Filippinerne i havkajak

Kajakker, koraler og forkælelse

Turkisblå vande, farverige koraller og smukke klippekyster danner ramme om 170 kilometer i havkajak ved Filippinernes Calamian Islands. Da øerne er stort set uopdaget af kajakfolket, venter øde sandstrande og stille måltider under stjernevrimlen, når kajakkerne er trukket op i sandet, og solen forsvinder bag horisonten.

IMG_4129.jpg
Skrevet af: Susanne Bo Poulsen, Angelika Milling og Esben Milling
Opdateret den 16. aug 2021

Turkisblå vande, farverige koraller og smukke klippekyster danner ramme om 170 kilometer i havkajak ved Filippinernes Calamian Islands. Da øerne er stort set uopdaget af kajakfolket, venter øde sandstrande og stille måltider under stjernevrimlen, når kajakkerne er trukket op i sandet, og solen forsvinder bag horisonten.

Vandet er helt klart og turkis¬blåt. Bag os ligger farverige udriggere, der bruges af fiskerne og til bådture med turister, og vi er nu omkranset af klippeøer, mens vi skimter højtragende bjergtoppe i det fjerne. Himlen er klar, det er næsten vindstille og solen bager.

Det er hårdt at være nordboer og ro kajak i 30 grader, og efter få minutter er vi gennemblødte af sved. Vi ror dog kun nogle få kilometer, så udpeger Julius et rigtig godt snorkelsted. Vi har snorklet mange steder, men vi har sjældent set noget som dette: En undervandsskov af farvestrålende koraller, søstjerner, søanemoner, små fisk i alle regnbuens farver og store, mørke barracudaer.

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

IMG 4088På vandet
Vi er på den første dag af vores havkajaktur ved øgruppen Calamian Islands i Filippinerne, der under indflyvningen lignede et rent Bounty-land med blåt vand, et utal af små øer, hvide strande, rev og laguner. Med på turen er vores guide, Julius. Når han ikke er på ture, spiller han fløjte i et orkester og tager sig af sin to år gamle datter, og så er han en af de få filippinske kajakguider, som kan ro længere ture, og som kender området her.

Som forventet er de lejede kajakker ikke i bedste kvalitet. De har utætte luger og skot, og de er ret tunge, så vi skal vænne os til, at der skal trækkes noget mere i pagajerne, end vi er vant til. Inden vi satte ud, købte vi ind til tre-fire dage på det lokale marked – grøntsager, frugt, ris, æg, brød, konserves og rigtig meget pandekagemiks.

Drikkevand får vi i store beholdere, som vi hælder på vandposer og flasker. Vi forsøgte forgæves at overbevise Julius om, at vi kunne fordele madvarer og udstyr mellem os, men han er guide med stort G, så på bagdækket af sin kajak har han en stor kasse med kogegrej.

Mangrove, bål og stjerner
På kalkstensøen Coron Island er klipperne stejle og forrevne, og vi ror ind mellem klippeskær, slugter og laguner. Nogle steder er klipperne dækket af grønt helt ned til vandet, andre steder står de nøgne og grå. Vi holder pause i en hule og nyder Julius’ fløjtespil og køligheden, og fra en lille bugt vandrer vi op i klipperne mod Kayangan Lake.

IMG 4452Her er udsigt til vand i blå og turkise farver, blå himmel med hvide skyer, og grønne øer hvor hvide sandstrande lyser op. Vi dykker ned i søens krystalklare, kølige ferskvand fyldt med fisk og snorkler ind og ud mellem klipperne i søen. Kort efter fører Julius os ind i en lagune, og nu ror vi pludselig igennem tæt mangroveskov. Her er frodigt og helt stille, som var vi alene i verden.

Snart efter rejser klipper på op mod 100 meter sig lodret over os på den nordvestlige kyst af Coron Island. Der er meget få steder, vi kan komme i land, og her sent på eftermiddagen, tager vinden til, og bølgerne bliver større. Dagens sidste timer er livlige.
Vi sætter hurtigt telte op. Julius åbner sin kasse, indretter køkken på stranden, og i dagens sidste solstråler ligger vi på stranden, bader og skifter tøj.

Vi spiser, mens mørket falder på. Julius tryller formidable retter ud af fisk, tang og grøntsager, og bagefter tænder han bål, tager opvasken, og til sidst, mens vi kigger på stjernerne, tager han bambusfløjten og spiller. Varmen, jetlag og tunge kajakker har slidt på os, og selvom klokken ikke er meget over 21, er alle klar til gå i seng. Sovepose er ikke nødvendig. Vi lægger os i lagenposer, lytter til bølgerne, der skvulper på stranden, og falder i søvn.

Julius spotter havskildpadder, hejrer og kingfish. Han viser os gode snorkelsteder og et rev med små hajer. På stranden finder han auberginer eller skaffer friske kokosnødder.

IMG 4179Ind i rytmen
Vi finder hurtigt ind i turrytmen: Står op, spiser morgenmad, pakker kajakker, ror, holder pauser, finder et nyt sted at slå lejr, laver aftensmad og nyder aftenen. Men med den luksus, at vi har guide med. Det bliver lyst ved sekstiden, og vi nordboere kravler typisk ud af teltene ved syvtiden, hvor Julius venter med morgenmaden – æg, pandekager med frugter og lokal, filippinsk kaffe.

På en time er vi på vandet. Ved frokosttid finder Julius en strand eller klippeplateau og tilbereder maden – typisk er det kogte ris med grøntsager og æg – mens vi går en tur, svømmer eller snorkler. Vores overnatninger skifter mellem telt på stranden, primitive hytter eller mindre guesthouses i landsbyer.

Dagene bliver måske rutine, men vi ved aldrig, hvilke oplevelser der venter, når vi runder den næste odde, krydser over til en ny ø, ror ind i en havn eller lander på en strand. Samtidig er det afslappende. Hverdagen derhjemme forsvinder langt væk bag horisonten.

På åbent hav
På turens anden dag ror vi langs klippekyst med kig mod det blå hav. Vi leger mellem og under klipperne og ser havskildpadde, havslange, aber, kingfish, hejrer og et utal af andre fugle. I pauserne vandrer vi på klipperne og går ned i en grotte. Før frokost stopper vi ved en landsby, hvor Julius køber fisk, som han renser på en strand og bager i gløderne på bål, og om eftermiddagen forærer en fisker os en fisk, der indgår i en fiskesuppe om aftenen.

IMG 4175I løbet af de to første dage har vi to gange fornøjelsen af kraftigere vind og større bølger, Julius får mere tillid til os og bliver klar over, at vi er mere erfarne roere, end dem han normalt er ude med. Tilliden gør, at vi ændrer vores plan og i stedet for at ro tilbage den samme vej langs Coron Island, ror vi mod sydvest til Bulalaco Island og derfra mod nordvest til Culion Island.

Ændringen betyder flere kryds over åbent hav, blandt andet et på 10 kilometer med en lille ø efter seks kilometer. Havet er stort og åbent, og selvom vejret er perfekt og næsten vindstille, er dønningerne op til to meter høje. Bølgerne er lange og flade og duver af sted, så vi sidder skiftevis i en bølgedal, omgivet af vand på alle sider, eller på en top og kigger mod horisonten.

Alt godt fra havet
Julius har aldrig været i det her område, men ved, at der ligger en landsby på Bulalaco Island. Her bliver vi modtaget af venlige, smilende og hjælpsomme mennesker. Vi er langt fra turistede steder, mon ikke det er første gang, at nogen er kommet i kajak til øen?

Landsbyboerne er meget nysgerrige og ret imponerede over, at to kvinder er med på turen. Det er en dejlig oplevelse at gå rundt i landsbyen. De fleste hytter er i træ, og vi møder indbyggerne i deres hverdag, hvor de passer marker, dyr, vasker tøj og laver mad.
I Bulalaco finder vi et fiskehus, hvor de har krebs i store mængder.

IMG 4096De bliver lagt i poser, og vi ror videre til et lille guesthouse, hvor vi kan overnatte, og Julius låner en gryde. Således slutter dagen med et sublimt krebsegilde under den flotteste stjernehimmel. En anden aften køber vi en blæksprutte af en fisker på havet, men selvom Julius er en god kok, så bliver blæksprutte nok aldrig Susanne og Angelikas livret.

