Klart vand under kølen – nye oplevelser på horisonten

Fra lagunen roede vi ind til en lille havn på øen Zlarin over for campingpladsen, vi boede på. Vi havde skiftetøj med i kajakkerne, klædte om og gik ind i den lille by, hvor vi fandt en restaurant at spise aftensmad på. Vi hyggede i et par timer og roede så hjem, da solen begyndte at gå ned. Vi havde små lygter, så vi ikke blændede hinanden. Vejret var helt stille. Det var magisk. Det blev mørkt, men vi kunne se lyset på land, og alle sanser er skærpet i mørket.

Skvulpene mod kajakken lyder af lidt mere. Man kan høre vandet, der blidt slår mod klipperne. Hvis noget rører på sig i vandet, lægger man mærke til det med det samme. Og det er jo ikke sådan, at man ikke kan se noget. Øjnene vænner sig til mørket, og man kan sagtens se hinanden. Det var helt vildt fedt. Det var langt fra alle, der havde prøvet det før, men de var virkelig vilde med det og talte om, at det med natteroning ville de gøre noget mere. Og så er der jo chance for at se morild i vandet, når det er mørkt. Det gjorde vi, når vi piskede pagajerne lidt rundt i vandet.”

Torpedokanalen og den hyggelige by

”Hver morgen tog vi en dukkert, inden jeg lavede en morgenbriefing. Jeg fortalte lidt om dagens tur, viste planen på kortet og udpegede de gode pausesteder. Vi roede ud klokken 9.00 og var typisk på vandet i halvanden til to timer, inden vi gik på land, strakte benene, fik en lille snack og måske tog en tissepause. Et par timer senere gjorde vi holdt til frokost. Der var også en eftermiddagspause, hvis vi ikke allerede var nået tilbage til campingpladsen på det tidspunkt. Det blæste nemlig typisk op midt på eftermiddagen – man kan næsten sætte uret efter det, så det planlagde vi dagsturene efter.

Det var en speciel dag, da vi roede ind til Sibenik. Vi satte som sædvanligt kajakkerne i vandet ved campingpladsen, roede nordpå forbi små lystbådehavne og tog en rundtur mellem fine sejlbåde og enorme lystyachter i en af dem. Vandet bliver hurtigt dybt, så man kan ro tæt på den stenede kyst og opleve naturen. Vi roede forbi St. Nicolas-fæstningen, der engang forsvarede indsejlingen til kanalen ind mod Sibenik. Den var ved at blive renoveret, men skulle åbne igen her sidst på sommeren. Hele kysten mod syd var militært område indtil 2013, men nu er det et stort naturområde, hvor der blandt andet går en vandresti med flot udsigt ned over kysten. Den kan man følge hele vejen fra fæstningen til Sibenik.

Vi lagde til ved en badestrand med tre store hangarer, som er levn fra krigen i Jugoslavien, og vi snusede rundt i to af dem og læste om historien og krigen på gode, informative tavler. Længere inde i kanalen roede vi gennem Morski-tunnelen, som bliver kaldt ’Hitlers Øjne’, fordi den blev brugt til torpedobåde under Anden  Verdenskrig og igen under krigen i Jugoslavien, indtil bådene blev for store til at kunne være derinde. Tunnelen er vel 200-300 meter lang, men du får lige den der fornemmelse af at ro ind i mørke, inden du runder et hjørne og øjner lyset ved udgangen. Vi roede gennem den tre gange, fordi det var så magisk – særligt på grund af den gode akustik, som betød, at vi brød ud i fællessang derinde.

Der er utroligt smukt, når man ror videre gennem kanalen. Man har bjergene på den ene side, og så dukker byen og borgen på bakketoppen op forude. Vi lagde kajakkerne på byens strand, klædte om til tørt tøj og gik på opdagelse i den gamle bydels smalle gader med små butikker og caféer. Byen er mere fredelig end Split, hvor de store krydstogtsskibe lægger til hver dag, men de kan ikke komme ind gennem kanalen til Sibenik, så der var meget få turister. Vi spiste aftensmad på en restaurant, inden vi roede i halvanden times tid hjem om aftenen, mens mørket stille lagde sig efter en super og meget afvekslende dag.”

Hvad kræver det at være med?

Turen er lavet til folk på IPP2-niveau, som stadig er begynderniveau, men hvor man har lidt kilometer i armene. Man skal ikke komme derned og kun kunne ro 10 kilometer, for så kommer man ikke ret langt, og det er ærgerligt ikke at få set mere af området. Der er dagsture på 15-20 kilometer, og på en tur dernede, hvor alle, som var med, var medlem af en kajakklub, var vi oppe på 35 kilometer, men med gode lange pauser i en lagune og i en by, hvor vi spiste og tankede op på ny energi.

Planlægger efter vejr og vind

Man kan ro fra basen hver dag, uanset hvordan vejret er. Det er dagens vind og vejr, der bestemmer, hvordan de enkelte dage ser ud. Anni kigger på vejrudsigten om aftenen, taler med gruppen om mulighederne den næste dag og kommer med en fleksibel plan til den bedste tur, og hvordan den kan forkortes eller forlænges alt efter humøret. På den måde får vi de bedste ture og bliver f.eks. ikke fanget på en ø eller i modvind på vej hjem om eftermiddagen.

Masser af lækker mad

Vi spiste ude alle aftener, undtagen to dage hvor vi købte takeaway på campingpladsens restaurant og tog det med hjem til hytterne. Campingpladsen har for øvrigt også et virkelig velassorteret og indbydende supermarked, hvor man kan købe alt, hvad man har brug for. Der ligger også masser af restauranter i bugten lige syd for campingpladsen, som f.eks. serverer masser af lækker fisk. Det er dagens fangst, som de præsenterer ved bordet, og så kan man ellers vælge, hvad man vil have på sin tallerken. Der er også mange og meget lækre retter med lam samt italienskinspirerede retter som pizza og pasta. Du kan spise to retter mad med drikkevarer til under 200 kroner på restauranterne.

Vil du med på turen?

Anni leder turen til Kroatien igen, når vi sætter ud fprår og efterår – en perfekt mulighed for at forlænge ro-sæsonen og få nogle store øjeblikke i den lune skærgård ved Sibenik. Læs mere her...

Turleder Anni Grøndal

Anni er en af Danmarks højest uddannede og mest erfarne kvindelige kajakroere. Hun begyndte at ro kajak i 2007, er grebet af at opleve verden fra kajakken og har bl.a. lavet ture til Norge, Sverige og rundt i Danmark. Hun har roet Fyn rundt, Nordjylland rundt (som den eneste registrerede kvinde), Danmark rundt og rundt om Ammassalik-øen i Østgrønland. Hun har også haft grupper med ved Hornstrandir i Island, og de næste ture går til Lofoten og Vancouver Island – og tilbage til Kroatien med Opdag Verden. Anni er formand i Kolding Kajakklub og næstformand i Dansk Kano og Kajak Forbund.