Maren og Jesper sætter ud på Via Francigena – Europas ældste og længste pilgrimsrute – for at finde ro, nærvær og have vidtåbne sanser på de 400 kilometer fra Lucca til Rom.
Det blå Nightjet-tog ruller stille ind på Hamburg Hauptbahnhof. Vi finder den lille kupé, hvor der i hver køje ligger en velkomstpakke med tøfler, kuglepen, vingummi, nødder og vand. Vi kanter os rundt, får krabbet os på plads i køjerne, skåler i en medbragt mini-champagne, og togets vuggende rytme sikrer os en skøn nats søvn. Da vi trækker gardinet fra næste morgen, er himlen lyserød og bjergene fortæller os, at eventyret er startet. Den søde togkonduktør banker på og serverer morgenmad.
At tage toget virker som det helt rigtige, når overskriften på eventyret er ”langsommelighed”. Det er mandag morgen. Resten af verden tager hul på endnu en arbejdsuge. Vi tager hul på en gammel drøm, hvor vi har noget så eksotisk som god tid. En vandretur på godt 400 kilometer ad Via Francigena fra Lucca til Rom skal kickstarte en orlovsperiode på tre måneder. Pause på fuld tid virker nærmest surrealistisk.
