Hyggecykling i Goa

Dumpet ned i Caribien?
Vi er taget til Goa for at tage en pause fra bjergvejene i Himalaya, for at spise god mad og for stille og roligt at udforske småvejene, fiskerlejerne, de historiske byer fra portugisernes tid – og selvfølgelig for at kunne hoppe i havet ved enden af hver cykeldag for der efter at mæske os i alt det gode fra havet med en feni, den lokale halvstærke alkoholiske drik brygget på kokosnødder eller cashewnødder, på siden.

Udover en let gang bagage og et par badebukser har jeg dog en solid skepsis med i taskerne. Helt ærligt, Goa, er det ikke bare legeplads for dovne pakketurister, blegfede, fordrukne englændere og backpackere, der leger hippier for en måned eller to? Nej, viser det sig hurtigt.

Goa har masser at byde på, hvis man kigger lidt den anden vej end flertallet, som langt fra er så slemme, som fordommene lyder. Og her er cyklen som altid perfekt.

Gang på gang lægger vi ståhejet bag os, forvilder os ud på småveje, der bliver til stier, for igen at blive til småveje, der fører os til den ene strand efter den anden, og snart støder vi på det berømte marked i Anjuna, hvor folk i bambusboder faldbyder (i hvert fald hvis man mestrer den fine kunst at prutte om prisen) indiske tasker, healende krystaller, hængekøjer, Bollywood cd’er, statuer af hinduguder, fløjter, strengeinstrumenter, friskpresset juice og alskens mad.

Det er en sjov kombination af fin tropecykling, badeferie og lokal, indisk kultur, som vi rigtig får at mærke, da vi efter en svedig dag, triller ind i hovedstaden Panjim og det gamle kvarter. Pludselig føles det som om, vi er dumpet ned i Caribien i kolonitiden.

Spansk guitarmusik og flamenco strømmer fra små spisesteder, store, hvide katolske kirker dominerer gadebilledet, husene er malet i klare pangfarver med hvide vinduesrammer, og der bliver talt portugisisk på gadehjørnerne.

Det her er endnu et anderledes Indien, endnu en overraskelse i overraskelsernes land, og vi finder et hyggeligt lille hotel i en smal gyde, der er overgroet af store, grønne planter, tager et bad og sætter ud for at finde et måltid mad på en af mange restauranter, der serverer traditionel mad fra Goa.

Det roligere syd
Vi vender cykelstyrerne mod syd, og snart triller vi af sted langs en smal kanal, som vi krydser på en af de mange gratis færger, der opererer over alt i staten.

I palmernes skygge ruller vi gennem en lille, søvnig landsby, hvor kvinder trisser af sted under brede paraplyer, de bruger som parasoller mod solen, kirkeklokkerne ringer til gudstjeneste, og der er propfyldt med indere i deres stiveste søndagspuds.

Her bliver ikke sparet på jakkesættene og de struttende kjoler. Men snart er vi igen alene, vejen, der er overstrøet med knaldrøde chilifrugter, som ligger til tørre i den stegende sol, snor sig stejlt op til et lille plateau, hvor solen bager og en varm, tropisk byge køler os af (gudskelov og tak for vandtætte cykeltasker!).

Vi suser ned ad en bakke, hvor det er med at holde tungen lige i munden og fingrene godt på bremsen, da en flok køer spankulerer rundt midt på vejen fuldstændig uanfægtede af os, scooterne, bilerne og busserne – for selvom Goa primært er kristen, så har koen stadig sin høje hindu-status, og der er ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at den har ret til at sænke trafikken.

Vi svinger væk fra den kringlede hovedvej, og en lille grusvej leder os ind i en tunnel af palmer, ind til vi når søvnige Agonda, der mest af alt blot er en række huse og restauranter langs sandstranden i en bugt.

Det er et par år siden fiskerlandsbyen fik øjnene op for rejsende, der søger væk fra de mere befærdede strande mod nord, og her er bestemt ikke overrendt. Vi bumler over stok og sten, ind til dækkene pløjer sig ned i sandet, og vi parkerer cyklerne ved en bambushytte på stranden, pakker ud, udskifter cykelshortsene med henholdsvis badebukser og bikini og løber ned mod det lune vand.

Den samme måde stort set alle vores dage ender på og en perfekt afslutning på en fredfyldt men svedig cykeldag. Og så har vi endda det store måltid lækre mad til gode lidt senere. Og endnu en tur i den varme balje.

Fødselsdagskage til Jesus

Med portugiserne landede kristendommen på Goas sandstrande, og i dag adskiller sig staten sig væsentligt fra de fleste andre indiske stater. Over alt ser man kristne kirker under svajende palmer, og skulle du være i Goa til jul, så snyd ikke dig selv for en julemesse, hvor der er rigeligt med kitschede indslag.

Hvor ellers har du for eksempel ellers set en lysende papirledestjerne blive hevet gennem kirken på en snor, fødselsdagskage blive båret op til altereret og hele menigheden stemme i med ”Happy birthday, dear Jesus…”

Klokken 22 er det godnat

Dagene med bragende techno og tåger af euforiserende stoffer til langt ud på natten er for længst passé i Goa. Faktisk er det ulovligt med høj musik udendørs efter klokken 22, og der er masser af hyggelige strande, hvor der er fredeligt om aftenen. Generelt er strandene syd for Panjim mere stille end strandene nord for byen.

Indien Light

Goa er på mange måder Indien Light. Det er nemt at komme rundt, da distancerne er små, overnatningsmulighederne er i top, maden er glimrende, og der er ikke det udprægede kaos, der hersker så mange andre steder i landet, hvor man ofte aldrig ved, hvad der venter om hjørnet.

Goa er samtidig Indiens rigeste stat og perfekt som en lille flugt fra den danske vinter. Og tager du cyklen med, får du det hele. Har du drømt om at tage på din første cykeltur uden for Europa, er det også et rigtig fint sted at starte.

Og bare rolig, selvom der er tale om den milde version af Indien, så er det aldrig kedeligt. Du skal nok komme hjem med oplevelser nok til at klare den, til du igen farer ud i verden.

Forbandet bøvl at flyve med cyklen?

Jeg er blevet spurgt omtrent tusinde gange, om det ikke er et forbandet bøvl at få sin cykel med på flyturen. Men nej, det er det ikke. Her er de fire trin, du skal følge, hvis du vil have din cykel sikkert (og billigst) frem:

1. Før du køber din billet, så tjek flyselskabets hjemmesider for regler og priser angående transport af cykler. Dem finder du under ’Bagage’-delen på hjemmesiden. Til Indien koster det normalt i omegnen af 300 kroner per vej at få cyklen med, men jeg har været ude for ikke at have tjekket og pludselig stå i lufthavnen, hvor de kræver 1000 kroner per vej!
2. Når du har fundet ud af, hvad det koster og har købt din billet, så tjek flyselskabets regler angående pakning af cyklen. Nogle selskaber kræver, at den er pakket ned i en papkasse (dem kan du få gratis hos cykelforhandlere), mens det hos andre selskaber er fint, at du bare ruller cyklen hen til check-in. Jeg foretrækker ikke at pakke cyklen i en kasse, da det er nemmest, og kassen har det med at blive kylet rundt, mens cyklen aldrig har haft skader, når den ikke har været pakket ind.
3. Skal cyklen i en kasse, så drejer du styret, tager pedalerne af, for det meste er du nødt til også at tage et hjul af og stoppe ned langs stellet, lukker luft ud af dækkene, pakker den ned i kassen og lægger eventuelt noget tøj eller udstyr (telt, underlag, sovepose) ned til den, så den ikke bliver rystet for meget. Til sidst taper du kassen godt til. Behøver cyklen ikke at komme i en kasse, drejer du styret, tager pedalerne af og lukker luften ud af dækkene, og den er klar til flyveturen. Det kan du gøre i lufthavnen, lige før du checker den ind.
4. Har du cyklen i en kasse (eller i en specialfremstillet cykelkasse eller cykelpose), kan du få den opbevaret på det første hotel du overnatter på, så du har noget at pakke den i på vejen hjem.