Forestil dig at vandre eller ride langs krystalklare søer, til toppen af rå bjergpas og gennem frodige græsenge for dernæst at blive budt velkommen med gæstfrihed og et varmt måltid mad i en lille yurtcamp langt fra alfarvej. Eventyret venter i Kirgisistan, og det kan du blive en del af.
Jysk Rejsebureau har nemlig udviklet to aktive rejser med dansk rejseleder i Kirgisistans bjerge – enten til fods eller på hesteryg i små grupper med tid og ro til at suge landskaber til sig samt få en spændende indføring i den lokale nomadiske kulturarv og traditioner.
Vandrerejsen går dybt ind i Tien Shan-bjergene. I løbet af seks dage vandrer man fra den storslåede Issyk-Kul-sø til Naryn og bor undervejs i yurter og telte, spiser under stjernehimlen og krydser bjergpas med vilde udsigter.
På rejsen på hesteryg bevæger man sig gennem frodige dale og op over høje bjergpas, hvor stilheden kun brydes af hovslag og vindens sus, og man kommer tæt på den særlige relation mellem menneske og hest – et bånd, der er dybt forankret i den kirgisiske kulturarv.
Turene koster fra 18.450 kroner, varer 11 dage og fly, bagage og de fleste måltider er inkluderet.

PRØV DANMARKS BEDSTE
OUTDOORFÆLLESSKAB
Bliv medlem af Opdag Verden
fra 299 kr. om året.
Du får:
Allerede medlem?
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS