fjeldture i sommerhalvåret – og den vil også gå an til rigtig mange vinterture herhjemme. Vægt: 1360 gram. Pris 2.399 kr.

Find soveposen i Friluftsland

 

Marmot Womens Trestles Elit

Varm, lækker og imponerende alsidig

marmot Womens Trestles Elite Eco 20

Soveposen her fås til såvel kvinder som mænd og kan bruges på tur året rundt. Den har et imponerende forhold mellem varme (-6,5°C for kvinder og -13,4°C for mænd) og vægt, som ligger på godt 1.200 gram.

marmot benytter tre forskellige typer polyesterfibre til at opnå den høje varme i forhold til vægten, og de sørger samtidig for god komprimérbarhed og en blød, behagelig fornemmelse. Både fiberisoleringen, ydermaterialet og indermaterialet er lavet af 100 % genanvendt polyester, og den vandafvisende behandling på ydersiden er PFC-fri. En anatomisk fodboks og den tætsiddende hætte sørger for maksimal varme og komfort, og der er plads til værdigenstandene i en lille lynlåslomme.

Alt i alt er Trestles Elite Eco-soveposerne blandt markedets letteste og mest avancerede fibersoveposer – et rigtig godt bud, hvis du leder efter en fibersovepose, der næsten kan matche dunsoveposerne på vægt, og som tåler vand, fugt og snavs langt bedre.

Pris 1.599 kr.

Find den i Eventyrsport

 

Redaktionen anbefaler

Andre spændende artikler


Grej: Udstyr til efteråret

Grej: Udstyr til efteråret

Telte under 3 kilo

Telte under 3 kilo

Hugorm

Hugorm

Tilmeld dig Opdag Verdens nyhedsbrev