Langt væk fra alfarvej i naturskønne nepalesisk Himalaya venter et eventyr i verdensklasse – bestigningen af ikoniske Mera Peak i 6.461 meters højde.
Langt væk fra alfarvej i naturskønne nepalesisk Himalaya venter et eventyr i verdensklasse – bestigningen af ikoniske Mera Peak i 6.461 meters højde.
Her trekker man ad traditionelle handelsveje, passerer farverige buddhistiske klostre og overnatter i charmerende tehuse, der alt sammen giver en dyb indføring i den interessante nepalesiske kulturarv. De to sidste nætter forud for bestigningen af Mera Peak skifter man tehuse ud med telte, hvor det for mange deltagere bliver en vaskeægte bucket-liste-oplevelse at krydse en unik overnatning i High Camp i 5.800 meters højde af. Rejseleder Karen Nøhr stod i spidsen for en trekking-gruppe sidste år, hvor samtlige 16 deltagere nåede hele vejen til tops. Hun fortæller:
“Mera Peak-trekket gør et særlig indtryk, fordi du vandrer i isolerede afkroge af Nepals lavland og højland. Du kommer tæt på kulturen, oplever traditioner og møder smilende lokalbefolkning. Samtidig byder Mera Peak på den mest enestående bjergscene med 360 graders udsigt over Himalaya og fem af verdens højeste bjerge.”
Turen til Mera Peak er en af de mest krævende aktive rejser med dansk rejseleder, som Jysk Rejsebureau udbyder. Turen varer 25 dage og koster fra 36.950 kroner inklusiv bl.a. flybilletter og overnatninger samt kok, bærere og muldyr på trekking-turen, så man kun bærer en mindre dagsrygsæk.
De fine stier i hjertet af Himalaya, der fører gennem farverige rododendronskove og hyggelige landsbyer. De stemningsfulde buddhistiske klostre og historierne om afskyelige snemænd. Ekspeditionshistorier og evige udsyn til nogle af de mest dramatiske landskaber på kloden. Vandring i Nepal er en helhedsoplevelse, der er svær at hamle op med.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS