Fra guld til uld

Historien om Ulvang


Hvordan en olympisk mester var med til at genintroducere uld i friluftsbeklædning og gøre det til allemandseje.

Ulvang.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 17. dec 2021
Læst af: 9006


Hvordan en olympisk mester var med til at genintroducere uld i friluftsbeklædning og gøre det til allemandseje.

Måske du ikke ved, hvem Vegard Ulvang er. Men det gør de i Norge. I et land, hvor de bedste langrendsløbere er nationalhelte, slipper man ikke af sted med at vinde tre OL- og to VM-guldmedaljer samt et hav af andre medaljer uden at blive allemandseje.

Vegard Ulvang var i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne en af langrendssporten superstjerner, der pressede sig selv til det yderste, havde en hvilepuls på 35 og ved siden af sin sport drog på vilde eventyr; besteg Alaskas iskolde gigant, Denali, og krydsede Grønland på ski på utrolige 15 dage (efter sigende til stor forfærdelse for de ansvarlige for det norske skihold, der var bange for, der skulle ske deres guldfugl noget). Senere besteg Ulvang bl.a. bjerge i Himalaya og Kaukasus, og han stod på ski til Sydpolen.

Dengang for 30 år siden brugte Vegard Ulvang uld, når han drog ud på ekspeditioner, men når han trænede hårdt og konkurrerede, var det som regel med et syntetisk inderlag, ligesom de andre brugte. Markedet dengang var meget anderledes, end det er i dag:”I 1980’erne og 1990’erne var det vanskeligt at finde godt uldtøj,” fortæller han. Og det var det, som inspirerede ham til at starte Ulvang, da karrieren som en af verdens bedste langrendsløbere lakkede mod enden. Ulvang blev således stiftet i 1995 og lancerede en serie af uldsokker til aktivt brug, som snart blev fulgt op af inderlag. I 1997 stoppede Vegard Ulvang karrieren som langrendsløber og helligede sig Ulvang.

Uld til masserne
”Jeg havde stor personlig erfaring med, hvad der fungerer bedst fra skiløb og eventyr, og så er jeg født og opvokset på 70 grader nordlig bredde med masser af træning og lange ture i al slags vejr,” fortæller Vegard med henvisning til barndomsbyen, Kirkenes, godt 1.800 kilometers kørsel nord for Oslo, hvor Polarnatten varer i flere måneder.

Næsten 25 år efter Ulvangs første uldsokker, Ulvang Spesial, kom på markedet, er uld ikke længere for de få. De brede friluftsmasser har for længst indset, at det er svært at slå ulds formidable egenskaber, når det kommer til at drage på aktive eventyr i naturen. Vegard Ulvang var en af pionererne, som var med til at reintroducere ulden til den brede offentlighed – uld er trods alt blevet brugt til beklædning i Norden siden vikingetiden – og i dag kan man vælge uld efter temperatur og aktivitetsniveau.

Tag bare Vegard Ulvangs råd til, hvad man f.eks. skal vælge til ture på fjeldet i Norge:
”Rav 100 % nu her i efteråret og Thermo-serien på de kolde dage,” siger han med henvisning til serien af inderlag i ren merinould, udviklet til diverse ture året rundt, hvor aktivitetsniveauet varierer, og den lidt varmere Thermo-serie, der kan bruges som såvel inderlag som mellemlag.

“Skal du træne, gå hurtigt, og kommer du til at svede meget, så brug Training-serien, og i rygsækken har du en RAV-sweater i 100 % uld til pauserne,” siger Vegard Ulvang.
Det opsummerer det meget godt: I dag er der et uldprodukt til stort set enhver del af kroppen i form af alt fra sokker og inderlag til sweatre og huer. Der er uldprodukter til enhver type tur. Det er bare med at vælge det rigtige og drage på eventyr.


 

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Ulvang faar
Norsk uld & dyrevefærd
Uld er ikke bare uld. Uld får sine fantastiske egenskaber fra de omgivelser fårene lever i, og mens den fine, bløde merinould i Ulvangs produkter primært kommer fra gårde i Spanien og Australien, så bruger de også uld fra norske får. De strejfer rundt på en friluftsfarm uden for Stryn, og deres uld er grovere og varmere, men ikke lige så blød direkte mod huden. Den bliver derfor brugt i tykkere uldsokker, raggsokker, som man trækker over et par tyndere sokker, og i tykkere sweatre. Uanset hvor ulden i Ulvangs produkter kommer fra, er der fokus på dyrevelfærd, og ulden er sporbar tilbage til gården, den kommer fra.


7 grunde til uld er fantastisk
Der er masser af gode grunde til, at uld er så velegnet til friluftsbeklædning. Ulvang peger på 7 af dem:

  1. Uld holder dig tør og varmer, selvom det bliver vådt.
  2. Uld holder dig varm, når vejret er koldt – og køler dig ned, når vejret er varmt.
  3. Uld reducerer svedlugt.  
  4. Uld er resistent mod skidt og er selvrensende.
  5. Uld er mere ildsikkert end syntetiske materialer.
  6. Uld er et bæredygtigt valg.
  7. Uld er behageligt at have på.

4 tips til uldsokken
Det kan være en mindre videnskab at vælge den rette tykkelse sok til turen. Her er et par af Ulvangs tips:

  • Til varme dage: Vælg en tynd, teknisk sok med god ventilering.
  • Til aktiviteter og friluftsliv i sommerhalvåret: En tynd uldsok giver god temperaturregulering.
  • I koldt vejr: Brug en tynd uldsok inderst og en frotteret, tykkere sok yderst. Det giver ekstra varme og isolation og forhindrer gnavsår.
  • Sørg for, at der er god plads til sokken i skoen. En trang sko betyder dårligere blodcirkulation, og at du lettere kommer til at fryse fødderne.

I det næste nummer af Opdag Verden kan du for øvrigt læse en stor guide til at vælge den rette sok til tur.


Historierne bag grejet
Der gemmer sig tonsvis af gode historier bag grejet, vi bruger på tur. Historier som eventyrere, der udviklede produkterne, savnede. Historier, der giver et indblik i tanker og processer bag udstyret. Historier, der gør os klogere på bæredygtighed, nye teknologier samt materialer og hjælper os til at træffe gode valg, når vi køber udstyr. Derfor dykker vi i en række artikler ned i historier om forskellige producenter.

På opdagverden.dkkan du bl.a. læse artikler om Lundhags, Ecco og Careful Choice.

Andre spændende artikler


Vandring på Korsika: GR20 i to tempi

Vandring på Korsika: GR20 i to tempi

Isle of Anglesey Coastal Path

Isle of Anglesey Coastal Path

3 klassiske vandreture i England og Skotland

3 klassiske vandreture i England og Skotland