I kajak mellem Hundred Islands

Vores helt egen ø
Der er masser at øer at beundre fra kajakken, men det er straks værre, når det gælder om at finde steder, hvor vi kan gå i land. Kun ganske få af øerne har en egentlig sandstrand, og nogle af dem er dramatisk skrånende ned mod vandet, der prydes af nogle små bølger netop i dag.

Derfor nøjes vi med at nyde disse øer fra kajakken. Vi finder da også ret hurtigt frem til den ø, vi beslutter, der skal være vores for i nat. Det er Lopez Island ikke langt fra Govenor.

Sandstranden er godt 30-40 meter bred, og det er egentlig kun her, at vi kan opholde os. Resten af øen består af en stor klippeblok, der på alle andre sider end netop den, vi er gået i land på, er blevet spist af vandet, der trofast har ædt sig ind under klipperne.

Efter at have lodset vores grej ind på stranden, klatrer jeg op på klipperne for at få et overblik over øen og den tropiske skærgård omkring os. Og sikke en udsigt jeg overraskes af oppe på toppen.

Hundred Island National Park er virkelig et unikt sted. Jeg knipser hurtigt et par billeder og iler ned igen, da jeg ikke kan vente med at komme tilbage i kajakken igen og udforske de mange øer nærmere.

På opdagelse i kajak
Efter at have slået teltet op på sandstranden trækker vi kajakken ud gennem det azurblå vand, der blidt bølger op over den gyldne sandstrand. Nogenlunde stabilt over brændingen, sætter vi kursen mod de øer, vi gerne vil se lidt nærmere på.

Vi har set nogle sandstrande på øerne øst for os og padler ud over det åbne vand. Vi har fået at vide, at der både skulle være en del vind og strøm netop i disse dage, men det mærker vi ikke meget til, så enten har vejrudsigten taget fejl eller også er det ganske rolige vande på selv de hårdeste dage her i Hundred Island National Park.

Den gule plastikkajak glider støt gennem vandet, og da vi opsatte på at opleve så meget så muligt, inden solen går ned, vi padler begge godt til.

Idet vi nærmer os den første ø og den lille gule plet, vi tænkte var en fin sandstrand, må vi sande, at det ikke er denne ø, vi kan gå i land på; stranden viser sig kun at være fire-fem meter bred og knap to meter dyb. I stedet tager vi en lille tur ind under en af klippens store udhæng og padler videre mod naboøen lige nord for.

Her finder vi en af de grotter, som også er værd at udforske her i nationalparken. I parkens sydlige del, kan du udforske de fleste grotter til fods, men denne her skal man udforske fra vandet. Det vil sige med svømmefødder og snorke.

Vi har selvfølgelig fået snorkeludstyret med, men vi vurderer, at søen alligevel er for hård til, at vi vil kaste os ud i en snorkeltur fra kajakken. I stedet vender vi kajakken og padler tilbage mod vores egen ø, da maverne så småt er begyndt at råbe på noget aftensmad, og solen også er ved at falde hurtigt ned mod horisonten.

Tilbage på vores private strand på Lopaz Island når vi en hurtig snorkeltur, og vi kan sætte os op og tørre i solnedgangen, mens primussen begynder at snurre med aftenens risret.

Robinson Crusoe
Selv om vi er to, tiltager følelsen af at være Robinson Crusoe, efterhånden som solen falder ned i vandet langt derude. Men illusionen smuldrer, da en pruttende bangka pludselig kommer tøffende og lægger til på stranden. Ud af bangkaen springer fem filippinere, og de har masser af oppakning med.; grøntsager, kød, grill, gaslamper, chips og sprut. Masser af sprut.

"Åh nej, så blev den stille, smukke aften ødelagt," tænker vi.
Kort tid efter sprutter kødet på grillen og duften trænger sig langt op i vores næser og gør opmærksom på, at vi overhovedet ikke blev mætte af den jævnt kedelige risret. Beruset af omgivelserne var det bare ikke noget, vi lagde mærke til før nu.

Få minutter senere kommer en sky, men alligevel nok den mindst generte af de fem, filippiner over og spørger, om vi vil have noget mad. Vi takker nej, selv om maverne skriger ja. Han accepterer vores nej, men insisterer på, at vi kommer over til en drink senere. Det bekræfter os i vores bange anelser om, at de bare er kommet herud for at drikke.

Ud over den velduftende madlugt ligger vi dog ikke mærke vores nye naboer, men da mørket har sænket sig, bliver vi inviteret på de lovede drinks. Et par er meget snaksagelige og forklarer, at de dagligt arbejder i Bahrain.

De andre er mere generte og siger ikke meget, selv om man tydeligt kan se, at de følger intenst med i samtalerne. Vi drikker rom og cola, tequila og bliver efterhånden en del klogere på hinanden.

Da vi et par timer senere vandrer over til vores telt, er vores bange anelser gjort til skamme. Vi er netop ankommet til Filippinerne og er kørt direkte ud til Hundred Island National Park, så vi havde endnu ikke forstået filippinernes stille, venlige sind.

Det har vi nu, og selv om vi først blev noget skuffede over at skulle dele vores øde ø med andre, så er vi begge glade for, at de fem filippinere gjorde os selskab og gav os en uforglemmelig aften.

Vi falder hurtigt i søvn i teltet. Trætte efter en dag med skønne naturoplevelser og et berigende møde med en lille gruppe filippinere. I morgen venter forhåbentligt mere af det samme.

Slå lejr på Lopez Island

Egentlig er det kun tilladt at telte på Childrens Island, Quezons Island og Govenor Island, men hvis du spørger pænt hos de parkmedarbejdere, der arbejder på Govenor Island, kan du få lov til at slå lejr på Lopez Island, hvis du lover at rydde op pænt op efter dig selv. Det har også den fordel, at du må slå teltet op, når du vil. På de andre øer er det kun tilladt at have et telt stående mellem klokken 18 og klokken 8.

Kun malaria nogen steder

Der er risiko for malaria på Filippinerne, men kun i bestemte områder. For eksempel kom vi ikke ind i de malariaplagede områder på vores tur, og derfor kunne vi spare en del penge. Hold dine rejseplaner op mod den aktuelle situation for malaria i Filippinerne, og spørg din læge til råds, inden du får smidt alt for mange penge efter dyr malariamedicin. Check også Statens Serum Institut på www.ssi.dk

3 fede Filippinske vandreture

1: Akiki Trail (Killer Trail)
Du skal afsætte tre dage til dette trek, der på trods af, at du hverken kommer specielt højt op eller skal vandre i mange dage, faktisk er et ret anstrengende trek. Deraf tilnavnet ’Killer Trail’.

Du kan arrangere din tur i storbyen Baguio eller i den nærliggende landsby Kabayan. Uanset hvad, får du i hvert fald brug for en kyndig guide på din tur. Til gengæld belønnes du med en smuk rute og en vidunderlig udsigt fra Luzons højeste bjerg, Mount Pulag (2922 meter).

2: Mount Mayon
Sådan ville et barn tegne en vulkan. På billedskønne Mount Mayon, der ligger på den sydøstlige del af Luzon, kan du få en af Filippinernes smukkeste naturoplevelser. Vulkanen var senest i udbrud i 2006, men det er stadig muligt at bestige den 2462 meter høje vulkan.

Du kan arrangere din tur i Legaspi, hvor et trek på to dage koster omkring 400 kroner. Den optimale årstid at bestige Mount Mayon er fra februar til april. Nærmest alle andre måneder er plaget af enten for meget varme eller nedbør.

3: Risterrasser omkring Banaue
Risterrasser i klare og nærmest unaturligt grønne farver er et af Sydøstasiens unikkekendetegn, og få steder vil du finde et mere oplagt sted at opleve disse risterrasser end øst for Banaue. Her kan du vandre rundt på spindelvævsagtigte stisystemer, der forbinder de små landsbyer på klippesiderne, der overalt prydes af fotogene risterrasser. Husk rigeligt med plads på dit kameras memory-kort.