Der er dømt fuld, fleksibel frihed, da en far drager til Færøerne med sine to sønner i en campervan. De kører efter vejret, vandrer i tågen, hygger sig ved vandet og kommer langsomt ind på livet af de grønne øer langt ude i Atlanterhavet.
Disen ligger tæt over toppene af de små, grønne øer og skarpe mørke klippeskær, da vi anløber de sydligste øer på Færøerne en sen sommeraften i juli. Jeg står med mine to drenge på otte og 10 år på dækket og skuer efter Torshavn i horisonten. Under dækket holder den camper, drengene og jeg har boet i det seneste år hjemme i Danmark. På den måde har vi snydt en smule og er allerede helt vante til rammerne for turen forude, hvor konceptet er simpelt og eventyrligt:
Et helt åbent program, stor plads til impulsivitet og fokus på at være på opdagelse sammen. Camperen er perfekt til den slags frihed på tur. Oplevelsen af at være i den er nærmest, som når man bor i Telt. Man hører de fleste lyde, såvel inden i camperen som udenfor, når man sover. Man hører regnens rytmiske trommen. Vinden udenfor. Og er der én, der slipper en lille vind indenfor, så har alle også hurtigt glæde af det. Kort sagt: Det er nærvær på første klasse og på mange måder en kontrast til en komfortfyldt, hurtig hverdag.
