Midt i en depression tager Christian en drastisk beslutning og melder sig til en ekspedition, hvor et hold skal krydse Spitsbergen på ski – 650 kilometer i løbet af 30 dage. Spørgsmålet er, om turen og naturen kan løfte ham op ad hullet og tilbage til livet.
Dette er en historie om eventyret, som et godt eksempel på, at man intet klarer alene i denne verden. Eventyret, hvor stilheden er den eneste lyd. Eventyret, hvor man må lave sin afføring i yderteltet, fordi stormen i 30 timer hyler med 40 km/t udenfor. Eventyret, hvor den største luksus er at spise snacks i soveposen. Eventyret, hvor man kommer ud som en anden person, end da man kom ind. Det her er min historie om Ekspedition Svalbard 2025.
I januar 2024 er jeg i det tredje år af en depression, som jeg ikke kan se enden på. Alt virker meningsløst og ligegyldigt. Jeg har ingen følelser, og det er et stort advarselstegn, for jeg føler normalt meget. Alt er væk, da jeg ser et Facebook-opslag med overskriften ’Ekspedition Svalbard 2025 & 1-årigt personligt udviklingsforløb’. Efter to år, hvor jeg ikke har følt noget som helst, kommer der en eksplosion af følelser i mig. Følelser, som tydeligt siger til mig: ”Det skal jeg! Koste hvad, det koste vil.” Det er min vej ud af den sværeste periode i mit liv, og jeg melder mig til at gå 650 kilometer på 30 dage på vinterklædte Svalbard.
Forude venter et år med arbejde, træning, op- og nedture og ofre. Jeg risikerer at brænde ud og ende et endnu dybere sted, end jeg allerede er, men jeg tvivler ikke et splitsekund på valget. Kald det en åbenbaring eller ren råkraft i mit dybeste indre. Følelsen sidder så dybt i kroppen. Med støtte fra min familie, som aldrig har skudt mine ideer ned, lykkes det hele.