Udover at tilberede krebs og blæksprutter, er det også Julius, der spotter havskildpadder, hejrer og kingfish. Han viser os gode snorkelsteder og et rev med små hajer. Pludselig hopper han ud af kajakken, dykker og kommer op med frisk tang, som han bruger til maden. Eller spiselige søpindsvin, som vi dog ikke tilbereder. På stranden finder han auberginer eller skaffer friske kokosnødder til at drikke af.

Supertyfonen
Efter Coron Island bliver de massive klipper afløst af mere afrundede klipper. Der er mere bevoksning, og ind i mellem er der små øer med hvide sandstrande og palmer. På Culion Island skyder vi genvej gennem en stor mangrove, og bagefter holder vi pause på en strand. Men da Angelika trækker sit ror op, falder boltene til roret ud, og det hænger løst. Hun finder én bolt, og i et forsøg på at finde den anden begynder hun at snorkle.

IMG 4474Vandet er blot en halv til en hel meter dybt, da hun opdager, at hun er ved at svømme henover en stor havslange. Noget chokeret får hun bremset op, glider langsomt tilbage og opgiver forsøget på at finde den sidste bolt. Roret må vi vente med at reparere, til vi når byen Culion og kan skaffe en ny bolt.
Da vi ror ind mod Culion med de cirka 20.000 indbyggere, ser vi de omfattende ødelæggelser efter supertyfonen Yolanda, der ramte Filippinerne den 6. november 2013. I bugten flyder det med skibsvrag, og mange bygninger mangler fortsat tage.

Her kommer der ikke mange turister, og genopretningen går langsomt. Byen opstod omkring et fort og en kirke bygget af spanske missionærer i 1740’erne. I 1904 kom Filippinerne under amerikansk administration, og Culion blev en isoleret koloni for spedalske. I 1920’erne levede over 16.000 spedalske i byen. Selvom man fra 1947 kunne kurere spedalskhed med antibiotika, var det først i 1990’erne, byen blev erklæret fri for spedalske.

IMG 4471170 kilometers eventyr
Efter ni dage og 170 kilometer i havkajakkerne lakker turen mod enden. Turismen her i området er rettet mod øhop og dykkerture, og kajak er ikke særlig udbredt, selvom området med de mange små øer er perfekt til det: Det varme vand, de mange små øer, afvekslingen mellem massive klippeformationer og flade grønne øer, hvide sandstrande med kokospalmer, rev med et utal af koraller og fisk og rigtig mange uforglemmelige oplevelser undervejs.

Vi har mødt venlige og hjælpsomme mennesker, ikke mindst Julius, som lyttede til vores ønsker, sagde fra hvis det ikke var forsvarligt, viste os steder, vi ikke ville have fundet, hvis vi var alene, og hele vejen sørgede for vores bedste. Det har været ni fantastiske dage.


Hvem er på tur?

Susanne, Angelika og Esben mødte hinanden på en havkajaktur i 2008 og har siden roet flere ture sammen i Danmark og Sverige. Vi er rimelig erfarne kajakroere med uddannelser som henholdsvis instruktør og turleder. Susanne, der har roet i Danmark, Sverige og Wales, holder også meget af at trekke og har blandt andet været i Nepal, Ladakh og Alperne samt på toppen af Kilimanjaro og Elbrus. Angelika og Esben har, udover ture i Danmark, Sverige og Tyskland, roet flere længere ture i kajak, blandt andet fra Oslo til København, fra Helsingfors til Ålandsøerne, i Ha Long Bay i Vietnam og Koh Chang i Thailand.


Pakning til troperne

IMG 4711Beskyttelse mod solen er vigtig. Til roning havde vi her et par shorts, en langærmet trøje, et par solide neoprensko, et par lette robukser, en let rojakke, hat med god skygge og handsker. Til land havde vi hver to par zip-off bukser, en langærmet trøje, T-shirts og undertøj samt sandaler og vandrestøvler.

 

Andre spændende artikler


Kajak i Sverige: Sankt Anna Skærgård

Kajak i Sverige: Sankt Anna Skærgård

Et langt liv med Grønland - Interview med John Andersen

Et langt liv med Grønland - Interview med John Andersen

Havblik og labyrinter i Sankt Anna Skærgård

Havblik og labyrinter i Sankt Anna Skærgård

Log ind