Guide til Californiens otte nationalparker

Lassen Volcanic
Her er en nationalpark, der bør få patriotiske danske hjerter til at banke lidt hurtigere. Opkaldt efter den danske nybygger Peter Lassen giver den aktive 3189 meter høje vulkan Lassen Peak navn til parken. Hvis ikke for nationalfølelsen, så for dampende kratere, kogende mudder og stivnede lavaskulpturer er stedet et besøg værd.
Men Lassen Volcanic er trods sin varme undergrund et koldt hjørne af Californien. Beliggende nord for Sierra Nevada-bjergene er parken dækket af sne i en sådan grad, at faciliteterne kun er åbne tre måneder om året. Men her er der så til gengæld også mulighed for enestående vandring uden horder. De resterende ni måneder er sne-aktiviterne i centrum.

Mojave
Den totale ensomhed. Det er, hvad du kan opleve, hvis du slår du teltet op i Mojave Nationalpark. Eneste naboer under stjernehimlen vil være muflonvæddere, prærieulve og ørkenskildpadder. Parken er på størrelse med Sjælland, og halvdelen af arealet betegnes som rendyrket vildmark. Du kan slå teltet op, hvor du vil.
Mellem overnatningerne kan du besøge andre af denne ørkenparks attraktioner: Et must for alle legebørn er at hoppe rundt i de over hundrede meter høje Kelko klitter. Eller du kan benytte parkens to vandrestier til at komme lidt op i højderne for et overblik. Og skulle du blive svedig af strabadserne, kan du søge kulde i Mitchell-hulerne, der har de klassiske drypstensformationer.

Redwood
Hvis man kender sin Guiness Rekordbog, vil man også kende Redwood. Her vokser verdens højeste træer. Nationalparkens kæmper er over hundrede meter høje, og at gå mellem dem giver samme fornemmelse af andægt som at gå under buerne i en katedral. Helt formindsket tripper man rundt mellem stammerne i stilhed og læner hovedet tilbage for at se, om man kan få øje på toppene.
Når du er blevet træt i nakken, kan du få løsnet musklerne på mountainbiken. I skoven er sporene sparsomme, men til gengæld går en perfekt rute langs de vidstrakte sandstrande og tidevandsbassiner på Stillehavskysten. Redwood Nationalpark er desuden berømmet for sit white water rafting – samt noget fredeligere kajakroning, hvis du mere skulle være til det.

Yosemite
Klassikeren. Ikke nok med at nationalparken har naturscenerier nok til at give en postkortfotograf forhøjet blodtryk. Her er også førsteklasses friluftsaktiviteter en masse. Så formidabel er klippeklatringen, at du som klatrer vil have svært ved at komme hjem og fortælle, at du var i Yosemite uden at prøve en eneste rute. Udvalget er ubegrænset – også selv om du ikke har mod på storvægge som El Capitan eller Half Dome.
Vandring og white water rafting i er også i verdensklasse i Yosemite, alene på grund af omgivelserne. Med klassiker-statusen følger naturligvis også et solidt besøgstal. Hele fire millioner mennesker besøger nationalparken årligt. Især i højsæsonen er det svært at se Yosemite for bare friluftsfolk. Desværre er der ingen vej uden om et besøg.

En park er en park er da en park?

I Californien har kær natur mange navne. Som besøgende kan det godt være svært lige at finde ud af forskellen. Her er en håndsrækning:
• Wilderness lands. Isolerede landskaber med uberørt natur og sjældne dyrearter. Ofte kun tilgængeligt efter flere dages vandring.
• National park. Fredede naturscenerier i verdensklasse. Entré opkræves, og rangere sørger for parkens drift. Vandring, camping og andre aktiviteter er ofte kun tilladt i begrænset omfang.
• National forest. Skovområder, ofte i nærheden af nationalparkerne. Færre restriktioner og større chance for at kunne være helt for sig selv.
• State park. Mindre, rekreative områder gerne af stor naturskønhed. Et mindre beløb opkræves ved besøg.
• State reserves. Isolerede dyre- eller naturscenerier.

Denne artikel er blevet bragt i Adventure World/Opdag Verden nr. 56 i 2003.