På med vandreskoen !

Lad det være sagt med det samme: Der er efter min mening meget få tilfælde, hvor danske friluftsmennesker reelt har brug for vandrestøvler. Lidt ligesom man for 10 år siden så en større forandring indenfor løbeverdenen med bogen ”Born to Run” og dens argumenter for Zero Drop barfodssko (meget tynde sko, ofte helt uden stødsabsorbering, hvor skoen er ligeså høj i forfoden som i hælen), så ser vi i dag en naturlig, og videnskabelig båret, udvikling hen mod at bruge trail-/vandresko til langt det meste vandring.

Det hænger blandt andet sammen med letvægtsbølgen, hvor selv de store producenter er begyndt at lave andet end 80+ L monsterrygsække, og som så meget andet så kommer udviklingen i store træk fra USA. Derovre vandrer mange folk tusindvis af kilometer i streg på lange stier som Appalachian Trail og Pacific Crest Trail, og undersøgelser fra de stier viser, at 90-95% af langdistancevandrere typisk går i trail-løbesko eller vandresko.

Hvorfor? Jo, det er der rigtig gode grunde til.

Vægt: 100 gram på fødderne svarer i belastning og energiforbrug til ca. 500 gram i rygsækken (den amerikanske hær har lavet et større studie, som kommer frem til, at man skal gange vægten med en faktor på mellem 4,7 og 6,4). Det fører samtidig til op til 10% ekstra energi, der skal bruges på samme distance. Det vil sige, hvis en mand på 75 kilo er på vandretur, skal han have omkring 100 gram ekstra mad med per dag.

Fodkontrol og føling med terrænet: Idet man kommer tættere på jorden og har en mindre stiv og tyk bund, så mærker man bedre jordens hældning og konjunkturer. Det aktiverer bedre kroppens nerveceller i fødderne og gør, at man i langt højere grad får en fornemmelse af terrænet og tilpasser sig det. I starten kan det være hårdt og give træthed, men når man får optrænet alle de små muskler i ankel, knæ og hofte, så bliver kroppen langt mere flydende i sine bevægelser.

Minimering af chance for vabler: Hvad giver typisk vabler? Overordnet set er det to ting: fugtige fødder, som fører til friktion, og det faktum at fødderne udvider sig i løbet af dagen. Trail-løbesko er gode til begge ting. Fødderne ånder langt bedre i et par luftige mesh-løbesko end i en tæt Gore-Tex- eller læderstøvle, og de kan give sig noget i bredden, hvorimod støvler er mere stive og faste.

Mere brugbare i hverdagen: Hvis man køber dyrt fodtøj, så er det lidt ærgerligt kun at bruge det et par uger om året, og det er nok de færreste, der render rundt i store læderstøvler herhjemme, med mindre det er meget koldt. Trail-løbesko kan man sagtens bruge til hverdag.

Men er det ikke en dårlig ting, at der ikke er ankelstøtte? For nogle føles det behageligt at få noget op om anklerne. Nogle mener også, at ankelstøtte hjælper dem med ikke at vrikke om. Studier viser dog, at en støvle skal være ret høj og stiv – vi snakker fuld læderstøvle op til helstiv alpinstøvle – før det har den store effekt på sandsynligheden for, om man vrikker om. Modsat kan man sige, at tykbundede støvler gør, at du har dårlig føling med jorden og derfor ikke så let mikrojusterer med dine ankler.

Du er samtidig højere over jorden, så der er større chance for vrid, og for at du vrikker mere om, end hvis du er helt tæt på jorden. Kort sagt: Jo, støvler kan måske for nogle få vandrere være løsningen i forhold til ankler. Men for langt de fleste er træning og sko en langt bedre løsning.

Er der ikke større chance for våde fødder? Ja. Og på sin vis også nej. Det er klart, at går man i vådt græs, vandpytter eller regn, så får man våde tæer – det gør man også med tiden i ”vandtætte” støvler, hvis de er våde udvendigt lang tid nok, og man sveder indefra. Men sko tørrer meget hurtigere. Og man kan bruge vandtætte sokker, som man så kun har på, når det er virkelig vådt, og have fordelen af bedre fodklima, når det er mere tørt.

Er sko ikke mindre holdbare? Jo. Og alligevel også nej på sin vis. Sålen på sko holder typisk noget kortere end på en fuld læderstøvle, som er meget tykkere og mere robust. Der er dog lavet skotyper, som holder til op mod 2000 kilometer, men man kan ikke, som på visse støvler, gensåle dem. Omvendt har jeg oplevet på en del par støvler – specielt de ret populære kortskaftede med vandtæt membran – at man ret hurtigt får mørnet membranen i knækzonen i forfoden, hvor der så bliver hul.

Så alt i alt: Det er på tide, at man bevæger sig lidt væk fra gamle, konservative dogmer om ankelstøtte og stivhed i støvler og prøver skoen i stedet. Det er bedre for fødderne, for oplevelsen af naturen, jorden og stien. Sko giver mindre problemer, er mere brugbare, lettere at få fat i og er typisk også en god del billigere.

På med skoen!