Li-floden i Kina med flodpram og cykel

HOTSPOT Li-floden skærer sig stille gennem landskabet med kæmpebambus, og hundredevis af kalkstensklipper kærtegner horisonten med deres skiftevis bløde og spidse toppe, så langt øjet rækker. Li-floden i det sydlige Kina er en af de helt store klassikere, som er oplagt at bruge nogle dage på at udforske, for eksempel på cykel og med båd.

Xufang.jpg
Skrevet af: Uffe Rasmussen
Opdateret den 09. maj 2021
Læst af: 9283

HOTSPOT Li-floden skærer sig stille gennem landskabet med kæmpebambus, og hundredevis af kalkstensklipper kærtegner horisonten med deres skiftevis bløde og spidse toppe, så langt øjet rækker. Li-floden i det sydlige Kina er en af de helt store klassikere, som er oplagt at bruge nogle dage på at udforske, for eksempel på cykel og med båd.

Yangshuo_Viacheslav_Gorelik.jpg

Kina folder sig for alvor ud med det mystiske og dybt fascinerende landskab i det smukke område ved Li-floden i den sydlige provins Guanxi. Området opleves bedst med byerne Guilin og den mindre Yangshuo 65 kilometer sydøst for Guilin som base. Der er mange muligheder for at udforske området på rolige dagture, hvis man har nogle dage i området.

1. Tag en lejet cykel med på flodpram fra Yangshuo. Flodprammen glider stille af sted på Li-floden mellem de fantastiske klipper og kæmpebambus og med cyklen surret fast bagpå. Efter halvanden times rolig sejlads lægger båden til i den lille kinesiske landsby Xing-Ping. Du kan udforske landsbyens smalle gyder med alt fra cykler med levende grise i kurve af flettede bambus, kvinder, der sidder op ad husmure med symaskiner klar til at lappe tøj og spise wong-tongs eller nuddelsuppe i det lokale gadekøkken. Forude venter en 40 kilometers cykeltur ad stille landeveje i det fascinerende landskab og tæt på kineserne i smålandsbyer, du passerer.

2. Du kan cykle fra Yangshuo til den 380 meter høje kalkstensklippe, Moon Hill, som du når efter 50 minutter på en forrygende dagtur. Samtidig er der masser af veje og landsbyer at udforske undervejs sammen med landskabet og de landlige omgivelser. Du cykler ad stille grusveje, over små broer og vandløb med vandmøller og kæmpebambus, mens risbønder med rishatte arbejder i de grønne rismarker. Fremme ved Moon Hill ser du det fascinerende hul midt i klippen, som du kan vandre op til. 800 trin senere er du ved udsigtspunktet med den forrygende udsigt over den ultimative kinesiske dal med floden, der bugter sig mellem rismarker, bambus og kalkstensklipper så langt øjet rækker. Det koster 15 yuan, cirka 12 kroner, at gå derop. Du kan også klatre op ad vestsiden, som har 14 klatreruter.
Yangshuo_Arnon_Ayal.jpg

3. Stille sejlads på bambustømmerflåde ved Yangshuo. Glid og stag af sted på flodens strøm og nyd stilheden i de smukke landskaber.

4. Sejltur på Li-floden fra Yangdi til Xingping, som er den smukkeste del af Li-floden. Du kan også sejle fra Guilin, men det er den mindst spektakulære tur.

5. Klatre, vandre og udforske grotter i området omkring Yangshuo.
Yangshuo_Mikhail_Nekrasov.jpg

6. Se fiskere på bambusflåder vise den traditionelle fiskemetode med at bruge fuglen skarven til at fiske. Med en snørre om halsen dykker fuglen ned i vandet og hapser sit bytte, som den bringer op til fiskeren. Snørren forhindrer fuglen i at sluge fisken.

Sådan kommer du dertil:
Med fly fra Beijing, Hong Kong og andre, større kinesiske byer til Guilin. Du kan også flyve fra Thailand med Bangkok Air. Fra Guilin er der en time i bus eller taxi. 
Med tog fra Beijing, andre kinesiske byer eller Hanoi i Vietnam. Fra den kinesiske hovedstad med tog til det sydlige Kina tager to dage. Det er en rolig tur med tid til at nyde landskabet, at møde kinesere og at komme derned uden at miste en arm i flybillet. For dem, der ikke har to dage at bruge i tog, er der fly fra Beijing til Guilin. Fra Hanoi tager det omkring et døgn.

Overnatning:
Både Guilin og Yangshuo har mange gode hoteller i den dyre ende såvel som en bred vifte af billige backpackerhostels. 

Redaktionen anbefaler

Andre spændende artikler


Foz do Iguacu - verdens største vandfald

Foz do Iguacu - verdens største vandfald

Hvordan søger jeg visum?

Hvordan søger jeg visum?

Olufsens sidste rejse

Olufsens sidste rejse