Min rejsemakker Camilla og jeg begiver os ud på nationalvandreruten Liechtenstein Trail, der strækker sig 75 storslåede kilometer gennem kuperet højland, forbi historiske borge, idylliske vinområder og charmerende landsbyer.
Min rejsemakker Camilla og jeg begiver os ud på nationalvandreruten Liechtenstein Trail, der strækker sig 75 storslåede kilometer gennem kuperet højland, forbi historiske borge, idylliske vinområder og charmerende landsbyer.
Majsolen brager mig i ansigtet. Jeg lukker øjnene et kort øjeblik og suger stilheden ind gennem næseborene i et langt åndedrag. Det dufter af nyslået græs blandet med morgendis. End ikke vinden giver et pip fra sig. Jeg får nærmest tårer i øjnene over, hvor heldig jeg er lige nu, lige her – både når det kommer til udsigter, vandrevejr og turselskab. Vi befinder os på toppen af byen Balzers for foden af den ikoniske borg Gutenberg, der omgivet af vinranker på de kuperede græsstykker tordner sig op i landskabet.
Vi står på plateauet i den hengemte rosenhave, der kun er åben for offentligheden om søndagen, hvorfra man kan nyde en panoramisk udsigt nærmest fra ende til anden af hele dette halvukendte fyrstedømme. Rhinen agerer naturlig skillelinje mellem Liechtenstein og Schweiz, og jeg kan akkurat skimte de vajende nationalflag ved grænseposten langt ude i horisonten, der udover at være det sydligste punkt i landet samtidig markerer begyndelsen på Liechtenstein Trail. I mellemgrunden står en mandlig skikkelse med røven i vejret og klipper en række vinranker til. Druerne er pinot noir og chardonnay på disse kanter, bliver vi fortalt. Det er lige til et maleri med de farverige blomster i fuldt flor i forgrunden.

PRØV DANMARKS BEDSTE
OUTDOORFÆLLESSKAB
Bliv medlem af Opdag Verden
fra 299 kr. om året.
Du får:
Allerede medlem?
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS