Et par gode Vandrebukser er en fornøjelse at trække i; de behagelige at vandre i, ånder godt og beskytter godt mod elementerne.
Et par gode Vandrebukser er en fornøjelse at trække i; de behagelige at vandre i, ånder godt og beskytter godt mod elementerne.
Her er 4 par vandrebukser, der er værd at kaste et ekstra blik på.
Fjällräven Abisko Lite Trekking Zip-off Men Regular
Når solen står højt på himlen, der er fuld damp under vandrestøvlerne, og sveden kommer piblende, har du brug for et par stærke Bukser, der kan klare mosten, samtidig med at du ikke går til af varme.
Fjällräven Abisko Lite Trekking Zip Off Trousers er designet til de ture, hvor det er ret varmt, men det betyder ikke, Fjällräven er gået på kompromis med holdbarheden.
Bukserne er syet i en blanding af G-1000® Lite og et strækbart stof, der består af 88 % polyamid og 12 % Elastan. Elastanen gør bukserne strækbare, ekstra komfortable og øger din bevægelsesfrihed.
Bukserne fås desuden i mange faconer – de her er i Regular Fit med Mid Waist og lidt højere på ryggen, så du ikke skiller ad, når du går ned i knæ. Der er udstyrsløkker ved linningen, aflynelige ben, faconsyede knæ samt hånd- og lårlommer med lynlås og bælg.
Nederst i benene er der kraftige forstærkninger i G-1000® Original og HD, og den lille krog til at sætte fast i støvlernes snørebånd sørger for, at bukserne bliver nede og på plads.
1.599 kr. / www.eventyrsport.dk
Lundhags Makke Pant Regular
Man bliver hurtigt afhængig af et par funktionelle, behagelige Friluftsbukser, og hvad enten man skal på vandretur, arbejde eller eventyr i naturen, så lever
Lundhags Makke Pant op til mærkatet. Bukserne er syet i LPC Stretch, der indeholder 65% polyester og 35% bomuld, og materialet er gjort vandafvisende med en FC-fri DWR-behandling.
På bagen, i skridtet og på knæene sidder det strækbare Schoeller® Dry Skin, og taljen er justerbar, så bukserne kan tilpasses individuelt efter ens egne behov.
Vær opmærksom på, at Makke Pant er lidt små i størrelsen, så det måske er fornuftigt at gå et trin op, i forhold til hvad du normalt bruger. Kilen i skridtet giver dejlig bevægelsesfrihed, og ventilationsåbningerne ved lårene kan lynes op, så du kan få lidt luft ind til de store lårmuskler på varme dage.
Knæene er faconsyede, og nederst i benene er der en forstærkning og mulighed for at justere benvidden. Der er også en krog til at hæfte buksebenene fast i snørebåndene med.
Bukserne har to håndlommer og to benlommer; alle med lynlås.
1.899 kr. / www.eventyrsport.dk
Tierra Mens Sta Outdoor Pant
De her alsidige Bukser er lavet i funktionelt softshell-materiale og er skabt til at følge dig i tykt og tyndt gennem den skandinaviske sommer, hvad enten du vandrer, eller blot har brug for et par behagelige bukser til småture og en aktiv hverdag.
Bukserne føles bløde og er lavet i plain weave-polyester, som er 80 % genanvendt, ånder godt og samtidig giver fornuftig beskyttelse mod vind og vejr.
Bag det rene, simple design gemmer sig et par vigtige detaljer, som et par gode bukser til friluftsbrug bør have: lynlåslommen på låret rummer et kort, og du kan komme til alle lommerne, selv hvis du har en klatresele på.
Den lille lomme på højre ben samt baglommerne har lynlås, og der er også to håndlommer.
Der er justering i benafslutningerne, så bukserne sidder, som du vil have det, og der er et integreret bælte i livet. Kilen i skridtet sikrer bevægelsesfrihed.
Tierra Mens Sta Outdoor Pant er Bluesign- og OEKO-TEX-certificerede og har desuden Friluftslands
egen mærkning, ’Et grønnere valg’, der bliver givet til særligt bæredygtige produkter.
999 kr. / Friluftsland
Patagonia Mens Altvia Alpine Pants
Bukserne her er de miljøbevidste amerikanere fra Patagonias bud på et par lette, komfortable softshellbukser med en glimrende bevægelsesfrihed, som du kan bruge til det hele.
De er oprindeligt skabt til klatring og bjergbestigning, men de klarer sig lige så godt på vandrestierne og endda på langrendsløjperne.
Bukserne er fremstillet i en strækbar kombination af 85% genanvendt polyester og elastan, der giver glimrende bevægelsesfrihed, og forstærkninger i et kraftigere materiale giver ekstra slidstyrke.
Alt i alt giver materialerne en god balance mellem slidstyrke, vindbeskyttelse, bevægelsesfrihed og høj åndbarhed.
Det betyder, at du kan bruge bukserne på tur året rundt. Den PFC-frie DWR-behandling giver desuden lidt ekstra beskyttelse mod let nedbør.
Designet er enkelt og funktionelt, og bukserne har to lynlåslommer og et integreret bælte. Underbenene er slanke, så bukserne ikke kommer i vejen under klatring, eller fanger spidserne på dine steigeisen.
1.099 kr. / Friluftsland
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS