Der er masser af grønne løsninger og bæredygtige tiltag på markedet for friluftsgrej. Vi kigger her på en række miljøvenlige produkter og kommer med tips til, hvordan man får en grønnere tilgang til at købe grej.
Der er masser af grønne løsninger og bæredygtige tiltag på markedet for friluftsgrej. Vi kigger her på en række miljøvenlige produkter og kommer med tips til, hvordan man får en grønnere tilgang til at købe grej.
Flere sider af samme sag
Det er ikke altid helt ligetil at tale bæredygtighed, og der er mange holdninger til, hvad der er de mest grønne løsninger. Ét produkt kan f.eks. være produceret mere bæredygtigt end et andet, men kun holde en tredjedel så lang tid. Og hvad skal man så vælge – tre gange at skulle udskifte det mere bæredygtige produkt eller at investere i et produkt, der i sine materialer og produktion er mindre grøn, men holder meget længere? Der er ikke noget entydigt svar, men det er værd at tænke over.
Bluesign
Et godt pejlemærke, hvis man ønsker at købe et produkt med grønne tanker, er den internationalt anerkendte Bluesign-certificering. For at få den, kræver det, at produkter er fremstillet under skærpede bæredygtige krav til alt fra produktion til materialer.
Et eksempel er Haglöfs Roc Summit 45, som udover Bluesign har en fluorcarbon-fri DWR-behandling, som sikrer, at rygsækken skyer vand uden brug af miljøskadelige PFC-kemikalier.
Læs denne artikel gratis
Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.
Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.
Allerede eller tidligere medlem?
Haglöfs Roc Summit 45 / 1.499 kr.
Genanvendt polyester og økologisk bomuld
Ligesom det er tilfældet med beklædning, så fås rygsække og tasker også i bæredygtige materialer som G-1000 Eco og LPC ECO i genanvendt polyester og økologisk bomuld.
Lundhags Gneik 42 byder udover det genanvendte materiale LPC ECO på styrke og lang levetid, hvilket kommer tydeligt til udtryk i form af de stærke metalspænder.
Duffel no. 6 fra Fjällräven i G-1000 ECO er et andet eksempel på et produkt i en lignende blanding af genanvendt polyester og økologisk bomuld. Udover materialet er bl.a. kraftige læderhåndtag med til at give produktet styrke og en længere levetid.
Lundhags Gneik 42 / 2.099 kr.
Fjällräven Duffel no. 6 Medium / 1.899 kr.
Helt igennem grøn
Vaude er en af frontløberne i outdoorverden, når det kommer til nye, bæredygtige materialer og initiativer. Med rygsækken Green Core M viser Vaude virkelig, hvad der sker af udvikling med nye materialer og tanker.
Der kan blandt andet nævnes materialet Econyl®, som er en 100% genanvendt polyamid fra restprodukter og fiskegarn, som blandt andet bruges til rygsækkens sidelommer.
Rygsækkens spænder, kroge og lignende består af EcoPaxx®; en bioplast bestående af 70% planteolie fra castor-olie. Udover en masse spændende materialer er der også fuld fokus på en miljøvenlig produktion, der blandt andet kommer til udtryk i Vaudes egen transparente og strikse Green Shape Label og de krav, der følger med at være en del af Fair Wear Foundation.
Vaude Green Core M / 1.999 kr.
Restmaterialer
Der findes mange måder at være bæredygtig på. Én metode er at bruge restmateriale fra andre produkter i stedet for at smide dem ud. Tierra Back Bag er sammensat af restmateriale fra deres serie af trelagsskaljakker i Gore-Tex Pro.
Så i stedet for at smide ukurante rester af et meget funktionelt materiale ud, forvandler Tierra dem til en let, vandtæt 30 liters rygsæk.
Tierra Back Bag / 372 kr.
Et produkts materialer siger en del om et produkts levetid. Køber du langtidsholdbare produkter, som samtidig kan vedligeholdes, og hvor de enkelte dele kan skiftes ud, så behøver du ikke købe nyt grej så tit. Du kan bl.a. være opmærksom på:
Grønne teltstænger
DAC, som er førende inden for pløkker og teltstænger, har udviklet metoden ”Green Anodizing” til behandling af aluminium. Anodisering styrker og beskytter aluminium, og processen er blevet gentænkt med grønnere tiltag.
