Her bestemmer mor!

Mandlige avlsdyr
Også i de traditionelt mandsdominerede muslimske samfund finder man den kvindedominerede pendant. Minangkabau-folket i det vestlige Sumatra betegner sig selv som et matriarkalsk samfund. Kvinder nyder økonomiske fordele, idet de ejer jord, og familiens værdier, og arv og går fra mor til datter. Vielsesceremonier har et kønsrollemæssigt omvendt fortegn. Bruden og hendes kvindelige familiemedlemmer henter manden i hans mors hus og bringer ham til sit nye hjem, og børn får deres moders navn. Der er dog ikke tale om en kvindedomineret samfund politisk set. Her supplerer kvinder og mænd hinanden, og ægteskabet bliver beskrevet som ’huden og neglen på fingerspidsen’ – en integreret enhed, hvor kønnene tager beslutningerne i fællesskab.
Det samme er tilfældet hos garoerne og khasierne i Meghalaya - en lille stat i det nordøstlige Indien, hvor det kvindedominerede samfund, ligesom hos mosuo-folket i Kina, også er afspejlet i mytologien. Her er jordens gudinde, Ka Blei, de himmelske legemers moder: Solen er hendes datter og månen hendes søn. Som straf for at have opført sig dårligt over for sin søster lider han den ulykkelige skæbne konstant at være dækket af sod. Klanens moder, matriarken, bliver betragtet som det verdslige sidestykke til jordgudinden Ka Blei – hun er samfundets vigtigste person, dets leder, ypperstepræst og administrator af klanens ejendom og værdier.
Storfamiliens ejendele og jord går i arv fra moder til den yngste datter, og det er de unge piger, der tager initiativet, når de er modne til ægteskab. De unge mænd derimod agerer påtaget ærbare og prøver sky at afvise deres feminine bejlere. Ved arrangerede ægteskaber bliver brudgommen ceremonielt ’fanget’, og det er kutyme, at han stikker af to gange, inden han indgår i ægteskabet og indordner sig under konen og hendes familie. Ulykkelige ægteskaber bliver dog opløst, og nye bliver arrangeret. Børn født uden for ægteskabet er fuldt ud accepteret.
At samfundet har en matriarkalsk opbygning, er dog ikke ensbetydende med, at mænd ikke har nogen magt. Hos garoerne og khasierne er mændene traditionelt jægere, der beskytter stammen i tilfælde af krig, og de administrerer lokalregeringen. Stadig er der mænd, der føler sig undertrykt i samfundet. I en artikel i New York Times beskriver Syed Zubair Ahmed, hvordan en manderettighedsorganistaion er blevet dannet. En khasi-mand beklager sig:
”Vores navne går ikke i arv, og vi ejer intet land. Vi er dødtrætte af at være avlsdyr og babysittere.”

”Vores navne går ikke i arv, og vi ejer intet land. Vi er dødtrætte af at være avlsdyr og babysittere.”
Hørt fra en mand hos khasi-stammen i et matriarkalsk samfund i det nordlige Indien.

Da kvinder styrede verdenen
Verden over, i samfund med meget lidt kulturelt, religiøst og socialt til fælles, finder man samfund med en matriarkalsk struktur. I vores tid betragter vi det som samfund, der afviger fra en i høj grad mandsdomineret verden. Men sådan har det ikke nødvendigvis altid været. På baggrund af analyser af schweizeren Johann Jakob Bachofens teorier om matriarkalske samfund i oldtiden hævdede den tyske filosof Friedrich Engels, at mennesket oprindeligt levede i samfund karakteriseret af seksuel promiskuitet, hvor det var naturligt, at en kvinde var sammen med mange mænd. Ingen vidste, hvem faderen til et barn var. Nyfødte børn blev derfor udelukkende betragtet som efterkommere af kvinder, hvilket medførte, at de havde en ophøjet social status og nød så stor respekt, at de ledede samfundet. Ved overgangen til monogame forhold, hvor én mand og én kvinde holdt sammen, blev en form for primitiv religiøs lov brudt, idet kvinden nu kun var sammen med en mand, og de andre mænd dermed mistede en naturret til kvinden. Det måtte hun bøde for ved i en periode at underkaste sig manden. Det var nu muligt at fastslå, hvem fædrene til en ny generation var, arv ændrede sig langsomt til at gå fra mand til mand, og mænd kravlede op ad samfundets og kønnenes interne rangstige, hvor de – de fleste steder - langsomt satte sig godt tilrette.

Her er mændene langhårede

Langt, velplejet og fint duftende hår bliver ofte forbundet med noget kvindeligt og feminint. Hos nogle matriarkalske naturfolk er der dog et klart anderledes mønster. Hos tschambilierne på Ny Guinea er det for eksempel typisk, at kvinderne klipper håret kort, og at mænd bruger tid på at passe og pleje, rede og flette deres nydelige, lange lokker

Hunkøn = stort

Mosuo-folket i Kina er en del af den større etniske gruppe naxierne. De matriarkalske træk i samfundet trækker spor ind i sproget, hvor en feminin endelse på et ord signalerer en stor værdi, mens en maskulin endelse betegner det modsatte. Et bjerg med en feminin endelse er et stort bjerg – med en maskulin endelse er det et lille bjerg.

I en række samfund verden over er det kvinderne, der dominerer. Her er nogle af dem

South Bougainville
Hos Nagovisi-stammen er mænd afhængige af kvindernes madproduktion og bliver kun brugt til at udføre fysisk krævende arbejde. Det at dele have er omtrent lige så vigtig en del af ægteskabet som sexlivet. Nægter manden at spise afgrøderne fra haven, betyder det ofte skilsmisse. Når ægteskab bliver indgået flytter manden ind hos kvindens familie. Ejendom og ejendele går i arv til døtrene.

Bijagós-øerne
Det er kvinderne, der har ret til at vælge sin mand og lade sig skille fra ham. Faderen til børnene har ingen ret til dem, og de bærer deres mors navn. Kvinderne er ansvarlige for landsbyen, uddannelse og religiøse anliggender, mens mandens områder er bushen og havet.

San Blas-øerne, Panama
Hos Kuna-folket går arv fra mor til datter, og en gift mænd flytter ind hos sin kones familie, hvor han arbejder for svigerforældrene. Familierne er dermed afhængige af pigebørn for at forøge familiens medlemmer og sikre overlevelse.

Meghalaya, Indien
Hos Khasi og Garo bliver klanens moder, matriarken, betragtet som det verdslige sidestykke til jordgudinden Ka Blei – hun er samfundets vigtigste person, dets leder, ypperstepræst og administrator af klanens ejendom og værdier.

Yunnan, Kina
Hos Mosuo-folket er én kvinde valgt til matriark, og hun styrer klanens økonomi, ejendele og sociale affærer. Alt, hvad der i familien bliver tjent af såvel mænd som kvinder, bliver givet til hende.

Sumatra, Indonesien
Minangkabau-folket er et muslimsk samfund og verdens største matriarkat. Kvinder ejer jord og familiens værdier, og arv og går fra mor til datter. Børn får deres moders navn.

Denne artikel er blevet bragt i Adventure World/Opdag Verden nr 71 i 2005