• Hjem
  • Artikler
  • Fra himalayas højder til den arabiske halvø

Fra himalayas højder til den arabiske halvø

En cykelodyssé i 10 oplevelser

Martin og Katja har cyklet fra Nepal til Jordan. Her fortæller de om 10 tilfældige møder med gæstfri fremmede, pressede situationer, stor glæde og vilde naturoplevelser undervejs.

Ekstra3.jpg
Skrevet af: Martin Lohmann Møller og Katja Nørgaard Hansen
Opdateret den 03. aug 2026
Læst af: 115

Martin og Katja har cyklet fra Nepal til Jordan. Her fortæller de om 10 tilfældige møder med gæstfri fremmede, pressede situationer, stor glæde og vilde naturoplevelser undervejs.

I det svimlende Himalaya

Vi føler os bittesmå under de snedækkede bjergtoppe, der tårner sig op om os. De gigantiske kæmper har været her i millioner af år, mens utallige eventyrlystne vandrere siden 1977 har sneglet sig over det 5.416 meter høje bjergpas Thorung La. Vi startede vores tur i Kathmandu, hvor røg og forurening fra afbrænding af skov og marker i lavlandet lå over landet som et tungt tæppe, men nu er vi lige under passet  på den klassiske vandrerute Annapurna Circuit, som vi er i gang med at cykle.

Cyklerne, vores ellers trofaste venner, er nu 20-25 kilo dødvægt, som vi prustende kæmper med at trække op. Da vi efter fire timers skubben og trækken endelig spotter toppen, bliver vi ekstatiske. Buddhistiske bedeflag i blå, hvide, røde, grønne og gule farver markerer bjergpassets top. De rusker i vinden, der tager til for hvert minut. Vi går de sidste højdemeter sammen. I to uger har vi kæmpet os frem mod denne milepæl. Vi gjorde det! Vi er cyklet op i svimlende 5.416 meters højde, og en berusende følelse skyller ind over os. I de næste seks måneder bruger vi størstedelen af vores tid i bjergene og mærker en dyb taknemmelighed for, at vi har kunnet skabe os et liv, hvor det er muligt.

ikon hængelås

PRØV DANMARKS BEDSTE
OUTDOORFÆLLESSKAB

Opdag Verden Magasinet

Bliv medlem af Opdag Verden
fra 299 kr. om året.

Du får:

Allerede medlem?

Andre spændende artikler


West Highland Way

West Highland Way

Lykken i Bhutan

Lykken i Bhutan

Fredeligere strande i Goa

Fredeligere strande i Goa


© 2020 Opdag Verden ApS

Betalingskortlogoer