Normalt bruger man rent vand i processen, men DAC har udviklet en teknik til at bruge demineraliseret vand i stedet for at bruge af den begrænsede mængde grundvand, vi bruger som rent drikkevand.
Derudover har de skåret gevaldigt ned på brug af kemikalier i processen uden at gå på kompromis med produktet i sidste ende. Den behandling findes blandt andet i flere af Vaudes og Nordisks telte.
Ekstra stærke PVC-fri telte
Styrken på teltdugen og detaljer, der øger styrken, kan være med til at forlænge levetiden på telte. Selvom Fjällrävens telte er lette, så er der tænkt over detaljer, der giver en høj styrke.
Abisko Shape 2 har blandt andet hævede kanter mod jorden i en højere styrke end resten af dugen, forstærkede kanaler til stænger og ripstop-materiale. Dugen er desuden PFC-fri, hvilket faktisk gælder alle Fjällrävens telte.
Abisko Shape 2 / 5.999 kr.
Dun, der vokser på træerne?
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men Primaloft Silver Natural Blend er blandet med et naturligt materiale, kapok, der vokser på træer. Kapok er et let isolerende materiale, der minder om dun eller fiberisolering.
Fyldet i Vaudes Green Core Altmann 400 er en blanding af kapok og genanvendte PET-flasker, som sikrer en grønnere og mere holdbar isolering.
Vaude Green Core Altmann 400 SYN / 2.799 kr.
Sovepose lavet af rester
Haglöfs har lavet 105 styk soveposer, der er syet i restmaterialer i forskellige farver. I stedet for at være blevet til skrald, bliver de mange sammensatte restmaterialer til den unikke, funktionelle Leftover Sleeping Bag.
Haglöfs Leftover Sleeping Bag / 1.300 kr.
Genanvendt dunsovepose
Mountain Equipment har formået at genanvende dun i deres soveposeserie Earthrise. Dunene bliver indsamlet fra brugte dunprodukter, renses og anvendt i nye soveposer.
Poserne består af 100 % genanvendte dun, og de formår alligevel at have en fyldkraft på 650 og en blanding på 85/15 mellem dun og fjer. Udover at være fyldt med genanvendte dun, så er Earthrise-serien også lavet i et genanvendt materiale på både inder- og yderside.
Mountain Equipment Earthrise 600 / 2.549 kr.
Liggeunderlag med genanvendt fiberfyld
Liggeunderlag er ikke det felt, hvor der er den største udvikling, hvad angår bæredygtige tiltag. Dog er der forskellige typer af isolering i liggeunderlag, og her bruger Vaude en Primaloft® Black Insulation Eco isolering, som består af minimum 60 % genanvendt polyester.
Vaude Performance 7 M / 859 kr.
Grønt fodtøj
Der er begyndt at ske lidt angående grønne materialer og produktion ved friluftsfodtøj. Det er nu blandt andet muligt at få sko/støvler med genanvendt gummi i sålen, materialer blandet med biobaseret olie for at nedsætte mængden af fossil olie, PFC-fri behandling, genanvendt polyester, genanvendt EVA-sål, certificeret læder, korksåler og meget andet.
Et par eksempler på grønnere fodtøj er Haglöfs og Hanwags brug af membraner i fodtøj. De vandtætte membraner, Proof og Ecoshell, sikrer en tør fod uden brug af PFC, og i et materiale, der gør det muligt at genanvende membranen efter produktets levetid.
Kigger vi nærmere på Eco-shell i fodtøj, så er det værd at kigge på Tarso Low ES fra Hanwag. Skoen er produceret i Europa med genanvendte materialer til både PU, TPU, gummi og for.
Skoen har en PFC-fri behandling og kan som andre Hanwag-produkter omsåles, når sålen er slidt, så støvlen får en længere levetid.
Hanwag Tarso Low Es/ 1.749 kr.
Vandrestave
Det er muligt at få vandrestave med kork på håndtag frem for gummi eller EVA-skum. Kork er et organisk materiale, som kan høstes flere gange fra samme træ.
Det er samtidig let, holdbart og giver en god ergonomi.
Fizan Tierra vandrestave / 529 kr.
Det giver god mening at reparere grej i stedet for at købe nyt. Ikke nok med, at du sparer ressourcer; du sparer også penge.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...