Hygiejne på tur

Lad gnuen blive hjemme

Du behøver ikke lade hygiejnen ligge derhjemme, blot fordi du tager på tur. Her er lidt godt til at organisere toiletsagerne samt til at holde sig ren og tør på turen.

Hygiejne-paa-vandretur.jpg
Skrevet af: Rasmus Bech
Opdateret den 20. jan 2025
Læst af: 181

Du behøver ikke lade hygiejnen ligge derhjemme, blot fordi du tager på tur. Her er lidt godt til at organisere toiletsagerne samt til at holde sig ren og tør på turen.

Wilderness Wash

Sæben til det hele

Sea to Summit Wilderness Wash 50ml

Ikke så mange dikkedarer – blot effektiv, miljøvenlig og let at pakke ned. Sea to Summit Wilderness Wash er en flydende, koncentreret sæbe, og det smarte er, at den kan bruges til at vaske kroppen, hænderne og ansigtet, den fungerer til tøjvasken, og skal du vaske op efter maden, så klarer den også det. Den er ideel på vandreture og rejser, hvor du har brug for sæbe i en lille beholder, og da den ovenikøbet er bionedbrydelig, kan du benytte den i naturen med god samvittighed. Hold altid god afstand til floder, søer og andet vand, når den anvendes. 50 ml-flasken er meget kompakt, god og solid, og den kan tages med i håndbagagen på flyet.

39 kr. / Friluftsland

Find sæben i Friluftsland

 

Eagle Creek

Organiser toiletgrejet

Eagle Creek Pack-it Isolate Quick Trip S

Den her lille, smarte rejsetaske er skræddersyet til at opbevare og organisere dine vigtigste toiletartikler samt andre småsager. Med Isolate-funktionen holder den nemlig dine væsker og cremer sikkert adskilt fra resten af dine ejendele – der er også plads til f.eks. elektronik og andre små genstande – så skulle der ske et uheld, breder det sig ikke til alt i tasken. Letvægtsmaterialet og det kompakte design gør det nemt at tage tasken med på farten, materialet er vandafvisende, og den praktiske lynlåsåbning sørger for nem adgang til tingene. Den lille Taske måler 25 x 10 x 14 centimeter, har en integreret bærehank og vejer blot 110 gram.

219 kr. / Friluftsland

Find den i Friluftsland

 

Base Camp Trave Canister

Styr på (toilet)sagerne

The North Face Base Camp Travel Canister Recycled S

Kan du lide, at der er orden i (toilet)sagerne, selvom du er på tur, så tag et kig på den her robuste, funktionelle toilettaske fra The North Face. Der er en stor lynlås-åbning i toppen og et bærehåndtag i hver ende. Udvendigt er der udstyrsløkker til småting, og ved at brug den indbyggede krog kan man hænge tasken på en gren, en teltstang eller på en knage på badeværelset. Tasken har desuden en indvendig netlomme samt et spejl, der sidder fast med velcro.

Base Camp Travel Canister S er syet i ftalat-fri, genanvendt TPE-laminat samt ballistisk nylon. Begge materialer har fået en vandafvisende, PFC-fri imprægnering. Den vejer 226 gram, har et rumfang på 3,5 liter og måler 24 x 12,5 x 12,5 centimeter.

299 kr. / Eventyrsport

Base Camp Trave Canister

Let at tørre sig

Sea to Summit Tek Towel Large

Skal du have et håndklæde med på tur, uden at det fylder halvdelen af rygsækken, så tag et kig her. Tek Towel Large fra Sea to Summit er nemlig et hurtigttørrende mikrofiber-håndklæde til turen. Det er

lavet i blød frotté, som kan absorbere op til seks gange sin egen vægt i vand. Det betyder, at selvom det ikke vejer mere end 285 gram, så sørger det for en tør oplevelse, når du har været i vandet eller under bruseren.

Håndklædet har en strop med trykknap, som gør, at det let kan hænges til tørre – og det tørrer hurtigt. Der medfølger et etui med lynlås og lufthuller, så skulle der være en smule fugt tilbage, kan det finde vej ud. Tek Towel Large måler 60 x 120 centimeter. Det tåler maskinvask.

229 kr. / Eventyrsport

Find det i Eventyrsport

Redaktionen anbefaler

Andre spændende artikler


Vintervandring og mountainbike på Tenerife

Vintervandring og mountainbike på Tenerife

10 tips til den gode lejr

10 tips til den gode lejr

 Fjällräven Classic – nu også i Chile

Fjällräven Classic – nu også i Chile


© 2020 Opdag Verden ApS

Betalingskortlogoer
Tilmeld dig Opdag Verdens nyhedsbrev